han ogsaa Assur, hoppede baglængs fra Muren, og kom staaende ned. Sigmund truede den øvrige Besætning med Udhungring eller Brand, og den overgav sig. Thore Beinessøn havde imidlertid landet ved Sudrø, og kom nu til Sigmund, efter at denne allerede havde bestaaet Kampen med Assur. Da Thrond erfoer alt dette, bød han Forlig, og et Møde aftaltes i Thorshavn. Ved dette Møde, hvor ogsaa en Mængde andre Folk indfandt sig, hyllede Thrond den største Venlighed mod Sigmund og Anger over sin tidligere Færd mod hans Fader og Farbroder, for at faa ham til at gaa ind paa et Forlig, hvorved han selv skulde dømme i Sagen; thi rimeligviis var den snue Thrond overbeviist om at Sigmunds Ædelmodighed just da vilde bringe ham til at sætte saa lempelige Vilkaar som muligt. Sigmund, der vist havde faaet bestemte Forholdsregler fra Haakon Jarl, paastod derimod at Jarlen skulde afgjøre Sagen mellem dem, og derved blev det. De skulde den følgende Sommer begge drage over til Norge for der at høre Jarlens Dom. Imidlertid tilbragte Sigmund, Thore og mange Mænd med dem Vintren i hans Fædrenegaard paa Skuvø, hvor han levede med megen Pragt.
Den følgende Vaar gjorde baade Sigmund og Thrond sig rejsefærdige. Sigmund udrustede sin ene Knarr – den anden havde han allerede den foregaaende Høst sendt til Norge – Thrond derimod en Byrding (et Fragtfartøj), som han ejede. Da Sigmund var færdig, sejlede han afsted tilligemed Thore og henved 20 Mand; de landede ved Søndmøre, hvor Haakon Jarl just opholdt sig, og begave sig strax til ham. Jarlen modtog dem venligt, og Sigmund fortalte ham hvorledes det var gaaet ham, og om Forliget med Thrond. Da Jarlen hørte det, sagde han strax, at Sigmund og Thrond ikke havde været lige snue, og at han tvivlede om at Thrond virkelig vilde komme. Han havde Ret, thi Sommeren led hen, og ingen Thrond kom. Endelig kom der andre Skibe fra Færøerne, med den Efterretning, at Thrond nok var afsejlet fra Færøerne, men at Storm havde drevet ham tilbage og skadet hans Skib, saa at det ej kunde holde Søen. Med denne Besked maatte Sigmund og Jarlen lade sig nøje. Jarlen afsagde nu efter Sigmunds Anmodning sin Dom, uagtet Thrond ej var tilstede. Han bestemte at denne skulde udrede fire Mandsgjeld, eet for hver af Brødrene, som han havde hjulpet til at fælde; et tredie fordi han havde raadet til Sigmunds og Thores Drab; og endnu eet fordi han havde villet sælge dem som Trælle. Sigmund skulde have den Deel af Færøerne, hans Fader havde haft i Len, uden at betale Skat af den; den anden Deel, der havde tilhørt Hafgrim, skulde inddrages, men ogsaa den gav Jarlen ham i Len, imod en aarlig Skat. Hafgrim skulde ligge ugild, ligesaa Assur, fordi han havde tilegnet sig Sigmunds Ejendom. Thrond skulde
