Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/173

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
147
Assur Hafgrimssøns Drab.


Sigmund sejlede nu afsted med sine Knerrer. Han selv styrede den ene, og Thore den anden. Paa boer af dem skal der have været 50 Mand. En heftig Storm skilte dem ad, og de dreve i nogle Dage om paa Havet; endelig fik de god Vind, og Sigmund kom til Øerne i Nærheden af Østerø. Han ønskede helst at komme uforvarende over Thrond, og lod styre mod Øen; men paany opkom Storm, saa at de maatte vende derfra[1], og derimod lægge i Land ved Svinø, den østligste, hvor den før omtalte Bjarne, Thronds Morbroder, boede. Fyrgetyve gik op til Gaarden; for at faa fat paa Bjarne, medens ti bleve tilbage ved Skibet. De brøde Huset op, fandt Bjarne i Sængen, grebe ham og førte ham ud; men da han mindede Sigmund om, hvorledes han havde modsat sig hans og Thores Drab efter Overfaldet paa deres Forældre, skjenkede han ham Livet, dog paa den Betingelse, at han skulde følge med til Østerø. Bjarne forsikrede, at det med saadant Vejr, som da herskede, var umuligt at komme did, og Sigmund besluttede nu at overfalde Assur, som just befandt sig paa Store Dimun. Bjarne maatte ej alene følge med, men og skaffe flere Folk til Hjelp. De kom saa uvæntet og useet til Dimun, at ingen fandtes til at forsvare Stien. De kunde derfor uhindret gaa op og komme lige til Virket. Da Assur havde erfaret, hvo de vare og hvad de vilde, tilbød han Sigmund Forlig efter Afgjørelse af de bedste Mænd der i Færøerne. Sigmund fordrede derimod Selvdom, hvorpaa Assur ej vilde indlade sig, og Sigmund gav derfor sine Mænd Befaling til Angreb. Assur havde sine 30 Mand hos sig i Virket og det var Sigmunds Mænd vanskeligt at udrette noget mod dem, men Sigmund selv fandt et Sted, hvor noget af Muren var styrtet ned, saa at den var lettere at bestige: der tog han Tilløb, sprang saa højt op, han kunde, holdt sig ved Øxehagen fast ved den øverste Kant af Muren, og arbejdede sig saaledes op i Virket. En Mand vilde standse ham og hug efter ham, men faldt, truffen af hans Øxe, og førend nogen kunde komme til, fældte

  1. Det siges ikke ligefrem i Sagaen, at man gav Thronds formodede Trolddom Skyld for denne Storm; Sagnet paa Færøerne siger det derimod udtrykkeligt. Dette Sagn, der forøvrigt henfører Sigmunds første Rejse til Olaf Tryggvessøns Tid, lader Sigmund, da han efter 3 Dages Sejlads fik Færøerne i Sigte, styre lige efter Mjovanes paa Østerø, hvor han maatte ligge udenfor Gøte i tre Dage og tre Nætter, uden at komme i Land, fordi Thrond hexede et Uvejr mod ham. Han sejlede derpaa, ogsaa efter Sagnet, til Svinø, hvor de brøde ind, men hvor Bjarnes Kone mæglede Forlig, og hvor de nu holdt sig lystige i 6 Dage; derfra droge de til Store Dimun, fik atter et Uvejr, styrede gjennem Skuvøfjorden, og nærmede sig det saakaldte grønne Skard, en græsbevoxet Kløft paa Øen. De lagde til Land ved et Sted, kaldet Ratt; Bestigelsen af Fjeldet og Assurs Drab beskrives nu meget omstændeligt og med enkelte Afvigelser fra Sagaen, hvilke Afvigelser mere eller mindre indeholder Usandsynligheder.