udrede alle disse Penge paa een Sommer; skede dette, og overholdt han forøvrigt Forliget og den afsagte Dom, skulde han have Landsvist[1] i Færøerne, ellers ikke. Sigmund takkede Jarlen for denne Afgjørelse, forblev i Norge om Vinteren, og drog ikke over til Færøerne førend den følgende Vaar (990). Da han var kommen did, stevnede han Thrond til at møde sig paa Thinget i Thorshavn. Thrond indfandt sig, og Sigmund bebrejdede ham hans Uordholdenhed, fordi han ikke efter Løfte havde fulgt ham til Norge; han bad ham nu erklære sig reent ud, om han vilde holde noget Forlig eller ej. Thrond søgte atter Udflugter, bad Sigmund selv afsige Dom, og forestillede ham at dette vilde være ham til størst Hæder. Men Sigmund var døv for enhver saadan Anmodning, og Thrond maatte derfor omsider erklære at han vilde holde den af Jarlen afsagte Dom. Dog føjede Sigmund sig i at give ham tre Aars Henstand med Udbetalingerne. Efter mange hyklerske Ord fra Thronds Side skiltes de ad, i det mindste tilsyneladende forligte. Da Sigmund om Sommeren gjorde sig rejsefærdig for at drage over til Haakon Jarl med Skatten, udbetalte Thrond ham ganske rigtigt den ene Trediedeel af Pengene, men klynkede dog overmaade meget derved. Han tilkjendegav ogsaa sit uvenskabelige Sindelag mod Sigmund, eller sin Hengivenhed for det Parti, der maatte ansees fiendtligt mod ham, ved at tilbyde Assurs unge efterladte Søn Leif Opfostring, og lade ham voxe op hos sig i Gøte.
Da Sigmund havde samlet Skatten, drog han i Følge med Thore over til Norge, og udredede Skatten til Jarlens Tilfredshed (990). Han tilbragte atter Vinteren hos Haakon, og holdt om Vaaren endelig Bryllup med Thurid, hvis Fader Thorkell Tørfrost imidlertid, som ovenfor nævnt, var bleven Jarlens Sysselmand i Orkedalen. Brylluppet stod paa Lade hos Jarlen selv i syv Dage, og han udnævnte ved denne Lejlighed Thorkell til sin Hirdmand. Det var ikke førend om Høsten, at Sigmund vendte tilbage til Færøerne (991). Da tog han sin Hustru Thurid og Datter Thora med, og tilbragte Vinteren i Rolighed. I hele dette Aar havde saaledes Thrond været forskaanet for noget Krav. Den følgende Vaar, paa Thinget i Thorshavn, hvor baade Thrond og Sigmund tilligemed en Mængde andre mødte, paastod Sigmund altsaa med Rette, at han egentlig kunde fordre alt hvad der stod tilbage af de Bøder, Thrond skulde udrede, men sagde, at han desuagtet for denne Gang vilde lade sig nøje med en Trediedeel. Thrond søgte atter Udflugter. Han spurgte Sigmund, om han ej vilde unde Leif Assurssøn nogen Erstatning fordi han havde dræbt hans Fader, „i saa Fald“, sagde ham „kunde jeg betale ham, hvad du har til Gode hos mig“.
- ↑ D. e. Tilladelse til at opholde sig i Landet, Frihed fra Utlegd.
