ophøre om Høsten tilbage til Haakon Jarl, der tog godt imod dem, og om Julen gjorde dem begge til sine Hirdmænd. (985). Sommeren efter lyste han paa Frostathing, efter Sigmunds Anmodning, Thorkell Tørfrost sykn, det vil sige ophævede hans Utlegd, saa at han atter frit kunde opholde sig i Landet, og sendte Bud efter ham. Han kom ogsaa strax med sin Hustru og Datter, der Sommeren i Forvejen havde født et Pigebarn, som fik Navnet Thora; og Jarlen udnævnte ham ej længe efter til sin Sysselmand i Orkedalen[1].
Det næste Tog, som den gamle Fortælling om Sigmund lader ham udføre, skal have været mod Sverige. Først flere Aar senere (994) lader den ham deeltage i Slaget mod Jomsvikingerne i Hjørungavaag og hugge begge Hænder af Bue digre, saaledes som det ovenfor er omtalt[2]. Men for saa vidt det virkelig skal tages for sikkert, at Sigmund var med i dette Slag, og at Beretningen om den Heltegjerning, han der udførte, ikke er en sildigere Udpyntning af hans Levnetshistorie, maa den, efter hvad der forhen er viist, henføres til denne Mellemtid, da han om Vinteren og Vaaren 985–986 opholdt sig ved Haakons Hird[3]. Toget til Sverige er især merkeligt fordi det oplyser, at Haakon Jarl paa denne Tid befandt sig i et spendt Forhold til Sviakongen. Tolv norske Kjøbmænd havde om Vinteren faret over til Svithjod, og paa Kjøbstevnen var der opstaaet Uenighed, der endtes med at en af Nordmændene dræbte en Svensk. Da Kong Erik erfoer dette, sendte han sine Gjester hen for at dræbe alle de 12 Nordmænd, hvilket ogsaa lykkedes dem. Dette besluttede Haakon at hevne, og sendte Sigmund afsted med en temmelig betydelig Styrke, deels fra Hirden,
- ↑ Færeyingasaga, Cap. 16–19, 26. Olaf Tryggv. Saga Cap. 181.
- ↑ Se ovf. S. 119.
- ↑ Dette er saa meget rimeligere, som det altid synes at være et mistænkeligt Sammentref, at Sigmund, efter at have bosat sig paa Færøerne, just skulde slumpe til at opholde sig i Norge den Vinter, da Jomsvikingeslaget stod. Et enkelt Haandskrift (Flatøbogen) vil ogsaa vide at Thorkell Tørfrost skal have været med i dette Slag som Skibsstyrer. Dette er en ligefrem Følge af den Omstændighed at hans Svigersøn Sigmund nævnes som en af Deeltagerne. Ifølge den ovenfor fulgte Beregning, hvorved Thorkell bliver sykn Sommeren 986, er det ikke muligt at han kan have været med; dog maa det merkes at Sagaens egne Angivelser om Thorkells Landsvists-Erhvervelse er ledsaget af nogen Urede, eftersom den lader Sigmund samme Sommer følge Jarlen til Frostathing, uagtet det tidligere udtrykkeligt heder, at han den Sommer, fra Vaar til Høst, var paa Tog i Sverige. Overhoved kan man ikke regne disse Tidsangivelser saa nøje. Sigmund kan vistnok være kommen et Par Aar før eller senere til Jarlen, have udført Bedrifter, der ej nævnes, og igjen ej have udført andre, der tillægges ham, f. Ex. Toget mod Harald Jernhaus. Forresten synes det, efter den ovenfor (S. 123) anførte Notits, som om allerede Are frode havde berettet om Sigmunds Kamp med Bue digre.
