barede denne ham en Kjærlighedsforstaaelse, der var mellem ham og hans Datter Thurid, og tilstod at denne var frugtsommelig, men sagde ogsaa at han aldrig vilde egte nogen anden, og bad Thorkell ikke at gifte hende bort, førend han selv kunde vente hende. Thorkell lovede ham det, og Sigmund lovede ham til Gjengjeld at gjøre alt hvad der stod i hans Magt for at skaffe ham hans Fred igjen, saaat han kunde komme bort fra disse øde Egne, hvor han nu var ked af at opholde sig længer. Sigmund og Thore fortsatte deres Vej til Lade, hvor de strax hilsede paa Jarlen, og navngave sig. Jarlen tog vel imod dem, men sagde at uagtet Sigmund vistnok lignede Breste, kunde han dog ikke saa lige stole paa at han virkelig var hans Søn, førend han havde ført sig i Ætten ved en eller anden berømmelig Daad; imidlertid tillod han dem at blive ved Hirden, og viste dem til Sæde blandt sine Gjester. (984).
Det varede ikke længe førend Sigmund begyndte at længes efter Lejlighed til at udmerke sig. Hans Hu stod til at drage paa Krigstog. Han henvendte sig først til Jarlens Søn, Svein, der rimeligviis var hans Jevnaldrende og endnu opholdt sig hos sin Fader, og hvis Beundring han havde vundet ved at vise ham sine Kunstfærdigheder. Siden, henimod Julen, kom Erik Jarl i Besøg fra Viken, et Beviis mere paa, at han, siden Haakon var kommen i aabenbar Krig med Kong Harald Gormssøn, befandt sig i en nogenlunde god Forstaaelse med sin Fader. Ogsaa ham bad Sigmund om Bistand, og Erik lovede baade at lægge et godt Ord ind for ham hos sin Fader, og at bidrage lige saa meget til hans Udrustning som denne. Efter Julen fremsatte Sigmund sin Anmodning for Haakon selv, og denne lovede at give ham Besked til Vaaren, naar Skibene skulde udrustes. Vaaren kom, og Jarlen lod ham faa et Langskib med 40 Mands Besætning. Efter Løfte gav Erik Jarl ham et lige saa stort og med et lige saa stort Antal Folk udrustet Skib; da Svein fik høre det, gav han ham det tredie, besat med 40 Mand af hans egne Tjenestefolk. Med denne just ikke synderlig store Styrke droge Sigmund og Thore ud i Viking, saaledes som det paa den Tid var sædvanligt, til Østersøen, men fik ikke synderligt Bytte; paa Tilbagevejen vare de dog heldige nok til at overvinde en Viking fra Holmgard, der med fem Skibe, hvoriblandt et Drageskib, laa ved Elve-Skærene. Vikingen selv faldt med mange af sine Mænd, og Sigmund erobrede to af hans Skibe, af hvilke det ene var Drageskibet, med meget Bytte. De øvrige tre undkom. Efter at have besøgt Erik Jarl i Viken vendte Sigmund og
denne til Højre (til Venstre er den neppe tænkelig) just bringe Sigmund og Thore ned i Foldalen, hvortil allerede Hjærdkinn tildeels hører. Og for Thorkell, der kom fra Skovbygderne ved Hedemarken, rimeligviis Østerdalen, maatte ogsaa Foldalen ligge belejligst.
