Skat, Kaare i Forvejen havde samlet fra Syderøerne, men under alle Omstændigheder udrededes dog denne Skat i Sigurds Navn, da den blev overbragt ved hans egen Hirdmand. Forresten lod Haakon ogsaa selv Skat opkræve i Sydrøerne. Vi erfare nemlig, at den samme Islænding Thorgils Thordssøn, kaldet Arrebeinsstjup, der i Harald Graafelds Tid forgjæves havde søgt at faa sine Ættejorder i Sogn tilbage[1], ogsaa fremsatte en Anmodning derom til Haakon Jarl, der efter at have erhvervet Magten i Norge tilegnede sig dem, som saa meget andet Gods, og at Jarlen, efter at have beholdt ham nogen Tid hos sig for nærmere at lære hans Opførsel at kjende, sendte ham til Sydrøerne for at inddrive den allerede i tre Aar udeblevne Skat, med Løfte om, at han, hvis han bestod denne Manddomsprøve, skulde faa sin Anmodning opfyldt. Thorgils og hans Ven Thorstein hvite fra Sogn rejste afsted paa to Skibe (980), men med lidet Mandskab[2]. De kom til Øerne og fordrede Skatten, men fik kun lidet af den, og lede siden Skibbrud ved Katanes[3], saa at de mistede alt deres Gods,
- ↑ Se ovf. S. 41–43.
- ↑ Ogsaa her er Tidsregningen i Floamanna Saga, der beretter alt dette, noget forvirret. Thi medens den lader Thorgils drage til Sydrøerne to Vintre for hans Søn Thorleifs Fødsel, og tilbage til Island Aaret derefter, heder det senere, at han drog til Grønland, da han havde været 13 Aar hjemme, og at Sønnen Thorleif da var 20 Aar gammel, uagtet han egentlig kun skulde være 11 eller 15 Aar gammel. Her er altsaa en Fejl indløben; man skulde snarest antage, at 20 (xx) er sat i Stedet for 15 (xv). Da Rejsen til Grønland fattes 7 Aar for hans 55de Aar, og da Vi erfare, at Thorgils var 16 Aar gammel under sit første Ophold i Norge paa Harald Graafelds Tid, altsaa henved 964, skulde følgelig Grønlandsrejsen være skeet 996; da det imidlertid tilføjes, at det var strax efter at Christendommen allerførst var kommen til Island (997) maa et Aar tillægges, som tabt ved Beregningen. Thorleifs Fødsel falder saaledes 982, og Rejsen til Sydrøerne 980.
- ↑ Man skulde næsten formode, at Katanes her er nævnt ved en Forvexling med et andet Sted i Skotland nærmere Sydrøerne, især paa Vestsiden, hvor de halv gaeliske, halv norske Gallgaeler paa denne Tid herskede. Norske Navne blandt Gaelerne vare paa denne Tid ej saa ualmindelige, saaledes hed endog
sidenefter, ved Femterdommens Oprettelse 1004 fik Godord og giftede sig. For at kunne erhverve et saa anseeligt Embede uden Arv, maa han dog da vel mindst have været 21 Aar, altsaa fød 980. Men han vilde i faa Fald ej have kunnet kaldes en Dreng ved Thraains Død, hvis denne var indtruffen længe efter 990; det er altsaa i Tidsrummet 936–989 at man maa søge Kolskeggs og Njálssønnernes Udenlandsrejse, og heller tidligere end senere, da ellers deres Hjemkomst kommer for nær ind paa Thraains Drab. Deres Udfart sættes altsaa 986, Slaget ved Dungalsnipen samme Aar, Rejsen til Norge 988, Hjemrejsen til Island 990 og Thraains Drab 992 eller 993. – Man har heller intet andet Valg, thi lader man Udenlandsrejsen finde Sted 995, vilde Njálssønnerne ikke to Aar efter finde Haakon Jarl i Norge, og Thraains Drab vilde falde 1001 eller 1002.
