Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/161

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
135
Sigurd Jarl paa Orknøerne.

ikke om, at han senere erobrede Nordskotland tilbage[1]. Man erfoer endog at han flere Aar efter, da Mælkolm imidlertid var bleven Konge i Skotland[2], paa en fredeligere Maade søgte at faa sit Tab erstattet, idet han indgik Venskab med Mælkolm og egtede hans Datter, øjensynligt for at faa Katanes og Suderland, hvilket Landskab Mælkolm siden skjenkede den af dette Egteskab fødte Søn Thorfinn: Beviis nok paa at Sigurd selv ikke formaaede at tilbageerobre dem. Men han holdt sig, som man ser, skadesløs ved sine Besiddelser i Sydrøerne og maaske paa Irland. Den samme Kaare Salmundssøn, der i Slaget ved Dungalsnipen fældte Mælsnechtan, havde just nylig bragt Sigurd Skatten fra Gille Jarl, hvilken, som ovenfor omtalt, ej længe efter egtede Sigurd Jarls Syster, og lige til hans Død viste ham Troskab og Hengivenhed[3].

At Sigurd Jarl, uagtet han selv optraadte med saadan Overlegenhed, dog erkjendte Haakon Jarls Højhed, erfarer man deraf, at den nysnævnte Kaare Salmundssøn, Sigurds Hirdmand, to Somre efter Slaget ved Dungalsnipen rejste til Norge for at bringe Haakon Jarl den ham tilkommende Skat (988)[4]. Vistnok har man ogsaa forklaret dette om en Deel af den

  1. Se Njáls Saga Cap. 96.
  2. Uagtet Fordun 4de Bog Cap. 33, 38 o. s. v. kun kjender een Mælkolm som Konge af Skotland, og tidligere lader ham optræde som Konge af Kumberland, ser man dog af Tighernachs Annaler (O’Connor Rer. hib. scr. II 281)at der desforuden var en Kong Mælkolm, Mælbrigdes Søn, og Sønnesøn af Ruairi (Finnlaichs Fader) i Skotland, hvilken døde 1029 eller 1030. Disse tvende Konger ved Navn Mælkolm ere i de fleste Annaler slaaede sammen til een. Muligt, at de have ligget i Strid med hinanden indbyrdes, og saaledes været samtidige. Mælkolm Keneds Søn døde 1031, men Simeon af Durham nævner ham allerede ved 1018. Men paa denne Tid har der aabenbart hersket Uroligheder i Skotland, hvorom de magre Annaler intet indeholde. Saaledes omtaler Orkn. Saga (Cap. 32) og den samtidige Arnor Jarlaskald en Konge eller Fyrste i Skotland mellem 1020 og 1030 ved Navn Karl Hundasøn, maaske en Søn af den ovennævnte Cuilen.
  3. Gille besøgte Sigurd Jarl strax førend denne drog til Irland, hvor han faldt i Briansslaget 1014. Njáls Saga Cap. 155.
  4. Dette Aar kan egentlig blot tilnærmelsesviis udfindes. Man ser af Njáls Saga, at Njáls Sønner rejste udenlands samme Sommer, som Kolskegg, Gunnars Broder, og Thraain Sigfussøn; at Kolskegg Aaret efter begav sig til Sven Tjugeskegg i Danmark, og at Njáls Sønner samme Aar opholdt sig hos Sigurd Jarl, og deeltog i Slaget ved Dungalsnipen. Aaret efter at Kampen ved Dungalsnipen stod, var altsaa Sven i Danmark; dette maa følgelig være enten i Perioden fra 986 til 989 eller efter 996. Nu erfare vi tillige, at Thraain, Kaare, og Njáls Sønner samtidigt befandt sig hos Haakon Jarl, da hiin kom med Skatten to Somre efter Slaget ved Dungalsnipen, at Thraain endnu samme Aar rejste til Island, at de øvrige ligeledes rejste hjem 2 Aar senere, og at Thraain faa Aar efter blev dræbt, efterladende Sønnen Høskuld, der dog endnu var en Dreng (sveinn), opfostredes af Njál, og