Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/160

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
134
Haakon Jarl.

at undgaa videre Herjen, drog hjem igjen til Orknø, efterladende nogle Mænd for at oppebære Skatten, der skulde udredes i brændt (reent) Sølv. De fik ogsaa ganske rigtigt Skatten og sejlede afsted med den, men overfaldtes paa Vejen af en saa heftig Storm, at de lede Skibbrud paa en ubeboet Ø i Nærheden af Irland. Fra denne Nød frelstes de af Islændingen Thorodd, der sejlede hjem fra en Handelsrejse til Dublin; det vil sige, han overlod dem sin Baad imod at faa en betydelig Deel af deres Skat; med denne Baad arbejdede de sig tilbage til Orknøerne, men Thorodd sejlede hjem uden Baad, og fik siden Tilnavnet „Skattkaupande“[1]. Faa Aar efter gjorde Skoterne et nyt og heldigere Forsøg paa at befri deres Fædreland fra Sigurds Herredømme. De nærmere Omstændigheder derved omtales ej, kun saa meget veed man, at Sigurd pludselig fik Efterretning om, at de skotske Jarler (Maormors) Hunde[2] og Mælsnechtan havde dræbt hans Svoger Haavard i Thrasvik (Freswick), og holdt Havnene ved Pettlandsfjorden besatte, for at intet Budskab skulde gaa til Orknøerne. Sigurd samlede strax en Hær og drog med den over til Katanes, hvor han landede ikke langt fra Dungalsniven (Duncansby Head). Her hørte han at, Hunde og Mælsnechtan laa med deres Hær lige i Nærheden. Strax angreb han dem, og efter en heftig Kamp, der i Førstningen saa ud til blive uheldig for Nordmændene, lykkedes det ham at sejre. Mælsnechtan faldt for Sigurds tapre Hirdmand, Kaare Salmundssøns Haand, og Hunde flygtede. Sejren nyttede ham imidlertid ikke til andet end at skaffe ham endeel Bytte, thi da han erfoer, at den mægtige Mælkolm, Finnlaichs Brodersøn og nu Maormor i Moray, samlede en ny og overlegen Hær mod ham ved Duncansby, fandt han det raadeligst at vende tilbage til Orknøerne, og der tales

  1. Eyrbyggjasaga, Cap. 29. Thorodd blev Vintren efter gift med Snorre Godes Syster Thurid paa Frodaa; dette var faa Aar efter at Snorre, 18 Aar gammel, havde taget ved Gaarden paa Helgafell (982), og ligeledes kort Tid førend Kjartan, Thurids, og som man troede, hendes Elsker Bjørn Breidvikingakappes Søn blev fød (985). Thorodds Æventyr i Sydrøerne har altsaa fundet Sted ved 983, hvilket viser, at Sigurd allerede da var Jarl. Man kunde maaske udstrække hans Regjeringstid endnu længer op, da det i Kristnisaga (Cap. 1) heder at Thorkell Kravla (se ovf. 1ste B. S. 791) var en af de største Høvdinger paa Island i Aaret 991 eller 983, da Thorvald Vidførle opholdt sig der med Biskop Frederik; men af Vatnsdølasaga Cap. 13–45 ser man, at Thorkell ved en Udenlandsrejse, han foretog førend han blev Høvding, allerede forefandt Sigurd Lødvessøn som Jarl paa Orknøerne.
  2. Navnet „Hunde“ er nordisk, ikke gaelisk, men da man finder, at en Søn af Sigurd Jarl senere kaldes „Hvelpr“ eller „Hundi“, maa man slutte at dette Navn kun er en Oversættelse af et gaelisk Navn, der betyder „Hvalp“ eller „Hund“. Et saadant Ord er Cuilen, hvilket tillige var Navnet paa Kong Keneds Forgænger. Maaske man i den ovenfor nævnte „Hunde“ kan sinde en Slægtning af hiin Cuilen, hvis Søn Konstantin siden dræbte Kened.