Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/151

Denne siden er korrekturlest

125

Speil Tjugeskeggs Fangenskab.

for det første nok med at befæste sig paa den danske Throne, hvilket dog ikke ret vilde lykkes ham. Jomsvikingerne bleve ham fremdeles de farligste Fiender. Vel vare de endnu ikke komne saaledes til Kræfter, at de kunde begynde aabenbar Krig med ham, men den rænkefulde Sigvalde tog sin Tilflugt til List, og ikke mindre end to Gange^[1] skal det have lykkets ham at faa Sven i sin Magt og føre ham fangen til Jomsborg. Begge Gange maatte Sven løskjøbe sig for store Pengesummer, og derhos indgaa et Forlig, hvorved Sigvalde og den polske Mieczoslav bleve Herrer over de danske Besiddelser i Vindland, og Sven desuden nødsagedes til, ej alene at love Mieczyslavs Søn Boleslav sin Syster Thyre, Styrbjørns Enke, til Egte, men ogsaa selv at egte Mieczyslavs Datter, i vore Sagaer kaldet Gunnhild, hvis Syster, der ligeledes i vore Sagaer fører et nordisk Navn, nemlig Aastrid, Sigvalde Jarl selv havde egtet. Under alle disse Uroligheder kunde hverken han eller Jomsvikingerne tænke paa at foretage sig noget mod Norge. Snart fik han en endnu alvorligere Fare at bestaa, thi Erik Sejrsæl, Sve-

Emmæ Reginæ, S. 474 (hos Langebek Scr. Rer. Dan. II.), hvor det heder, at Harald blev saaret i Slaget mod Sven, flygtede til Slaverne, og døde der kort efter. Omtrent det samme fortæller Mag. Adam, II. 25, tilføjende at Harald døde ved Jumne d. e. Jomsborg. Saxo (10de B. S. 490) siger det samme, tilføjende at Harald faldt for Tokes hevnende Piil. Hvorledes Jomsvikingasaga lader Palne-Toke blive Haralds Banemand, medens vore paalidelige Sagaer intet vide derom, er forhen omtalt. De øvrige Forskjelligheder i Beretningen om Haralds Død behøve vi her ej at nævnes se derom Petersens Danmarks Historie II. S. 143–148. Mag. Adam lader Harald regjere i 50 Aar, ligesaa Knytlingasaga; Jomsvikingasaga Cap. 21 derimod kun i 47 Aar. Hans Død siges udtrykkelig hos Mag. Adam (II. 25, 26) at være indtruffen i den 988 afdøde Erkebiskop Adaldags sidste Tider.

↑ Mag. Adam II. 27 nævner udtrykkeligt to Gange, Saxo endog tre. Vore Sagaer og Sven Aagesøn nævne kun en eneste Gang, men i og for sig er det jo intet usandsynligt i at Begivenheden kan være indtruffen to Gange, og Svens egen Dattersøn, Kong Sven Ulfssøn, der berettede Mag. Adam dette, maatte dog vel vide Besked derom. Hos Sven Aagesøn findes den merkelige Misviisning, at det er Palne-Toke, som i Haralds levende Live, og i dennes Tjeneste, fanger Sven. Thietmar (VII. 26) nævner ogsaa Fangenskabet, og siger at det fandt Sted efter Faderens Død, men kalder, besynderligt nok, dem som fangede ham, Northmanni. Han har vel haft Jomsvikingernes halv eller heel nordiske Nationalitet for Øje. – Vi nævnte ovenfor baade Mieczyslav og Boleslav; det behøver neppe at tilføjes, at Sagaerne ogsaa her alene nævne Burisleif. Det er sandsynligt, at Boleslav Chrabri, Mieczyslavs Søn, allerede nu optraadte som sin Faders Vasal i Pommern, og at det var ham, der sluttede Forliget, og betingede sig Thores Haand, ligesom han og kort efter, og ligeledes, som det synes, for Faderens Død slutter Forlig med Erik Sejrsæl. Sammenhængen dermed lader sig vanskeligt udfinde. Mere herom nedenfor, hvor Olaf Tryggvessøns Giftermaal med Thyre omtales. Det er forøvrigt af Vigtighed at lægge Merke til, at Mag. Adam udtrykkeligt henfører disse Forhandlinger til Erkebiskop Libentios første Aar, altsaa til efter 988.

[1] Mag. Adam II. 27 nævner udtrykkeligt to Gange, Saxo endog tre. Vore Sagaer og Sven Aagesøn nævne kun en eneste Gang, men i og for sig er det jo intet usandsynligt i at Begivenheden kan være indtruffen to Gange, og Svens egen Dattersøn, Kong Sven Ulfssøn, der berettede Mag. Adam dette, maatte dog vel vide Besked derom. Hos Sven Aagesøn findes den merkelige Misviisning, at det er Palne-Toke, som i Haralds levende Live, og i dennes Tjeneste, fanger Sven. Thietmar (VII. 26) nævner ogsaa Fangenskabet, og siger at det fandt Sted efter Faderens Død, men kalder, besynderligt nok, dem som fangede ham, Northmanni. Han har vel haft Jomsvikingernes halv eller heel nordiske Nationalitet for Øje. – Vi nævnte ovenfor baade Mieczyslav og Boleslav; det behøver neppe at tilføjes, at Sagaerne ogsaa her alene nævne Burisleif. Det er sandsynligt, at Boleslav Chrabri, Mieczyslavs Søn, allerede nu optraadte som sin Faders Vasal i Pommern, og at det var ham, der sluttede Forliget, og betingede sig Thores Haand, ligesom han og kort efter, og ligeledes, som det synes, for Faderens Død slutter Forlig med Erik Sejrsæl. Sammenhængen dermed lader sig vanskeligt udfinde. Mere herom nedenfor, hvor Olaf Tryggvessøns Giftermaal med Thyre omtales. Det er forøvrigt af Vigtighed at lægge Merke til, at Mag. Adam udtrykkeligt henfører disse Forhandlinger til Erkebiskop Libentios første Aar, altsaa til efter 988.

[1]