har Præget af mere at støtte sig til en af Ordneren selv anvendt Kritik og Konjektur, end bestemte faktiske Oplysninger. Hans Chronologi er imidlertid saa god, passer saa godt med hvad man andensteds fra veed, og lader sig desuden, hvad Enkelthederne angaar, saa vanskeligt kontrollere, at man her intet andet Valg har, end at antage den for rigtig. Det hele Tidsrum af Olafs Regjering er desuden saa kort, at en eller anden Fejl i Enkelthederne – thi større Fejl findes neppe – ej vilde kunne gjøre synderlig Skade. Dertil kommer, at der her kun er Spørgsmaal om Rigtigheden af Begivenhedernes Fordeling, thi de anførte Begivenheder selv have i det hele taget Troværdighedens Præg.
Olaf Tryggvessøns Saga indbefatter i vidtløftig Forstand ogsaa Fortællingen om hans Faders Drab og de Forholde, der bevirkede det, altsaa ej alene Harald Graafelds Regjering, men ogsaa Haakon den godes, for saa vidt som det var under ham, at Tryggve Olafssøn blev Konge i Viken, og kom i Kamp med Erik Blodøxes Sønner; af Harald Haarfagres egen Historie maatte det ligeledes berøres, hvorledes Fiendskabet opstod mellem Erik Blodøxes Linje og den, hvortil Tryggve og Olaf hørte; derved blev det især nødvendigt at omtale Haralds Giftermaal og hans mange Børn. Dette er Aarsagen, hvorfor den større Olaf Tryggvessøns Saga indeholder saa meget af de foregaaende Kongers Historie. Af samme Grund indeholder ogsaa Olaf den helliges Saga en Deel deraf. Det meste af disse indledende Beretninger i begge Sagaer er, som man tydeligt kan see, hentet fra Snorre, og der er saaledes al Grund til at antage, at han ogsaa er den første Sammensætter af denne tidligere Deel af Norges Konge-Sagaer, hvorved det er øjensynligt, at hans Materialier have været saare magre. Alt, hvad han har haft, er aabenbart kun en Deel Skaldekvad, enkelte usikre Sagn, og Are Frodes, ikke altid rigtige, chronologiske Beregninger. Det er derfor i det hele taget temelig faa egentlige Fakta, vi kunne hente herfra, og hvad vi finde, maa baade i faktisk og chronologisk Henseende underkastes den skarpeste Kontrol ved Jevnførelse med fremmede, i det mindste i chronologisk Henseende paalideligere, Skribenter[1].
Det udtog af Norges Kongesagaer, som siden Thormod Torvessøns Tid er bekjendt under Navnet „Fagrskinna“, og som tydelig viser sig at være en, af Snorre aldeles uafhængig, og i sin ældste Skikkelse maaskee endog for hans Tid i Norge foretagen Bearbejdelse af de paa den Tid existerende Kongesagaer, (altsaa, hvad begge Olafers Historie angaar, kun af de legendariske Sagaer, og med Hensyn til de endnu tidligere Kongers Historie, af de ældgamle Sagn), kan flere ved flere Lejligheder anvendes til at fuldstændiggjøre og berigtige de vidtløftigere Kongesagaer, fornemmelig af den Grund, at den øjensynligt fremstiller
- ↑ Dem, der ønske en nøjere Udvikling af dette Emne, maa jeg ligeledes henvise til den oftere omtalte Fortale til Olaf den helliges Saga.
