cielle Kritik af Sagaens Angivelser har jeg under Fortællingens Gang anstillet i de Anmærkninger, der ledsage Texten, og behøver saaledes nu kun at henvise dertil. Hvilken for øvrigt Forfatteren af Sagaen er, bliver vanskeligt at bestemme. Det eneste, man nogenlunde med Vished kan sige om ham, er at han maa have været en Islænding, hvilket kan sees saavel af enkelte Ytringer, som af de paa sit Sted anførte Fejltagelser, der røber en med Forholdene i Norge mindre bekjendt Mand. Hvis man kunde antage, at Snorre Sturlasøns Skribentvirksomhed faldt saa tidligt, som førend hiint gamle Haandskrift blev ført i Pennen, vilde intet være rimeligere end at antage ham for dets egentlige Forfatter, hvorved ogsaa mange andre literær-kritiske Spørgsmaal, der ellers ere virkelige Gaader, vilde kunne finde sin Besvarelse. Men det er her ikke Stedet, nærmere at udbrede mig herover, og jeg henviser desangaaende til den omstændelige Behandling af dette Emne i Fortalen til den nye Udgave af Olaf den helliges Saga. Her er det tilstrækkeligt, at have paapeget denne Sagabearbejdelses Fortrinlighed og store Troværdighed i det hele taget, fornemmelig hvad Tidsregningen angaar.
Da den Bearbejdelse af Olaf den helliges Saga, som indeholdes i Snorre Sturlassøns saakaldte Heimskringla, saa godt som Ord til andet er den samme, som hiin nys omhandlede, har jeg saaledes allerede udtalt min Dom om den. Desforuden har Snorre i sit Verk ogsaa leveret en kortfattet Olaf Tryggvessøns Saga. Hvorledes denne, med alt sit Værd, dog, hvad Tidsregning og Kritik angaar, lader meget tilbage at ønske, er ligeledes paavist, fornemmelig i den chronologiske Undersøgelse S. 284–286, ligesom jeg ogsaa desangaaende kan henvise til Anmerkningerne, der ledsage min „Odd Munks Olaf Tryggvessøns Saga“. Den Tanke ligger ikke meget fjernt, at Snorres Olaf Tryggvessøns Saga maaskee er det første Forsøg paa at redigere de enkelte, deels i Norge, deels paa Island existerende, for en stor Deel legendariske, Sagn om denne Konge til en ordentlig historisk Saga. At dette ikke er lykkets saa godt, som ved Redaktionen af Olaf den helliges Saga, hvad enten nu denne skyldes Snorre eller ej, er ej at undres over, da deels Materialierne aabenbart have været færre, magrere og usikrere; deels en Hovedfejl allerede, som det synes, temmelig tidligt er kommen ind i Tidsregningen, idet man endelig vilde have Olaf til at have deeltaget i Kejser Otto’s Tog og Danevirkes Bestormelse 975, hvilket man derfor – skjønt uden at man derved blev synderlig hjulpen – henførte til 988 (se ovenfor S. 13, 70, 89). Med Tidsregningen for de fem Aar af Kongens korte Regjeringstid er denne Saga neppe stort heldigere, da den i det mindste etsteds indeholder en formelig Selvmodsigelse (se S. 286). Denne sidste Fejl er vel berigtiget i den store „Olaf Tryggvessøns Saga“, men saaledes, at Berigtigelsen
