Vaagen Hans Broder Thorkell og Sigurd Kaabe fulgte efter. Da Vagn Aakeføn faa det, raabte han forbitret til den forbifarende Sigvalde: „hvi flyr du, din onde Hund, og lader dine Mænd i Stikken? den Skam skal klæbe ved dig alle dine Dage“. I det samme kastede han et Spyd efter den Mand, der sad ved Roret, i den Tanke at det var Sigvalde, men denne, som frøs, havde taget en Aare for at varme flg. og Vagns sikre Spyd gjennemborede en Uskyldig i hans Sted. Flugten blev nu almindelig i Danehæren, kun Bue og Vagn holdt Stand. Haakon Jarl, der nu havde frie Hænder, lagde sit Skib paa den anden Side af Bues Skib. Kampen var her fremdeles saare heftig. Haavard høggvande og Aslak Holmskalle kom op paa Jarlens Skib, og gjorde megen Ødelæggelse. To islandske Brødre, der vare ombord hos Haakon Jarl, Thorleif Skuma og Thord fra Alvidra i Dyrafjorden, ilede mod Haavard, og fik tilsidst hugget begge Fødderne af ham, men ej førend Thord havde mistet sin højre Haand, og Thorleif havde faaet store Saar. Haavard vedblev at kæmpe paa Knæerne. En tredie Islænding, Vigfus, Søn af den mægtige, tidligere omtalte Høvding Vigaglum paa Tveraa i Eyjafjorden, greb en Stedje eller Ambolt, der stod paa Dækket for at benyttes til at istandsætte Vaaben, løftede den med begge Hænder og stødte Spidsen i Aslak Holmskalles blottede Hoved, saa at Issen brast og Hjernen laa ude: det blev Aslaks Død. I det samme kom Erik Jarl med sine Mænd fra Jernbarden op paa Bues Skib. Den første, som entrede, var Thorstein Midlang, der hug Bue tversover Ansigtet, faa at Næseskjermen paa Hjelmen brast, og Næsen kløvedes. Bue hug ham til Gjengjeld i den venstre Side, saa at han næsten deeltes i to Stykker. Da Bue nu saa, at det ej længer nyttede at forsvare sig, tog han to Kister, fulde af Guld, som han altid plejede at føre med sig, een i hver Haand, raabte højt: „over Bord, alle Bues Mænd!“, og styrtede sig i Havet[1]. Mange af
- ↑ Jomsvikingasaga udtværer ogsaa her, som sædvanligt, Fortællingen og tilføjer flere, øjensynligt opdigtede, Enkeltheder. Ifølge den kæmper Aslak Holmskalle paa Vagns, og Haavard paa Bues eget Skib. Thorkell Midlang, som han her heder, hugger Underlæben og Hagen af Bue, saa at de falde ned paa Dækket, og Tænderne fyge af ham: Bue siger i det samme: „de danske Piger paa Bornholm ville nu ej synes om at kysse os“, og hugger Thorkell i to Stykker. Alt er forskjønnet og udmalet. Bue forhandles efter sin Død til en Orm, der ruger over Guldet. – Færeyingasaga, der omhandler Sigmund Brestesøns Bedrifter, anviser ogsaa denne sin Helt en Plads i Jomsvikingeslaget, der dog vistnok fandt Sted, førend han kunde deeltage deri som Høvding; den lader ham kæmpe med Bue efter at denne havde fældt Thorkell Midlang, og ved at skifte Skjold og Sverd behændigt over, hiint i den højre, dette i den venstre Haand, bringe ham i Forlegenhed og afhugge begge hans Arme ved Albuerne, saa at det kun er Stumperne, han stikker i Pengekistens Hanker. Men ogsaa her findes i Ol. Tr. Saga det mistænkelige Tillæg:
