Omtrent paa den samme Tid, disse sidste Begivenheder foregik, finde vi Sven Tjugeskegg i Landflygtighed i de britiske Farvande[1]; og det er neppe rimeligt at han kom tilbage, førend da han for sidste Gang overfaldt sin Fader Harald, eg skilte ham ved Liv og Rige. Fra den Kant har Harald altsaa nu nogenledes følt sig tryg. Siden den sidste Krig med den tydske Kejser, var han, i det mindste i det Ydre, en ivrig Christen, som selv forfulgte Hedenskaben og byggede Kirker. Han har altsaa været i den bedste Forstaaelse med Kejseren, og følgelig tillige med dennes Vasal, Mieczyslav af Polen, uden hvis Venskab han endog neppe vilde være forbleven i rolig Besiddelse af Jomsborg under de Uroligheder, der opstode blandt de hedenske Vender strax efter Kejser Otto II’s Død 983, og vedvarede i flere Aar. I Jomsborg havde han en sikker Tilflugt i Nødstilfælde, og derforuden havde han den stridbare og frygtede Jomsvikinge-Skare til sin Raadighed. Under disse Omstændigheder kan man ikke finde det saa besynder-
- ↑ Af Olaf Tryggv. Saga Cap. 130, 138 sees det, at Sven noget før 981 var i Landflygtighed, og fejdede i Bretland.
liges Saga Cap. 13), men ikke tidligere end 993, saasom det udtrykkelig heder, at han sluttede Forbund med den polske Kong Boleslav, der blev Konge 992. (Schol. 25 til Adam af Bremen), ja da man endog synes at maatte udstrække hans Levetid til over 994, eftersom Adam af Bremen omtaler Askmændenes Tog 994 før hans Død, eller samtidigt med hans Erobring af Danmark: maa man henføre hans Død til 995, og Styrbjørns til 985. Hermed passer ogsaa nogenledes – dog under Forudsætning af, at Palne-Toke bortfalder – Eyrbyggjasagas ovenfor (S. 97) meddeelte Angivelse om Bjørn Breidvikingakappes Ophold i Jomsborg Men paa den anden Side kan man heller ikke stole saa nøje paa hiin Angivelse af de 10 Aar for Erik Sejrsæl, hvilke aabenbart ene grunde sig paa hiint Sagn. Adam af Bremen lader ham endog herske 14 Aar efter Kong Haralds Død. Dertil kommer og, at Styrbjørns Krigsbedrifter umuligt kunne sammendrages til et eneste Aar. Saxo omtaler endog Styrbjørns Fald og Haralds Krig med Kong Otto som samtidige. Erindrer man, at Kong Sven Ulfssøn neppe kan være fød efter 1018, hans Fader Ulf saaledes neppe efter 999, og dennes Fader Thorgils neppe efter 980, medens paa den anden Side Thorgils’s Moder Thyre, da hun ved 998 egtede Kong Olaf Tryggvessøn, neppe kan have været over 40 Aar, og saaledes ej fød tidligere end 958, kommer hendes Giftermaal med Styrbjørn, og følgelig dennes Besættelse af Jomsborg, til at falde mellem Aarene 975 og 980. Alt tyder saaledes hen paa, at Styrbjørns Ankomst virkelig har fundet Sted ganske nær ved den tydsk-danske Krig og Haralds Tog til Norge. Men om dette fandt Sted for eller efter Styrbjørns Fald, bliver uvist. Thi, som sagt, man tør ikke saa nøje stole paa, at det har sin Rigtighed med alle de oven anførte Tidsangivelser. Paa en 3 til 5 Aar kan det umuligt komme an. Harald selv levede neppe længer end til 986, og i samme Aar, han døde, kan dog Toget til Svithjod ej have fundet Sted. Altsaa vil man neppe nogensinde bringe det til Vished, i hvilket af Aarene mellem 980 og 985 det skede. Man veed blot, at Styrbjørns Fremtræden falder mellem hine Aar.
