taget Jomsvikingerne i sin Tjeneste som en lønnet Krigerhob eller Condottiere-Bande, end at han skulde have overdraget dem Jomsborg til et virkeligt Len. Til de jomske Besiddelsers egentlige Herre, maaske og til sin egen Efterfølger, med Udelukkelse af Oprøreren Sven, har han maaske derimod, hvad man af flere Omstændigheder synes at kunne slutte, bestemt Styrbjørns og hans Datter Thyres spæde Søn, Thorgils Sprakalegg, der blev Stamfader for de yngre Danekongers Slægt[1].
Om Tiden, naar de nys omtalte Begivenheder foregik, er man ikke, og vil man neppe nogensinde aldeles nøjagtigt komme paa det Rene, kun saa meget erfarer man, ved at sammenholde alle paalidelige Tidsangivelser om Begivenheder, som middelbart eller umiddelbart dermed stode i Forbindelse, at Styrbjørns Fremtræden og Kamp ej har fundet Sted meget længe efter Kejser Otto II’s Tog, og følgelig maa have indtruffet endnu nærmere efter Harald Gormssøns Tog til Norge[2].
- ↑ Dette er vistnok kun en Gisning, men en Gisning, der har den største Rimelighed for sig. Thorgils Sprakalegg omtales oftere i Sagaerne, som en Fader af Ulf Jarl, der blev gift med Sven Tjugeskeggs Datter Æstrid, derimod nævne de ikke, hvo hans Fader var. Af hiint Giftermaal kan man imidlertid slutte, at han maa have været af høj Byrd. Nu fortæller derimod Saxo (10 B. S. 512) et besynderligt Sagn om en Bjørn, der røvede en svensk Bondes Datter, og havde med hende en Søn, der fik Navnet Bjørn, og igjen blev Fader til Thorgils Sprakalegg. Endogsaa engelske Forfattere kjende dette Sagn, men nævne en dansk Jarl eller højbyrdig Mand, som Bjørnebrudens Fader. (Se Bromton, hos Twysden, S. 945, Hoveden, hos Savile, S. 440 o. fl., jvf. Langebeks Script. rer. Dan. III. p. 287 fgg.). Allerede Langebek (l. c. p. 281, 282) har noksom godtgjort, at denne Vildbjørn, Thorgils Sprakaleggs Fader, ikke kan være nogen anden end Styrbjørn, hvis tvungne og af flere besynderlige Omstændigheder ledsagede Giftermaal med Thyre har givet Anledning til Sagnet, hvori, som det synes, Ulf Jarl og hans Descendenter, de danske Konger, endog satte en vis Stolthed, siden Saxo udtrykkelig anfører det, og ikke engang lader til at vide, at den Bjørn, Søn af Vildbjørnen, som han omtaler, er Styrbjørn, hvilken han selv tidligere har nævnt. Det bestyrkes ogsaa deraf, at vi senere finde Eilif, en Broder af Ulf og Søn af Thorgils, som Høvding for Jomsvikingernes Levninger (Jomsv. Saga Cap. 50), og Ulf Jarl selv, efter den eneste mulige Fortolkning af et besynderligt Sted i Vita Viperti Comitis Groicensis (Hoffmanni Scriptt. rer. Lusat. I. p. 6. flg.) selv maa hersket i Vendland, og da rimeligviis i Jomsborg.
- ↑ Hvad man her nærmest holder sig til som Støttepunkt for Beregningen, er deels Erik Sejrsæls Levetid, deels Eyrbyggjasagas Angivelser om Bjørn Breidvikingakappe. Erik, heder det, døde 10 Aar efter Styrbjørns Fald (Snorre, Harald Graaf. S. Cap. 11; Olaf Tr. S. Cap. 38; jvf. Odd Munk, Cap. 2 og 28). Da Erik Sejrsæl døde endnu i Haakon Jarls Tid (Olaf den hel-
dinger. Tokes Tilværelse er derimod mere usikker. Saaledes er der altid større Sandsynlighed for, at Palne-Tokes Navn ved en Fejltagelse er kommen ind i Jomsvikingehistorien, end at dette skulde vare Tilfældet med Hemings.
