12 Aar gammel, fordrede han allerede Deel i Riget, men Kongen sagde, at han ej var berettiget dertil, eller overhoved til Arv efter sin Fader, førend han var sexten Aar gammel. Det blev derved, uagtet Styrbjørn flere Aar efter hinanden fornyede sit Krav. Imidlertid viste han sig saa voldsom og urolig, at han blev forhadt i Landet, og Kongen endelig fandt det raadeligst at affinde sig med ham ved at give ham en Flaade paa 60 Skibe, imod det Løfte at han skulde være borte i tre Aar. Bjørn, hvilken Erik nu gav Navnet Styrbjørn[1], drog nu til Austrrike eller Landene hiinsides Østersøen, herjede der, og tvang mange til at følge ham paa hans Krigstog. I det tredie Aar vandt han, fortælles der, Jomsborg, og blev øverste Høvding derover. Derpaa, siges det fremdeles i Beretningen om ham, drog han paa Vikingetog til Danmark og gjorde stor Ufred der, indtil der kom et Forlig istand, ifølge hvilket Harald forbandt sig til at give Styrbjørn sin Datter Thyre til Egte, og Danerne forpligtedes til at skaffe ham 120 Skibe[2], og deeltage med ham i tre Hovedslag. Han holdt Bryllup med Thyre, men skal dog ikke have levet mere end en eneste Nat sammen med hende, da han maatte skynde sig tilbage til Jomsborg, fordi en Mængde Krigere fra Østerlandene havde samlet sig der og ventede paa at han skulde stille sig i Spidsen for dem. Med denne Hær drog han, trods det sluttede Forlig, atter til Danmark, og truede Danerne med at ville besætte deres Gaarde, hvis de ej skaffede ham to (store) Hundreder Skibe, og gave ham Ret til at vælge hvem han vilde iblandt dem til Ledsager paa hans forestaaende Tog. For at undgaa den truende Fare skulle Danerne ogsaa have føjet ham i disse Fordringer, og han valgte nu Kong Harald Gormssøn selv, for med ham, og de nye Hjelpetropper, han nu havde faaet, at udføre sin længe nærede Plan, nemlig at bekrige sin Farbroder Erik og tage Hevn for sin Faders Død. Saaledes fortæller den særskilte Beretning, der endnu er os levnet om Styrbjørn[3]. Det kan imidlertid ikke negtes, at hans Forhold til Danmark og Harald, og fornemmelig den Overlegenhed, hvormed han optræder, er skildret paa en overdreven og lidet sandsynlig Maade. Langt rimeligere synes det, hvad Saxo fortæller derom, at Styrbjørn, fordreven af Erik Sejrsæl, kom med sin Syster Gyrid til Har-
- ↑ Nemlig af styr d. e. Urolighed, Strid. Vi have ovenfor kaldt ham Styrbjørn, førend han endnu havde faaet denne Navnforøgelse, fordi han er meest bekjendt under dette Navn.
- ↑ Der staar i Sagaen „eet hundrede Skibe“, men her som ellers, er et stort Hundred meent. Naar der nedenfor tales om to Hundreder Skibe, menes altsaa et Antal af 240.
- ↑ Nemlig Þáttr af Styrbirni Sviakappa, sidst aftrykt i Fornmanna Sögur, 4de Bind, S. 239–251.
