ald, og anraabte ham om Hjelp; at Harald egtede Gyrid, understøttede Styrbjørn, og, efterat have indtaget Slavernes Land (her menes en Deel af Vendland), indsatte ham til Høvding i Jomsborg og stillede et tilstrækkeligt Antal Krigere under hans Befaling, hvilken tapre Krigerskare, overmodig af sine Sejrvindinger over de tilgrændsende Nationer, tilsidst ved sine Sørøverier blev en Plage for alle de nordlige Farvande, og forvoldte Danmark selv meget Bryderi[1]. Da vi nu ogsaa læse i den paalideligste af de norske Kongesagaer, at Harald Gormssøn herjede i Vendland og lod indrette Borgen Jomsborg over hvilken han satte en Høvding[2], og da vi tillige af hiin ovenfor omtalte islandske Saga erfare, at Styrbjørn indtog Jomsborg, medens Palne-Toke var Høvding der, bliver det, naar vi sammenholde alle disse Udsagn, ikke saa vanskeligt at øjne Sagens egentlige Sammenhæng. Det kan neppe betvivles, at en Skare af Svens Tilhængere, hvad enten de nu vare anførte af den mystiske Palne-Toke eller ej, har sat sig i Besiddelse af Jomsborg og derfra truet Harald Gormssøn med saa stor Fare, ak denne har anseet det nødvendigt, for enhver Priis at faa dem bort; at dette imidlertid ikke har været ham muligt, førend den tapre Æventyrer Styrbjørn kom med sin talrige, deels af Sviar, deels vel ogsaa af Krigere fra alle de østersøiske Lande besatte Flaade; at han har taget Styrbjørn som et Slags Condottiere i sin Tjeneste, eg ved hans Hjelp erobret Jomsborg, men at Styrbjørn ogsaa, i Bevidstheden om sin Magt og Overlegenhed, nu, paa egte Condottiere-Viis, er optraadt som Haralds Herre, ikke som hans Tjener, og har nødsaget ham til ej alene at give ham sin Datter til egte, men ogsaa at følge ham til Svithjod for at angribe Erik Sejrsæl og om muligt fælde denne eller støde ham fra Thronen[3]. Hvorledes dette nu end forholder sig, er det sikkert, at Styrbjørn virkelig drog til Svithjod i Forening med Harald. Han landede ved Svithjods Kyst, og brændte
- ↑ Saxo, 10de Bog, Side 479–481. Saxo begaar forresten ved denne Lejlighed den Fejl, at kalde Erik en Søn af Styrbjørns patruus d. e. Farbroder, Olaf. Da det i Sagaerne opstillede Slægtskabsforhold vistnok er rigtigt, har Saxo her gjort sig skyldig i en Inkurie. Saxo omtaler ikke ligefrem Styrbjørns Giftermaal med Thyre, men han hentyder derpaa ved en anden Lejlighed, hvor han anfører et Sagn om Bjørnen, der røvede en svensk Bondedatter, hvorom nedenfor.
- ↑ Fagrskinna, Cap. 50. Denne nævner nedenfor, Cap. 51, at Thyre blev gift med Styrbjørn, og fik i Medgift store Besiddelser i Fyn, Falster og Bornholm. Derimod nævner den ikke paa første Sted udtrykkeligt Styrbjørn som Jomsborgs Herre.
- ↑ Saxo, 10de Bog, S. 481. Styrbjørns Thaatt siger kun at han ved Trusler fik Harald til at understøtte sig, men Knytlingasaga Cap. 2 siger at Styrbjørn fangede Harald.
