Forbindelse med det bekjendte og i Norges Historie saa vigtige Jomsvikingetog, end man sædvanligviis har antaget. Men førend vi nu skride til at omtale og beskrive dette, dets Aarsager og Følger, maa vi, for at det, vi anføre, bedre kan forstaaes og Forholdene bedømmes i deres rette Sammenhæng, atter kaste et Blik paa de danske Anliggender og Harald Gormssøns Bedrifter i Vindland strax efter den store tydske Krig.
Det er nys omtalt, at Harald Gormssøn under de daværende Forhold nødvendigviis maatte anse det af yderste Vigtighed for Danmarks eller rettere for sin egen Magt at erhverve Besiddelser paa den vendiske Kyst, fornemmelig over det blomstrende Jomsborg, og at hans Bestræbelser i den Retning ikke kunde undlade at bringe ham i Berørelse med den polske Fyrste Mieczyslav, der ligeledes paa sin Side stræbte at udvide sin Magt paa disse Kanter. At Harald virkelig havde gjort Tog til Vindland eller i det mindste kæmpet med Vender allerede i 965, ser man af den ovenfor nævnte Nidvise, som Islendingerne havde digtet om ham, thi i denne kaldes han ligefrem „Vendernes Morder“ (d. e. paa dette Sted „Overvinder“). Da Kong Otto II gjorde sit store Tog til Danmark 975, havde han, som man af den samtidige Velleklas Ord kan se, Vender med sig, og det kan endog ansees som vist, at Mieczyslav her, som andensteds, var med i Egenskab af hans Vasal. Ja man kan sige, at vore Sagaer udtrykkeligt bevidne det, eftersom de fortælle at den vendiske Konge Burisleif var med. Thi endskjønt de ved denne Burisleif egentlig forstaa Mieczyslavs Søn, den bekjendte Boleslav Chrabry, der i Aaret 992 fulgte ham paa Tronen, erfarer man dog af andre Ytringer, at de ved en Misforstaaelse have strakt Navnet Burisleif tilbage til Micezyslavs Regjeringstid, eller uden videre forvexlet Faderen med Sønnen[1]. Idet de berette om Burisleifs Deeltagelse i Toget mod Danmark, sige de altsaa egentlig at Mieczyslav var med i Spidsen for sine polske og vendiske Lenstropper. Efter Haralds Forligelse og Fredsslutning med Kejseren maa han tillige være bleven forligt med Mieczyslav.
- ↑ Vore Sagaer ere nemlige enige om, at Sven Tjugeskegg, efter at have været overlistet af Sigvalde Jarl, blev gift med den vendiske Konge Burisleifs Datter Gunnhild. Nu fortæller ogsaa den vel underrettede Thietmar (VII. 28), at Sven var gift med Boleslavs Syster, og at hun var Moder til hans Sønner Harald og Knut. Om de forskjellige Angivelser, der forresten findes med Hensyn til Svens Hustruer, vil der i det følgende blive talt; her er det tilstrækkeligt at paapege, at Burisleif i Sagaerne aldeles optræder i Mieskos eller Mieczyslavs Sted.
