og Guldharalds Fald. Thord Gelles Død henføres nemlig i de islandske Annaler til Aaret 965, og efter alle de Oplysninger, der ellers kunne erhverves om hans Levetid, er denne Angivelse ganske rigtig[1]. Heller ikke omtales Haralds paatænkte Tog til Island i den paalideligste af vore norske Kongesagaer[2], men det heder kun, at han efter Toget til Norge vendte tilbage til Danmark.
Det er forresten et stort Spørgsmaal, om Haralds sidstnævnte Tog til Norge virkelig, som vore Sagaer synes at antyde, fandt Sted strax efter Krigen mod Kejser Otto. Han maatte dog, efter en saa alvorlig Krig, have Tid til at udhvile og samle Kræfter, inden han foretog en ny, kostbar og anstrengende Udrustning mod Norge. Desuden anføres som Aarsag til Krigen ej alene at Haakon havde forsaget Christendommen og herjet i Danmark, men ogsaa, at han havde undladt at betale Skat, og herjet paa Viken. For at Harald kunde blive overbeviist om, at det var Haakons virkelig Hensigt at unddrage sig sin Lenspligt, maatte dog i det mindste eet, om ikke flere, Aar gaa hen. Sandsynligheden er altsaa for, at Haralds Tog ikke har foregaaet endnu i 975 eller 976, men snarere henimod 978 eller 980. Der er derhos meget, som taler før at antage, at det har staaet i en langt nærmere
- ↑ Íslenzkir Annálar, S. 21. Naar man erindrer, at Thord Gelles Fader, Olaf Feilan, blev gift omtr. 900 (se ovf. 1ste B. S. 527), og Thord Gelles Fødsel saaledes rimeligviis falder omkring 901, vil man ej finde det usandsynligt, at Thord kan være død 963. Da han var en af Are frodes Forfædre, maa det antages, at de chronologiske Data i hans Liv have været bedre end sædvanligt bekjendte. – Det er kun Snorre (Ol. Tr. Saga Cap. 37), som fuldstændig meddeler Sagnet om Finnens Rejse til Island. Det heder her, at han i Vaapnafjorden mødtes af en stor Drage, ledsaget af Ormer, Padder og Øgler; herved sigtes til Brodd-Helge, den fornemste Høvding i Vaapnafjorden. I Eyjasjorden skal han have mødt en stor Fugl, hvis Vinger naaede til Fjeldene paa begge Sider af Dalen; hermed menes Eyjulf Einarssøn eller Valgerdssøn, den mægtigste Mand i Eyjafjorden. I Breidafjorden, siges der, kom en stor Tyr ud mod ham og brølede forfærdeligt; dette var Thord Gelle, der bar dette Tilnavn, fordi han, som det heder, havde en Skemme lige saa sterk som en Tyrs Brølen. Ved Ølvus mødte han en kæmpestor Bjerg-Rise med en Jernstav (Thorodd Gode); og overalt fandt han Fjelde og Høje fulde af Landvætter, store og smaa. Med Nidvisen selv synes det forresten at have sin Rigtighed, da der tales temmelig omstændeligt derom, og Anledningen selv anføres, nemlig at en af Kong Haralds Brytjer, ved Navn Byrge, havde tilegnet sig eller Kronen ulovligen et strandet islandsk Skib, uden at Kongen var at bevæge til at erstatte Ejerne dette Tab. Derfor, fortælles der, blev det formeligt vedtaget som Lov paa Island, at der skulde digtes et Nid om ham, der indeholdt en Vise for hver Næse i Landet. Det synes som om hver har digtet eller ladet digte sin Vise. Den, der anføres hos Snorre og i Jomsvikingasaga Cap. 14, var digtet af Eyjulf Einarssøn.
- ↑ Nemlig Fagrskinna.
