Mieczyslav, Polens Hertug, og den bøhmiske Fyrste Boleslav, men ogsaa Gesandter fra Danmark, foruden fra flere andre Nationer, hos sig ved sit Hof[1]. Dog ikke mange Uger efter døde Otto, og esterfulgtes af sin 18aarige Søn Otto II, som strax efter sin Tronbestigelse havde indvortes Uroligheder, først i Bayern, siden i Lothringen, at bekæmpe. Nu eller aldrig maatte altsaa det belejlige Tidspunkt til at afkaste Aaget være kommet for Danekongen. Harald lod derfor ogsaa Bud udgaa til Haakon Jarl, at han skulde komme ham til Hjelp med alt det Mandskab han kunde samle, tidligt om Vaaren (975). Haakon udbød strax halv Almenning fra hele sit Rige, og indfandt sig til bestemt Tid hos Danekongen, om hvem en Mængde andre Høvdinger med deres undergivne Folk efter hans Opfordring havde samlet sig, saa at han nu virkelig havde en stor Hær. En Krig, som denne, maatte være de fornemme Daner altfor kjærkommen, til at de ikke, om de end hidtil vare misfornøjede med Harald, dog nu skulde have sluttet sig til hans Fane. Dog lader det ikke til at hans Søn Sven var med. Vel heder det i vore Oldskrifter, at Sven ved denne Lejlighed blev døbt, men da Beretningen om hans Daab, som vi have seet, vedkommer en tidligere Anledning, og ej henhører hid[2], og da Sagaerne selv hverken omtale Sven, eller – hvad der er lige saa paafaldende – Erik Jarl, Haakons Søn, som tagende Deel i denne Strid, kan det neppe betvivles, at de begge, paa Grund af det Uvenskab, der herskede mellem dem og deres Fædre, holdt sig borte derfra. Det var, om vi ellers have regnet rigtigt, just det samme Aar, i hvilket Erik havde lagt sig ud med sin egen Fader ved at dræbe sin Frænde Tidende-Skofte, og faaet venlig Modtagelse og Beskyttelse af Sven. I Stedet for at kæmpe mod Tydskerne, have de formodentlig enten holdt sig rolige hjemme, eller tilsammen foretaget et Vikingetog. Hvorledes Krigen begyndte, meldes ikke. Det siges blot, at Harald lod Haakon Jarl overtage Forsvaret af Danevirke, og besætte det med sin Hær, medens han selv med Skibene forsvarede Landet fra Søsiden. Kejseren, fortælles der, kom med en stor Hær, bestaaende af Saxer, Franker, Friser og Vender, og angreb Danevirke, hvilket Haakon Jarl forsvarede saa godt, at Otto efter et heftigt Slag maatte drage sig tilbage. Dette bekræftes ogsaa tildeels af de Vers af den oftere omtalte Vellekla, der ved denne Lejlighed anføres[3]. Haakon maa vel have anseet sit Ærende som fuld-
- ↑ Thietmar III. 20. Efter de her brugte Ord kunde det endog synes som om de danske Gesandter havde indfundet sig paa Ottos Bud: Huc confluebant imperatoris edictu Miseco atque Bolizlavo, duces et legati Græcorum, Beneventorum, Hugarorum, Bulgariorum, Danorum & Slavorum, cum omnibus regni totius primariis.
- ↑ Se ovfor S. 70.
- ↑ Det er fornemmelig Fagrskinna (Cap. 16) som vi ovenfor have fulgt. Ver-
