Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/108

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
82
Haakon Jarl.

skulde hans Værd erstattes efter en bestemt Taxt; hiin Ed skulde den christne Russer aflægge paa christelig Viis, den hedenske efter de hedenske Skikke. Hvis en Russer stjal fra en Græker, eller en Græker fra en Russer, skulde Tyven i begge Tilfælde være samme Straf underkastet Russiske Fanger skulde kunne udløses efter en bestemt Taxt, en ung Mand eller Kvinde for 10, en ældre for 8, en Olding eller et Barn for 5 Guldstykker[1]. Naar en Russer døde i Konstantinopel, skulde hans Efterladenskab ej inddrages, men tilfalde hans nærmeste Frænder eller dem, til hvilke han havde overdraget det. Russerne skulde forholde sig stille og ordentlige i Konstantinopel; i Regelen skulde ingen Russer have Tilladelse til at kjøbe de kostbare Tøjer, der kaldtes „Pavoloker“, for mere end 50 Guldstykker[2]. Russer og Græker skulde være forpligtede til gjensidigt at komme Skibbrudne fra begge Nationer til Hjelp. Derimod forpligtede ogsaa den russiske Storfyrste sig til at sende den græske Kejser Hjelpetropper, naar han behøvede og forlangte det.

Vi se her, under hvilke Forhold ogsaa den nordiske Rejsende bevægede sig i Konstantinopel. Han mødtes vistnok med Mistanke og Ængstelighed, fordi Kejserriget havde lært at føle Nordboernes Kraft og Krigerdygtighed, men paa den anden Side nød han og store Fordele, og de græske Kejsere betragtede allerede Rusland og Norden som Lande, hvorfra de i Nødsfald kunde søge Hjelp mod de stedse mere og mere fra Østen truende Farer. I Konstantinopel vrimlede der vist allerede ej alene af russiske, men ogsaa af norske, svenske og danske „Gjester“, der handlede i Fyrsternes Navn, og andre, der handlede i sit eget; flere toge vel endog allerede

  1. Det oldslaviske Ord er „Zlato“ eller „Zolotnik“. Størrelsen af en saadan Zlato kjendes ikke med Vished. Man veed at det russiske Pund fra Oldtiden af har været deelt i 96 Zolotnik; antages altsaa et russisk Pund i det 10de Aarh. at have svaret til et norskt, bliver een Mark 48 Zolotnik, og en Ertog, 124 af en Mark, ½ Zolotnik. Taxten for en ung Mand eller Kvinde skulde efter denne Beregning blive 5 Ertoger i Guld, hvilket igjen svarer til 4O Ertoger eller 1⅔ Mark Sølv. Dette er slet ikke saa usandsynligt, naar man erindrer (se 1ste Bind S. 784) at en meget dyr Trælkvinde kostede 3 Merker, men de billige 1 Mark hver paa Markedet i Brennøerne, da Hoskuld kjøbte Mælkorka.
  2. Efter den ovenanførte Beregning altsaa for 87, Mark eller henimod 75 Spd. i vore Penge; dog maa man erindre at en saadan Sum paa de Tider havde næsten ligesaa meget at betyde som det tidobbelte nuomstunder. Man ser at det byzantinske Hof ikke ønskede at altfor mange af de kostbareste Varer udførtes. Hvad Slags Stof „Pavolok“ var, vides ikke med Vished; kun saa meget ser man ved Sammenligning med Beretningen i græske Skrifter, at det har været et af de kostbare Stoffer, der ifølge Konstantin Parph. i hans Verk om Ceremonierne S. 271 plejede at foræres til fremmede Gesandter og Fyrster, Stoffer af forskjellige Mønstre, med indvævede Figurer. Undertiden vare disse