Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/99

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
71
Throndhjem.

Kyſter af en dyb Fjord, og man bar endog Spor af, at disſe eller nærliggende Egne, ligeſom Mælar-Egnene, i de ældſte Tider ſlet og ret kaldtes Mannheim eller Menneſkernes Hjem[1]. Om Strækningen mellem det Throndhjemſke og Mælar-Egnene vide vi, at den endog meget ſildigt blev opryddet, thi Jemtelands og Herjedalens Opdyrkelſe falder, ſom bekjendt, ikke tidligere end det 8de Aarhundrede, og endnu er Jemteland og Herjedalen kun at anſee ſom Oaſer i de ſtore Skov-Ørkener; før hiin Tid ſtrakte altſaa Skov-Ørkenen ſig uafbrudt fra Grændſefjeldene til de opdyrkede Egne ved Mælaren. Mellem Throndhjems ſydligſte Dale og det nuværende Øſterdalen er Fjeldet ikke ſynderligt højt, men Skoven deſto tættere; man finder imidlertid ej alene i den nuværende Gauldal og paa den øſtre Side af Fjeldet, i Herjedalen, men ogſaa i de øvre Dalfører omkring Glommen, altſaa af Øſterdalen, Stedsnavne ſaa charakteriſtiſke for Trondhjem og den throndhjemſke Talebrug, at man ikke et Øjeblik kan nære Tvivl om at den oprindelige throndhjemſke Befolkning har udbredt ſig opad mod Øſt og Syd, men er ſtandſet omtrent halvvejs i Øſterdalen, der endnu langt nede i Middelalderen var meget tyndt befolket og opfyldt af Skove, ſom gjorde Gjennemrejſen for enkelt Mand, end ſige for et heelt Folk, beſværlig[2]. Fra det Throndhjemſke har ſaaledes Oprydningen og Befolkningens Udbredelſe fundet Sted paa en med den i det egentlige Sverige analog Maade, men i modſat Retning, og de førſte Thrønder kunne ikke være komne fra Sverige eller fra Syden af. De ere altſaa komne nordenfra, rimeligviis til Søs ind af Fjorden.

Vi have ovenfor omtalt den njardøſke Æt, der ifølge „Fundinn Noregr“ ſynes at have udbredt ſig fra Nordland lige ned til Fjordene. Hvis man heri tør ſee en Antydning af, hvorledes een ſæregen Afdeling eller flere med hinanden nærmere forenede Hobe have udbredt ſig langs Kyſten, kunde man ſlutte, at denne er bleven befolket, om ej til en anden Tid, ſaa dog af en egen Underafdeling af den, der befolkede de 8 Fylker i Throndhjem. Nu er det merkeligt nok, at man i Stedsnavne og andre Benævnelſer, hentede fra lokale Omſtændigheder, ſporer en umiskjendelig indbyrdes Overeensſtemmelſe langs den hele Kyſt fra det øverſte af Nordland til Be-

  1. Snorre, Yngl. S. Cap. 9. Her citeres et Stykke af Eivind Skaldeſpilders Háleygjatal, hvor det heder at Odin og Skade fik Sønnen Søming, da de levede ſammen i „Mandhjem“ (Mannheimar). Dette har Snorre ſelv forſtaaet om Svealand eller Svithjod, men det ſynes af Digteren ſelv ſnarere at være meent om Haalogaland eller Throndhjem.
  2. Jemtelands Bebyggelſe ſættes hos Snorre (Haak. God. S. Cap. 13) i Forbindelſe med Eyſtein den Mægtiges Erobring af Throndhjem, og denne Eyſtein kaldes i Yngl. S. Cap. 49 Svigerfader af Halfdan Hvitbein, der efter Slægtrækkerne maa have levet henved 700.