Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/98

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
70
Throndhjem.

hvilken skildres, som om den havde udbredt sig langs Landets nordvestlige Kyster lige fra Nordland til Fjordene[1].

Naar vi med Forholdene i det Throndhjemske, der ifølge Sagnet om Nor skulde være den tidligst bebyggede Deel af Norge, sammenligne de ældste Forholde i det egentlige Sverige, vinder hiint Sagn ogsaa stor Bekræftelse. Vi finde Sviarne fra først af bosatte i smaa Landskaber, kaldte Folklande[2], ved Mælarens frugtbare Kyster i det nu saakaldte Uppland, hvorfra de udbredte sig i Vest til Vestmanland, i Syd til Sødermanland; først efterhaanden opryddedes de indre, vestligere Egne, Nærike og Dalarne; mod Syd og Sydvest standsede man ved de store Skove Kolmorden og Tiveden, der end ikke nu ere ganske opryddede. Vermelands Oprydning fandt, ifølge et rimeligt Sagn[3], Sted fra Svialand eller maaskee snarere fra Gautland af, og forholdsviis silde; og om Uvejsomheden af Dalarne endnu i Slutningen af det 12te Aarhundrede indeholde vore egne Oldskrifter tilstrækkelige Oplysninger[4]. Om Sviafolkets Udbredelse i forskjellige Retninger fra Uppland af som dets ældste Sæde, kan der altsaa ikke være nogen Tvivl. Men i det Throndhjemske finde vi omtrent samme Indretning i Hovedsagen. En heel Deel smaa Folklande eller Fylker[5], indbyrdes udgjørende een større Heelhed, laa, sterkt befolkede, omkring de indre

  1. Navnet Lapper findes, saavidt vides, ikke hos nogen tidligere Forfatter, end den danske Saxo, der levede i Slutningen af 12te og Begyndelsen af 13de Aarhundrede. Han nævner i sin 5te Bog (S. 241) Helsingeland, Jarnbereland (Dalarne) og Jemteland „cum utraque Lappia“. Navnet har saaledes paa hans Tid været til. Men udleder man det med Castrén (Suomi 1841, 2 Hefte S. 5) af finsk loap, kvænsk loppu, ɔ: Ende, Slutning, saa kunde man vistnok formode, at de allerede nævnes af Prokop, forsaavidt som han efter Castréns Sigende omtaler Loppi.
  2. Se Upplands-Lagen.
  3. Nemlig det bekjendte Sagn om Olaf Trætelgja, der efterat være fordreven fra Svithjod drog til Egnene nord for Væneren og opryddede Vermeland. (Snorres Yngl. Saga Cap. 46). Det heder imidlertid i Cap. 4–1, at Olaf opfostredes i Vester-Gautland, og i Cap. 46, at han, efterat have erfaret sin Faders Død (han var altsaa ikke selv tilstede hos Faderen), gik med de Mænd, der vilde følge ham, først til Nærike, siden, da Sviarne fordreve ham, over Skoven til Vermeland. Sagnet synes saaledes at antyde, at han kom fra Gautland og at det var Gauter, som ledsagede ham.
  4. Se især det bekjendte Sted i Sverres Saga Cap. 12, hvor der handles om Kong Sverres møjsommelige Fart gjennem Jarnbereland eller Dalarne, der paa den Tid endnu var hedensk, og som ved en 15 Mile bred Skov adskiltes fra Vermeland, ved en 18 Mile bred Skov fra Herdalen. Fra Herdalen til Jemteland var der igjen en Skov af 38 Mile at passere.
  5. Ordet fylki er dannet af fólk; fólkland bruges desuden eenstydende med fylki, f. Ex. i Verset af Vellekla, Ol. Tr. Saga Cap. 55, Fagrsk. 45.