Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/98

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
70
Throndhjem.

hvilken ſkildres, ſom om den havde udbredt ſig langs Landets nordveſtlige Kyſter lige fra Nordland til Fjordene[1].

Naar vi med Forholdene i det Throndhjemſke, der ifølge Sagnet om Nor ſkulde være den tidligſt bebyggede Deel af Norge, ſammenligne de ældſte Forholde i det egentlige Sverige, vinder hiint Sagn ogſaa ſtor Bekræftelſe. Vi finde Sviarne fra førſt af boſatte i ſmaa Landſkaber, kaldte Folklande[2], ved Mælarens frugtbare Kyſter i det nu ſaakaldte Uppland, hvorfra de udbredte ſig i Veſt til Veſtmanland, i Syd til Sødermanland; førſt efterhaanden opryddedes de indre, veſtligere Egne, Nærike og Dalarne; mod Syd og Sydveſt ſtandſede man ved de ſtore Skove Kolmorden og Tiveden, der end ikke nu ere ganſke opryddede. Vermelands Oprydning fandt, ifølge et rimeligt Sagn[3], Sted fra Svialand eller maaſkee ſnarere fra Gautland af, og forholdsviis ſilde; og om Uvejſomheden af Dalarne endnu i Slutningen af det 12te Aarhundrede indeholde vore egne Oldſkrifter tilſtrækkelige Oplysninger[4]. Om Sviafolkets Udbredelſe i forſkjellige Retninger fra Uppland af ſom dets ældſte Sæde, kan der altſaa ikke være nogen Tvivl. Men i det Throndhjemſke finde vi omtrent ſamme Indretning i Hovedſagen. En heel Deel ſmaa Folklande eller Fylker[5], indbyrdes udgjørende een ſtørre Heelhed, laa, ſterkt befolkede, omkring de indre

  1. Navnet Lapper findes, ſaavidt vides, ikke hos nogen tidligere Forfatter, end den danſke Saxo, der levede i Slutningen af 12te og Begyndelſen af 13de Aarhundrede. Han nævner i ſin 5te Bog (S. 241) Helſingeland, Jarnbereland (Dalarne) og Jemteland „cum utraque Lappia“. Navnet har ſaaledes paa hans Tid været til. Men udleder man det med Caſtrén (Suomi 1841, 2 Hefte S. 5) af finſk loap, kvænſk loppu, ɔ: Ende, Slutning, ſaa kunde man viſtnok formode, at de allerede nævnes af Prokop, forſaavidt ſom han efter Caſtréns Sigende omtaler Loppi.
  2. Se Upplands-Lagen.
  3. Nemlig det bekjendte Sagn om Olaf Trætelgja, der efterat være fordreven fra Svithjod drog til Egnene nord for Væneren og opryddede Vermeland. (Snorres Yngl. Saga Cap. 46). Det heder imidlertid i Cap. 4–1, at Olaf opfoſtredes i Veſter-Gautland, og i Cap. 46, at han, efterat have erfaret ſin Faders Død (han var altſaa ikke ſelv tilſtede hos Faderen), gik med de Mænd, der vilde følge ham, førſt til Nærike, ſiden, da Sviarne fordreve ham, over Skoven til Vermeland. Sagnet ſynes ſaaledes at antyde, at han kom fra Gautland og at det var Gauter, ſom ledſagede ham.
  4. Se iſær det bekjendte Sted i Sverres Saga Cap. 12, hvor der handles om Kong Sverres møjſommelige Fart gjennem Jarnbereland eller Dalarne, der paa den Tid endnu var hedenſk, og ſom ved en 15 Mile bred Skov adſkiltes fra Vermeland, ved en 18 Mile bred Skov fra Herdalen. Fra Herdalen til Jemteland var der igjen en Skov af 38 Mile at pasſere.
  5. Ordet fylki er dannet af fólk; fólkland bruges desuden eenstydende med fylki, f. Ex. i Verſet af Vellekla, Ol. Tr. Saga Cap. 55, Fagrſk. 45.