Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/100

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
72
Haalogaland.

gyndelsen af Raumsdalen eller hvor Nordmøre slipper; den taber sig lidt, hvor man enten kommer til det egentlige Throndhjemske, det vil sige de forhenværende 8 Fylker om det Indre af Fjorden, og aldeles, hvor man kommer til Raumsdalen[1]. Herved bestyrkes saaledes det nærmere Slægtskab idetmindste mellem Beboerne af Kyst-Distrikterne fra Nordmøre til Finmarkens Grændse, eller rettere: Beboerne af Nordland, Naumdal og Nordmøre (Fosens Fogderi, som forhen hørte dertil, ogsaa heri iberegnet), vise sig at høre til een særegen Afdeling. Der mangle heller ikke endnu udtrykkeligere Udsagn, der bekræfte denne Mening. Det er bekjendt, at den mægtige og berømte Jarle-Æt, som fra Harald Haarfagres Tid fik Besiddelser i det Throndhjemske og siden kaldtes Lade-Jarlerne, ikke oprindelig hørte hjemme her, men derimod nedstammede fra Konger paa Haalogaland (Nordland) og i Naumdalen. Digteren Eivind Skaldespilder, der mod Slutningen af det 10de Aarhundrede besang Haakon Jarls Æt og opregnede hans Forfædre, udleder hans Herkomst fra Odins Søn Søming, og nævner blandt Ættens Medlemmer flere, om hvem vi andetstedsfra vide, at de deels vare Konger paa Amd eller Ømd (Egnen omkring Throndenæs) i Haalogaland, deels Konger eller Jarler i Naumdalen[2]. Vi finde tillige disse haalogalandske Konger omtalte til en Tid, da endnu ingen anden Fyrste i det sydligere Norge forekommer; en Omstændighed, som umiskjendelig hentyder paa at Haalogaland var befolket og dannede et Rige tidligere end nogen anden Egn i Norge[3]. Hertil kommer ogsaa Haalogalands merkelige Navn: d. e. „det hellige Land“; et Navn, som alene Folkets ældste og ærværdigfte Sæde kunde faa[4]. Altsaa kunne vi med nogenlunde Sikkerhed antage, at en særegen Afdeling af Thrønder temmelig tidligt, maaskee endog allertidligst af alle, har bosat

  1. Se herom Ann. for Nord. Oldk. og Hist. 1846.
  2. Snorre melder i Fortalen til Yngl. Saga udtrykkeligt, at Eivind i Háleygjatal opregnede Haakon Jarls Forfædre og at han her nævner Søming, Yngve-Frey’s (Odins) Søn. Det heder ligeledes i en kortere Bearbejdelse af de norske Kongesagaer, at Herse, Konge i Naumdal, var en af Haakons Forfædre, og at hans særegne Dødsmaade er beskreven i Eivinds Háleygjalal (Ágrip Cap. 12 i Fornm. S. X. S. 390). Háleygjatal selv er nu tabt, men Rækken af Slægtledene er opbevaret, og der forekommer ligeledes Herser, medens tre andre Led, Gudlaug, Gylaug og Godgest, i Yngl. Saga Cap. 26, 20 og 23, kaldes Konger paa Haalogaland, den sidste endog paa Amd. Altsaa seer man, at Sømings Æt antages at have hersket baade paa Hálogaland og i Naumdal, med andre Ord at disse to Landskaber hørte sammen.
  3. Man finder f. Ex. i Yngl. Saga de omtalte Hálogalands-Konger nævnte paa en Tid, da der endnu ej er Tale om Konger i Egne af Norge, der ligger Sverige langt nærmere.
  4. Hálugr er en archaiserende Form af heilagr, hellig; háluga land ɔ: det hellige Land. Paa Angelsaxisk kaldes det Hálgaland ɔ: ligefrem „det hellige Land“, og den nuværende udtale „Helgeland“ grunder sig vist paa en ældre i daglig