Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/100

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
72
Haalogaland.

gyndelſen af Raumsdalen eller hvor Nordmøre ſlipper; den taber ſig lidt, hvor man enten kommer til det egentlige Throndhjemſke, det vil ſige de forhenværende 8 Fylker om det Indre af Fjorden, og aldeles, hvor man kommer til Raumsdalen[1]. Herved beſtyrkes ſaaledes det nærmere Slægtſkab idetmindſte mellem Beboerne af Kyſt-Diſtrikterne fra Nordmøre til Finmarkens Grændſe, eller rettere: Beboerne af Nordland, Naumdal og Nordmøre (Foſens Fogderi, ſom forhen hørte dertil, ogſaa heri iberegnet), viſe ſig at høre til een ſæregen Afdeling. Der mangle heller ikke endnu udtrykkeligere Udſagn, der bekræfte denne Mening. Det er bekjendt, at den mægtige og berømte Jarle-Æt, ſom fra Harald Haarfagres Tid fik Beſiddelſer i det Throndhjemſke og ſiden kaldtes Lade-Jarlerne, ikke oprindelig hørte hjemme her, men derimod nedſtammede fra Konger paa Haalogaland (Nordland) og i Naumdalen. Digteren Eivind Skaldeſpilder, der mod Slutningen af det 10de Aarhundrede beſang Haakon Jarls Æt og opregnede hans Forfædre, udleder hans Herkomſt fra Odins Søn Søming, og nævner blandt Ættens Medlemmer flere, om hvem vi andetſtedsfra vide, at de deels vare Konger paa Amd eller Ømd (Egnen omkring Throndenæs) i Haalogaland, deels Konger eller Jarler i Naumdalen[2]. Vi finde tillige disſe haalogalandſke Konger omtalte til en Tid, da endnu ingen anden Fyrſte i det ſydligere Norge forekommer; en Omſtændighed, ſom umiskjendelig hentyder paa at Haalogaland var befolket og dannede et Rige tidligere end nogen anden Egn i Norge[3]. Hertil kommer ogſaa Haalogalands merkelige Navn: d. e. „det hellige Land“; et Navn, ſom alene Folkets ældſte og ærværdigfte Sæde kunde faa[4]. Altſaa kunne vi med nogenlunde Sikkerhed antage, at en ſæregen Afdeling af Thrønder temmelig tidligt, maaſkee endog allertidligſt af alle, har boſat

  1. Se herom Ann. for Nord. Oldk. og Hiſt. 1846.
  2. Snorre melder i Fortalen til Yngl. Saga udtrykkeligt, at Eivind i Háleygjatal opregnede Haakon Jarls Forfædre og at han her nævner Søming, Yngve-Frey’s (Odins) Søn. Det heder ligeledes i en kortere Bearbejdelſe af de norſke Kongeſagaer, at Herſe, Konge i Naumdal, var en af Haakons Forfædre, og at hans ſæregne Dødsmaade er beſkreven i Eivinds Háleygjalal (Ágrip Cap. 12 i Fornm. S. X. S. 390). Háleygjatal ſelv er nu tabt, men Rækken af Slægtledene er opbevaret, og der forekommer ligeledes Herſer, medens tre andre Led, Gudlaug, Gylaug og Godgeſt, i Yngl. Saga Cap. 26, 20 og 23, kaldes Konger paa Haalogaland, den ſidſte endog paa Amd. Altſaa ſeer man, at Sømings Æt antages at have herſket baade paa Hálogaland og i Naumdal, med andre Ord at disſe to Landſkaber hørte ſammen.
  3. Man finder f. Ex. i Yngl. Saga de omtalte Hálogalands-Konger nævnte paa en Tid, da der endnu ej er Tale om Konger i Egne af Norge, der ligger Sverige langt nærmere.
  4. Hálugr er en archaiſerende Form af heilagr, hellig; háluga land ɔ: det hellige Land. Paa Angelſaxiſk kaldes det Hálgaland ɔ: ligefrem „det hellige Land“, og den nuværende udtale „Helgeland“ grunder ſig viſt paa en ældre i daglig