Oldsagerne den keltiske Tid; men forsaavidt nogen gradviis Overgang er at spore, tilhører den upaatvivlelig Kelterne.
Efter saaledes at have erhvervet os et Overblik over Norges nærmeste Nabolandes ældste germaniske Befolkning, hvilken vi nødvendigviis maa kjende for at kunne forstaa, hvorledes Forholdene i Norge selv, især dets sydligere Grændseegne, gestaltede sig, kunne vi vende tilbage til Nordmændene og undersøge de sparsomme Vink, historiske Optegnelser i Forbindelse med Iagttagelse af Folkets egne Stamme-Egenskaber og andre Omstændigheder give os om Maaden, paa hvilken de fordeelte sig om i Landet. Der findes vistnok i et af vore ældre Sagnskrifter nogle Optegnelser, som tilsyneladende endog meget nøje berette om de enkelte norske Smaa-Rigers Stiftelse, men hvilke dog næsten ved første Øjekast viser sig at være upaalidelige, da man ikke længe kan tvivle om at de, idetmindste i sin nærværende Skikkelse, ere sammensatte i en temmelig sildig Periode, og afen Forfatter, der ej længer nøjedes med at nedskrive de rene Sagn, men bearbejdede dem efter egne Hypotheser og Resultaterne af sin Læsning hos fremmede Forfattere. Disse Optegnelser indeholdes i to genealogiske Indledninger, een til de norske Kongers, en anden til de orknøske Jarlers Historie i det berømte Saga-Haandskrift, der nu sædvanligviis kaldes Flatøbogen og er skrevet paa Island efter ældre Originaler i Slutningen af det 14de Aarhundrede[1].
Den ene af disse to Indledninger, nemlig den, der forudskikkes de norske Kongers Genealogi, lyder i det Væsentlige saaledes: „Fornjot hed en Mand, han havde tre Sønner, Hleer, Loge og Kaare; denne sidste raadte for Vindene, Loge for Ilden, Hleer for Søen. Kaare var Fader til Jakul, Fader til Kong Snæ, hvis Børn var Thorre, Fann, Driva og Mjall. Thorre var en berømmelig Konge som raadede for Jotland og Finland; til ham blotede Kvænerne for at der skulde komme Sne og godt Skidføre, hvori deres Aarsherlighed bestaar. Dette Blot holdtes ved Midvinter, og deraf har Thorremaaned sit Navn. Thorre havde tre Børn, hans Sønner hed Nor og Gor, hans Datter Goe. Goe blev borte, og Thorre gjorde Blot en Maaned senere end han plejede, derfor kaldte man sidenefter den Maaned, som da begyndte, Goe. Nor og Gor ledte efter deres Syster. Nor holdt store Feldtslag vestenfor Kjølene, og fire Konger faldt for ham, ved Navn Vee og Vei, Hunding og Heming; alt det Land underlagde han sig lige til Søen. Nor og Gor traf sammen i den Fjord, som nu heder Norafjord. Derfra drog Nor op paa Kjølene
