til et Sted kaldet Ulvemoar, derfra gik han gjennem Østerdalene, Vermeland, langs Væneren og ned til Søen; alt Landet vestenfor disse Grændser underlagde han sig, og det Land heder nu Norge. Ved Midvinter kom de til Hedemarken, hvor en Konge herskede ved Navn Rolf i Berg, Søn af Svade Jotun nordenfra Dovre og Aashild, Datter af Kong Eystein, der længe havde raadet for Hedemarken. Rolf havde taget Goe og egtet hende, men da hun hørte at hendes Broder Nor var kommen, gik hun med Rolf ham imøde, og overgav Rolf sig i Nors Vold og blev hans Mand, hvorefter Nor begav sig til Gilde hos sin Maag og egtede hans Syster Hadd, Svade Jotuns Datter. Derefter vendte Nor tilbage til Søen, hvor han traf sin Broder Gor, som just var kommen nordenfra det døde Hav og havde underkastet sig alle Øer, baade de beboede og ubeboede, langs den Vej. Brødrene stiftede nu Riget mellem sig, saaledes at Nor skulde have alt Fastlandet nordenfra Jotunheime og syd til Alfheime – det kaldes nu Norge –; men Gor skulde have alle Øer, der laa paa Bagbordside, naar han sejlede nordefter[1] langs Landet. Gors Sønner vare Søkongerne Beite, Heite, Meite og Geite; Beite sejlede med sin Ellide (Langskib) ind i Throndhjemsfjorden og Beitsø (Beitstadfjorden), og lod gjøre en Skibsslæde under Elliden. Der var megen Sne og godt Slædeføre, derfor satte Beite sig i Løftingen, lagde Styrer i Lag, lod Sejlene hejse, og lod sine Mænd drage Elliden nord over Ellida-Ejdet til Naumdal, tilegnende sig alt Landet paa Bagbordside“. – Der fortælles endvidere om Gors og Nors Efterkommere, hvilke sidste stammede fra hans tre Sønner Thrond, Gard Agde og Raum; Thrond fik Throndhjem, der opkaldtes efter hans Navn, Gard Agde var Fader til Hord, der fik Hordeland, Rugalf, der fik Rogaland, Thrym, der fik Agder, o. fl.; Raum fik Alfheimene og „saa vidt i Rige“, som de der udspringende Elve, nemlig Logen, Vormen, Raumelv (Glommen), Rauma og Gøt-Elven falder, saaledes ogsaa Raumsdal m. m. Naums Descendenter opregnes derpaa, ej alene over alle Oplandene, men ogsaa gjennem Halfdan Gamle (hvorom mere siden) over hele Norden og andre Lande. De fleste Slægtregistre føres ned til Harald Haarfagre, Norges Konge.
Den anden Bearbejdelse, der viser Orknø-Jarlernes Herkomst, lyder i det Væsentlige saaledes:
„Fornjot hed engang en Konge, der raadede over Jotland, som nu kaldes Finland og Kvænland, der ligger østenfor den Havbugt, som gaar ind mod Gandvik (det hvide Hav), og som vi kalde Helsingjabotn (Botnhavet).
- ↑ I Haandskriftet staar egentlig norðan ɔ: nordenfra, men da nordan, der ofte skrives norða let kan sorvexles med norðr, der desuden strax efter hvor Talen er om Raumdalsejdet, forekommer, er der ingen Tvivl om at norðan maa ansees som Skrivfejl.