Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/86

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
58
Frauja-Kultus.

(Njørd), og Frauja (Frey) ere kun forſkjellige Navne for een mandlig, den kvindelige Nerthus (Jord), og Fraujo (Freyja) kun forſkjellige Navne for een kvindelig Hovedguddom, nemlig hine for Vodan (Odin), disſe for „Moder Jord“ (Frigg). Ceremonien med den tjeldede Vogn (hleiþra) ſynes at have været denne Nerthus- og Freyja-Kultus egen. Lige indtil Hedendommens Ophør finde vi Antydninger til at denne Kultus vedligeholdtes i Hleidr paa Sjæland. Den troværdige tydſke Skribent Thietmar, Biſkop af Merſeburg, der levede i det 10de Aarhundrede, fortæller om de hedenſke Offerfeſter, ſom plejede at holdes hvert 9de Aar ved Sommerſolhverstid i „Lederun“ paa Øen „Selon“; der offredes her 99 Heſte, Hunde Haner og Menneſker, og disſe blodige Offringer afſkaffedes ej førend den tydſke Konge Henrik Fuglefænger ved Aar 931 bragte det dertil[1]. Det er upaatvivlelig ſaadanne Offringer, der foreſtilles ved de raa Afbildninger paa de gotiſke, i Sønderjylland fundne Guldhorn; og af Indſkriften paa det ene, der fortæller at Hornene var en Gave til „holtſke“ Gjeſter (Gjeſter fra Skovegne, Holſten[2], ſkulde man næſten ſlutte at de var ſkjenkede hine Gjeſter ved en ſlig Højtidelighed, og at Gjeſterne ſelv have været ſaadanne Deputerede til Offerfeſten, ſom Tacitus udtrykkeligt nævner, hvor han fortæller om de ſemniſke Svevers Offerfeſter[3]. Mellem den reengotiſke Tid, da hine Guldhorn forfærdigedes, og den ſenere, i hvilken det danſke Navn er mere fremtrædende, og hvori de ſaakaldte Hleidra-Konger herſkede, ligge viſtnok flere Aarhundreder; men da der – hvad vi ovenfor har viiſt – ej kan være Tale om nogen brat Overgang, men kun om en efterhaanden indtrædende Tilflytten af gotiſke Daner i de bortdragende Goters Sted, maa Folketroen, Skikke og Sæder i det Hele taget have holdt ſig uforandrede.

Hvad forreſten den religiøſe Folketro idet Hele taget angaar, da ligger det ej alene i Sagens Natur, at den maatte være fælles for alle Germaner, men vi have ogſaa beſtemte Vidnesbyrd derom, navnlig for Goternes Vedkommende. Jornandes ſiger nemlig, at Goterne dyrkede Halvguder eller Anses, fra hvilke deres Konger og fornemme Mænd udledede ſin Herkomſt[4]. I „Anſes“ gjenkjender man ſtrax det ſamme Ord, der

ſtaaelſe af det got. alhs, Tempel, Helligdom; og ſaaledes Lunden, ej Gudernes Navn, eller en Skrivfejl iſtedetfor Anses ɔ: Æſerne men Brødreguderne er upaatvivlelig Frey og Freya, Frauja og Fraujo, hvilket ogſaa Preſtens kvindelige Dragt endmere ſynes at beſtyrke. Se herom ogſaa Zeuß, die Deutſchen und die Nachbarſtämme S. 29, 30.

  1. Thietmar, hos Pertz, Monum. Germ. V. p. 739.
  2. Der ſtaar: Ek Hleva gastim holtingam horna tavido, Jeg Hleva gav (indrettede) disſe Horn til de holtſke Gjeſter.
  3. Se ovenfor S. 19 Tac. Germ. Cap. 30.
  4. Jornandes, Cap. 13.