Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/87

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
59
Anser. Ingvi.

efter vort Oldsprogs særegne Regler lyder Æsir (i Enkeltallet Áss)[1], og Ásatroen og Ásadyrkelsen var altsaa ikke mindre hjemme hos Goterne end hos vore Forfædre[2]. Den ovenfor beskrevne Nerthus- og Frauja-Kultus synes derimod at have været den gotiske Folkekreds særegen, og et med denne Kultus forbundet Fællesnavn bliver os derved i flere Henseender betydningsfuldt. Med Freys Navn var Tilnavnet Ingvi endog hos vore Fædre fra den fjerneste Oldtid uadskillelig forbundet; han kaldtes Ingvi-Freyr, Ingunnar-Freyr, rettere Inguna-Freyr, og enhver af hans foregivne Efterkommere tiltog sig ligeledes Navnet Ingvi eller Inguni (egentl. Ingvini[3]). Men Ingvi-Freyr eller Inguna-Freyr siger egentlig ikke andet end „Ingvinernes Herre“, og dette Tilnavn (freá Ingvina) fører i det gamle Beowulf-Digt ogsaa den gotisk-danske Konge paa Scedenigg eller Skaane[4]. Vi lære heraf, at det Folk, eller maaskee rettere de fornemme Slægter, han beherskede og hvortil han selv hørte, kaldtes Ingvinerne. Men i disse gjenkjende vi ved første Øjekast Plinius’s og Tacitus’s Ingvier eller Ingæver, og i Navnet Ingvi, tydsk Ingvio, (gotisk Ingvja), fra hvilken Ingvinerne stammede, den samme Søn af Mann, fra hvilken Ingvinerne udledede deres Navn og Herkomst. Ingvi var saaledes ikke egentlig en Guddom, eller den samme som Vodan, men en Halvgud eller Heros, hvilken de fornemme gotiske Slægter, der vare fælles om hiin Nerthus- eller Frauja-Kultus, hædrede som deres Stamfader. Men den som Frauja dyrkede Vodan kunde i Ordets egentligste Forstand siges at tilhøre Ingvinerne, og han blev følgelig ogsaa, da han som

  1. Anses, eller, som det efter gotisk Skrivemaade maa have lydt, anzeis, er Fleertal af Ans, der svarer til det Oldnorske Ás, Fleertal Æsir, ligesom anst (Kjærlighed) til oldn. ást, eller Gans (Gaas) til Oldn. gás.I Angelsaxisk lød Formen ós, fl. ése, men paa Højtydsk lød den som i Gotisk ans. Dette sees tydeligt af de mange Navne, som ere sammensatte med ás, f. Ex. Áshildr, tydsk Anshild, Angels. Óshild;,Ásbrandr, Ansprand, Angels. Ósbrand; tydsk Ásgeir, Ansgár, Angels. Ósgár.
  2. Allerede heraf sees det, hvor urimeligt det er at udlede Ansernes eller Æsernes Navn fra Asien.
  3. Yngl. S. Cap. 12 og 20 fortæller udtrykkeligt, at Frey ogsaa kaldes Ingvifreyr og hans Efterkommer kaldtes Ingvi (Yngvi) eller Ynguni (ɔ: Ingvini), og hele Slægten Ynglingar. Ogsaa i et af Eddadigtene (Œgisdrekka Str. 43), kaldes han Ingunnarfreyr. Man finder i Angelsaxisk ogsaa den kortere Form Ing, ligesom i Gotisk Ingus, og om denne Ing har man endog et dunkelt Angels. Vers, hvor det heder at han allerførst opholdt sig hos Østdanerne f indtil han siden gik øster over Havet, idet Vognen fulgte ham. Allerede her synes en Hentydning til Freys Vogn og følgelig til en nærmere Forbindelse mellem Ingvi og Frey at finde Sted.
  4. Beowulfdigtet v. 2638. Han kaldes ogsaa codor Ingvina, det siger omtrent det samme (v. 2081).