Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/87

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
59
Anſer. Ingvi.

efter vort Oldſprogs ſæregne Regler lyder Æsir (i Enkeltallet Áss)[1], og Áſatroen og Áſadyrkelſen var altſaa ikke mindre hjemme hos Goterne end hos vore Forfædre[2]. Den ovenfor beſkrevne Nerthus- og Frauja-Kultus ſynes derimod at have været den gotiſke Folkekreds ſæregen, og et med denne Kultus forbundet Fællesnavn bliver os derved i flere Henſeender betydningsfuldt. Med Freys Navn var Tilnavnet Ingvi endog hos vore Fædre fra den fjerneſte Oldtid uadſkillelig forbundet; han kaldtes Ingvi-Freyr, Ingunnar-Freyr, rettere Inguna-Freyr, og enhver af hans foregivne Efterkommere tiltog ſig ligeledes Navnet Ingvi eller Inguni (egentl. Ingvini[3]). Men Ingvi-Freyr eller Inguna-Freyr ſiger egentlig ikke andet end „Ingvinernes Herre“, og dette Tilnavn (freá Ingvina) fører i det gamle Beowulf-Digt ogſaa den gotiſk-danſke Konge paa Scedenigg eller Skaane[4]. Vi lære heraf, at det Folk, eller maaſkee rettere de fornemme Slægter, han beherſkede og hvortil han ſelv hørte, kaldtes Ingvinerne. Men i disſe gjenkjende vi ved førſte Øjekaſt Plinius’s og Tacitus’s Ingvier eller Ingæver, og i Navnet Ingvi, tydſk Ingvio, (gotiſk Ingvja), fra hvilken Ingvinerne ſtammede, den ſamme Søn af Mann, fra hvilken Ingvinerne udledede deres Navn og Herkomſt. Ingvi var ſaaledes ikke egentlig en Guddom, eller den ſamme ſom Vodan, men en Halvgud eller Heros, hvilken de fornemme gotiſke Slægter, der vare fælles om hiin Nerthus- eller Frauja-Kultus, hædrede ſom deres Stamfader. Men den ſom Frauja dyrkede Vodan kunde i Ordets egentligſte Forſtand ſiges at tilhøre Ingvinerne, og han blev følgelig ogſaa, da han ſom

  1. Anses, eller, ſom det efter gotiſk Skrivemaade maa have lydt, anzeis, er Fleertal af Ans, der ſvarer til det Oldnorſke Ás, Fleertal Æsir, ligeſom anst (Kjærlighed) til oldn. ást, eller Gans (Gaas) til Oldn. gás.I Angelſaxiſk lød Formen ós, fl. ése, men paa Højtydſk lød den ſom i Gotiſk ans. Dette ſees tydeligt af de mange Navne, ſom ere ſammenſatte med ás, f. Ex. Áshildr, tydſk Anshild, Angelſ. Óshild;,Ásbrandr, Ansprand, Angelſ. Ósbrand; tydſk Ásgeir, Ansgár, Angelſ. Ósgár.
  2. Allerede heraf ſees det, hvor urimeligt det er at udlede Anſernes eller Æſernes Navn fra Aſien.
  3. Yngl. S. Cap. 12 og 20 fortæller udtrykkeligt, at Frey ogſaa kaldes Ingvifreyr og hans Efterkommer kaldtes Ingvi (Yngvi) eller Ynguni (ɔ: Ingvini), og hele Slægten Ynglingar. Ogſaa i et af Eddadigtene (Œgisdrekka Str. 43), kaldes han Ingunnarfreyr. Man finder i Angelſaxiſk ogſaa den kortere Form Ing, ligeſom i Gotiſk Ingus, og om denne Ing har man endog et dunkelt Angelſ. Vers, hvor det heder at han allerførſt opholdt ſig hos Øſtdanerne f indtil han ſiden gik øſter over Havet, idet Vognen fulgte ham. Allerede her ſynes en Hentydning til Freys Vogn og følgelig til en nærmere Forbindelſe mellem Ingvi og Frey at finde Sted.
  4. Beowulfdigtet v. 2638. Han kaldes ogſaa codor Ingvina, det ſiger omtrent det ſamme (v. 2081).