bekjendt nok, saavelsom at Landet og Sproget efter dem bar faaet sit Navn. Da Tacitus nævner dem som et af de Folk, der havde Deel i Nerthus’s Helligdom, følger allerede heraf, at de allerede paa hans Tid maa have boet i Nærheden af Havet, d. e. Østersøen. Og den berømte Beda, selv en Angler, fød ikke stort over 100 Aar efter at de sidste angliske Riger i England oprettedes, siger udtrykkeligt, at de før Udvandringen boede mellem Jyderne og Saxerne, det vil altsaa sige i det nuværende Sønderjylland. Dette Udsagn bestyrkes ogsaa af senere, men ikke derfor mindre troværdige engelske Forfatteres Vidnesbyrd[1]. Prokop nævner ligeledes „Angilerne“ som Beboere af „Brittia“, under hvilket han neppe kan forstaa noget andet Landskab end den jydske Halvø, og som han selv skjelner fra Brittania[2]. Ptolemæos omtaler derimod ikke Anglerne ved Havet, eller paa den kimbriske Halvø, men sætter de saakaldte sveviske Angiler eller angiliske Svever ved Mellem-Elben, omtrent i Egnene omkring Saale-Floden, ligesom der ogsaa fra Karl den Stores Tid findes en gammel Lov med Titel: „Anglernes og Warnernes, d. e. Thüringernes Lov“[3]. Men ved Ptolemæos er det at merke, at han ikke sjelden opregner en Mængde enkelte Hereds- og Bygde-Navne, medens han undlader at omtale de mere omfattende Folkenavne, og det er derfor meget sandsynligt, at flere af de saakaldte Folk, han nævner paa den kimbriske Halvø, kun ere Underafdelinger af de egentlige Angler, og at derimod de sveviske Angler, eller de Angler, der i Forbindelse med Warnerne regnedes blandt Thüringerne, kun vare en mindre, mod Syden udsprengt Deel af disse Folk. Thi ogsaa Warnerne (Varini) nævnes af Tacitus som et af de 7 nerthusdyrkende Kystfolk, og Havnen Warnemünde ved Rostock minder endnu om deres Navn. Efter de hos Beda og i Saxerkrøniken opbevarede Traditioner var det Jyderne, som begyndte Indvandringen i Britannien, Saxerne, som fortsatte den, men Anglerne, som fuldendte den og besatte de største Dele af England, lige fra Skotland til henimod Temsen[4]. Deres Sprog blev det herskende i Landet; deres Navn optoges
- ↑ Beda (I. 15) siger endog at dette Landskab paa hans Tid siden Udvandringen laa øde inter provincias Jutarum et Saxorum. Kong Alfred nævner i sit Referat af Ohtheres og Wulfstans Rejseberetninger Hedeby eller Slesvig som beliggende mellem Vender (i Vagrien), Saxer og Angler, og tillægger, merkeligt nok, om Jylland, Sillende (Sydslesvig) og de Øer, der laa vestenfor Lillebelt (maaskee endog Storebelt), at Anglerne boede der, førend de kom til England.
- ↑ Se Werlauff, om Prokops Efterretninger om de nordiske Lande.
- ↑ Lex Anglorum & Werinorum.
- ↑ Saxer nævnes allerede i Britannien af Ammian (XXVI, 4) ved 364, og en saakaldet limes Saxonicus i et Dokument fra 400 eller deromkring; Kemble the Saxons in England I. 13, 14. Det i engelske Oldskrifter almindelige Sagn er ellers at Jyderne begyndte Indvandringen 449, at Saxerne fortsatte den indtil 530, og at Anglerne sluttede den omtr. fra 521 til 590.
