Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/82

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
54
Anglerne.

Krigere, der, rimeligviis til forſkjellige Tider, maaſkee endog Aar efter Aar, droge ud fra Norden, for at vinde Hæder og Bytte i Syden, og neppe engang tilhørte et enkelt af de ſkandiſke Folk, men flere, dog, ſom det ſynes, fornemmelig Gauterne og dem, der boede dem nærmeſt, ſaaledes vel ogſaa Danerne[1]. En anden Sag var, at de i Syden, omgivne af Fremmede, ſluttede ſig nærmere ſammen og omſider kom til at danne etſlags Folk. At de deels ingen Konge vilde taale, deels gjorde ſaamange Omſtændigheder med at ſkaffe ſig en Konge, kan alene forklares af deres Ætteſtolthed, thi ſom „Jarler“ kunde de ej være bekjendte at lyde hvilkenſomhelſt, men kun en Mand af den allerhøjeſte Byrd[2]. At Skirer og Ruger ofte nævnes ſammen med Erulerne, grunder ſig neppe paa et Tilfælde, men derimod paa et virkeligt Naboſkab i Oldtiden. Hvorledes Navnene Skiringsſal og Ryger eller Roger i det ſydlige Norge henleder Tanken paa en Sammenhæng mellem dem og de nysnævnte Nationer, have vi allerede antydet, og ville vi i det Følgende nærmere komme til at omhandle.

Det ſtaar endelig tilbage at tale om Anglerne, der ſom Englændernes Stamfædre have erhvervet en ſaa overordentlig verdenshiſtoriſk Betydning. Hvorledes de i Følge med Saxer og Jyder (Jótar) i det 5te og 6te Aarhundrede ſatte over til Britannien og underkaſtede ſig England, er

rettigede dem til et „nomen præcipiuum“ kan neppe tages i anden Betydning end Fornemhed, Højbyrdighed, der ogſaa aabenbarede ſig i deres ydre Fremtræden, deres ſmukke og velvoxne Legemer. Jvfr. hermed „Rigsmaals“ Udtryk om Jarlen.

  1. Det er forhen omtalt, at Odoachar, det veſtromerſke Riges Omſtyrter, havde Eruler og Skirer i ſit Følge. Udtrykkene herom ere forſkjellige. Jornandes kalder ham i sit Skrift de regnorum successione en Ruger, førende Skarer af Turcilinger, Skirer og Eruler med ſig, medens han i ſin Goterhiſtorie kalder ham Turcilingernes Konge, havende i ſit Følge Skirer og Eruler m. m. (Cap. 46). En anonym Forfatter ſiger, at han kom med Skirer og Eruler (Anon. Vales. 662, 665); en anden, at han kom med Erulerne, underſtøttet af Turcilingernes og Skirernes Hjelpetropper. Paulus Diac. ſiger, at han ſamlede en Hær af de Folk, der ſtode under hans Herredømme, nemlig Turcilinger, Eruler og en Deel af Rugerne, hvilke han alt længe havde beherſket. Det ſynes altſaa, ſom om han ogſaa regnedes blandt Erulerne, medens man dog ſlet ikke er ganſke paa det rene med, hvilken Nation han tilhørte: en Beſtyrkelſe paa hvad vi her ovenfor have antaget om Erulernes Herkomſt.
  2. Det gamle Eddadigt Rigsmál, der allegoriſk fremſtiller Stændernes Oprindelſe ſætter netop „Jarl“ ſom Navnet for den fornemſte Samfundsklasſe, fra hvilken Kongen ſtammede. Jarlen ſkildres ſom ſmukkere og mere velvoxen, end de øvrige, og Krigerhaandværket ſom hans Hovedſysſel. Merkeligt nok, omtaler dette Digt Danr, hvilken Sagnet tillægger Danerigets Oprettelſe; dette minder paa en paafaldende Maade om Erulernes Forhold til Danerne hos Jornandes.