Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/826

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
798
Haakon Adelſteensfoſtre.

len tilbragte man Dagen, de ugifte Mandfolk ogſaa Natten; ved de to Hovedmaaltider, Dagverd eller Døgurd (om Formiddagen) og Natverd (om Aftenen) bleve Bord ſatte frem langs Bænkene, og efter endt Maaltid atter borttagne; Drikken fortſattes ſædvanligviis længer, og endtes ofteſt med et Ruus. Slige Drikkelag, krydrede ved venſkabelig Samtale, ofte ved Vittighedskamp, der ej ſjælden endtes med Slagsmaal, ved Skaldekvad og ved Bretſpil, udgjorde den ſædvanlige Fornøjelſe inden Døre; uden Døre var det forſkjellige Slags Lege, Heſtekampe, Legems- og Vaaben-Øvelſer, Jagt og Fiſkeri, undertiden og Tømmerhugſt, Haandverksarbejde og andre Syſler, ſom vi nu ſnarere vilde regne til haardt Arbejde[1].

Af ſjældnere Kunſtfrembringelſer, der ſkyldtes Udlandet, omtales paa denne Tid koſtbare Tapeter eller Tepper til at hænge paa Væggene, og i Særdeleshed Klædningsſtykker af ſjældnere Stoffer, ſom fiint Linned, Silke, og Gudvef (maaſke Purpur). Vaaben fik man ogſaa for en ſtor Deel udenlandsfra; Hornklove omtaler ſaaledes Landſer fra Veſtlandene og valſke Sverd[2]. Nordmændene dreve ſelv fremdeles meget paa Smedehaandverket, dog, ſom det ſynes, i denne Tid meeſt for at tilvejebringe det nødvendige Huusgeraad, thi de fortrinlige Vaaben, ſom Udtrykkeligt omtales, lade til for det meſte at have været Arvegods fra tidligere Slægter, og der nævnes ikke ſynderligt om nye udmerkede Vaaben, ſmedede i Norden ſelv[3]. I Guld-, Sølv- og Bronce-Arbejde ſynes derimod vore Forfædre paa hiin Tid, ſaavel efter de i Sagaerne givne Beſkrivelſer af enkelte Pragtſtykker, ſom af de i ſenere Tider fundne Oldſager at dømme, at have bragt det meget vidt[4]. Hvad Vaabnene ſelv angaar, da ſynes en ſtørre Mangfoldighed af Arter at have været brugelig. Man havde forſkjellige Slags Stikvaaben, foruden Spydene og Geiren, ſom Brynthvaren, Keſjen, Fleinen (et let Kaſteſpyd), Gaflaken (ligeſaa); af Hugvaaben forſkjellige Slags Øxer, langſkjeggede, ſnagbjørnede, Taparøxen, Atgeiren (et Slags Hellebard) o. fl. Af Skjolde havde man mindre, ſom Targer, og ſtørre, ſaavel runde ſom aflange og ſpidſe. Kunſtſands og Kunſtfærdighed ſynes overhoved ſlet ikke at have manglet

  1. Om alt dette, ſe yderligere R. Keyſer, om Nordmændenes Boliger og daglige Syſler i ældre Tider, i Langes Tidsſkrift 1ſte Bind S. 305), hvor denne Materie er udtømmende behandlet.
  2. Se ovf. S. 485.
  3. Saaledes Ketil Høngs Sverd Dragvandel, der tilhørte Egil Skallagrimsſøn; Rolf Krakes Skafnung, der tilhørte Midfjordſkegge, Ingemunds Ættartanga, o. fl. — Derimod var Haakon Adelſteensfoſtres Kvernbit af engelſk Arbejde.
  4. F. Ex. i de ſmukke ſkaalformede Spander, der ere ſaa charakteriſtiſke for Nordmændene; en af dem er afbildet i Worsaaes: Minder fra de Danſke og Nordm., S. 320, og i Wilsons: Archæologia &primeval antiquities of Scotland, S. 523.