Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/825

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
797
Kulturforfatning.

telſe for disſe, at overtage Landets Forſvar. Men kunde end den enkelte Viking derved holdes borte, ſaa blev det igjen, hvad Englands ſenere Skjæbne viſte, lettere for de erobringslyſtne Konger i Norden at ſkaffe ſig Fodfæſte og Tilhæng i de ſaaledes allerede for en ſtor Deel af Nordboer beſatte Lande, og det er derfor ikke at undres over, at Vikingetogene i det Store mere og mere antoge Charakteren af Erobringstog, foranſtaltede af Landets Overkonger, ſaa meget mere, ſom Smaakongedømmernes Undergang og de ſtørre Rigers Oprettelſe gjorde det vanſkeligere for den Enkelte at krige paa egen Haand. De virkelige Vikinger bleve mere og mere, endog i Norden ſelv, en Gjenſtand for Kongernes Forfølgelſe. Det var forreſten Danevældet, fra hvilket i denne ſenere Periode de fleſte Krigstog til fremmede Lande udgik; det befandt ſig endnu i den førſte Gjæring efter Erobringstiden; Norges ſtørſte Gjærings- og Vikinge-Periode var allerede forbi. Ogſaa fra Sverige ſynes nye hyppige Krigsexpeditioner at have fundet Sted, men fornemmelig til Auſterveg, hvor ligeledes nordiſke Riger, ſom det ſenere ſkal berettes, havde dannet ſig, og ſom for en Tid lang endog ſynes i en vis Grad at have afledet Danernes og Nordmændenes Opmerkſomhed fra deres gamle Tumleplads, Veſterhavets Øer og Kyſtlande.

De tiltagende Forbindelſer med Udlandet maatte visſelig give vore Forfædre Smag paa mange Forfinelſer og Forbedringer i det huuslige og ſelſkabelige Liv, ſom de forhen ej kjendte til; men i Hovedſagen var dog deres hele Levemaade og deres huuslige Indretning den ſamme ſom hidtil. Man kjendte ikke Huſe med mange Værelſer; hvert Værelſe dannede ſom ofteſt et Huus for ſig ſelv, og en Gaard (Bø) udgjorde derfor en heel Klynge af Huſe, af hvilke Skaalen, Hallen eller Stuen var den fornemſte, og det daglige Opholdsſted for Familien og dens Gjeſter. Skaalen var en langagtig Tømmerbygning, ſom ofteſt opført i øſtveſtlig Retning med Hovedindgang i den ene Gavlvæg og med Sperreloft; langs ad Midten paa Gulvet gik den ſteenlagte Arne, hvor Ilden brandt, hvis Røg gik ud af Ljoren i Taget, hvilken ogſaa tilligemed Gluggerne paa Tagets nedre Deel tjente til Oplysning; langs begge Langvæggene vare Bænke (Langbænke), af hvilke den nordlige anſaaes ſom den fornemmere (œðri), den ſydlige ſom den ringere (úœðri), hver med ſit Højſæde eller Andvege, af hvilke det paa den fornemmere Bænk tilkom Huusbonden; bagenfor Bænkene, hvor Enhver havde ſin beſtemte Plads, var ſædvanligviis hans Sengerum; foran den indre Gavlvæg gik der ſom ofteſt en Tverbænk eller Tverpall, hvor Fruentimmerne plejede at ſidde, og bagenfor denne var der ofte lukkede Sænge-Alkover (Lokhviler). Foruden Skaalen fandtes og Ildhuus (Kjøkken), Dyngje (Fruerſtue), Skemme (ligeledes et Slags Fruerſtue, undertiden ogſaa Sovekammer), Trællehuus, Gjeſteſtue (for fattigere Rejſende), og de nødvendige Udhuſe, ſom Lade, Fjøs, Stokkebur eller Stavbur o. ſ. v. I Skaa-