Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/820

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
792
Haakon Adelſteensfoſtre.

Kormak?“ Kormak kvad da atter et Par Viſer, hvori han priſede den ſmukke Piges brændende Øjne og udtrykte ſin Glæde over at disſe Øjne havde dvælet paa ham ved Hagbards Hals. Ogſaa Pigerne hviſkede nu med hinanden om de Fremmede, idet de gik ind i Skaalen, men Kormak hørte dog hvad de ſagde. Tjeneſtepigen fandt ham ſvart og ſtyg, Steingerd fandt ham derimod i alle Dele ſmuk, og havde kun at udſætte paa hans Haar, at det var kruſet i Panden. „Han har ogſaa ſvarte Øjne“, ſagde Pigen, „og det ſeer ikke godt ud“. Ogſaa herom havde Kormak en Viſe paa rede Haand. Næſte Dag gik Kormak hen at vaſke ſig, og derpaa til Stuen, hvor han hørte Stemmer indenfor: det var Steingerd med hendes Kvinder. Steingerd kæmmede ſit fagre Haar. „Der er den ſmukke Mand“, ſagde Pigen, idet Kormak kom ind. Kormak bad om at maatte laane Kammen, og fik den. „Du vilde nok give meget til at du havde en Kone med ſaa fagert et Haar ſom Steingerd“, ſagde Pigen. Kormak kvad en Viſe, hvori han ſagde, at ſligt Haar vel var fem Hundreder værd. „Du holder det dyrt“, ſagde Pigen. „Ja“, kvad Kormak, „jeg holder Steingerd værd lige ſaa meget ſom Island, Hunaland, Danmark, England og Irland tilſammen. Toſte opfordrede nu Kormak til at drage videre; han ſvarede at han langt heller vilde ſidde hos Steingerd, end ſøge efter Sauder over Fjeldheiderne. Toſte drog nu til Sæters, men Kormak ſad efter, ſpillede Tavl og talte med Steingerd. Saaledes opſtod en heftig Kjærlighed imellem dem begge. Kormak kom nu ofte til Gnupsdal for at beſøge Steingerd. Da hendes Fader Thorkell fik det at vide, lod han hende hente hjem til ſin Gaard Tunga. Men ogſaa hid kom Kormak, og det faldt Thorkell vanſkeligt at faa ham bort. Han fik Folk til at lægge ſig i Baghold for ham paa hans Vandringer, og ſtængte Steingerd inde, men Kormak dræbte eller bortjog ſine Angribere, og brød Døren op til den Stue, hvor Steingerd var indelukt. Steingerd bad tilſidſt Kormak formeligt at anholde om hendes Haand: han gjorde ſaa, og hun blev ham fæſtet, men den egenſindige Skald gjorde dog intet Alvor af at gifte ſig med hende. Derover bleve hendes Fader og Broder vrede, og bortgiftede hende mod hendes Ønſke og uden i Forvejen at underrette hende derom, med den tappre Holmgænger Berſe, ſom ſtrax red afſted med hende. Steingerd havde paa Bryllupsdagen ſøgt at faa Bud til Kormak om den ulykkelige Beſtemmelſe med hende; dog forgjæves; Kormak erfor intet om det Hele, førend Brylluppet var over og Berſe dragen afſted: han ilede efter dem, og ſprengte ſin Heſt, uden at kunne indhente dem. Siden udfordrede han Berſe til Holmgang om Steingerd, hvilket var denne meget imod. Kormaks Moder Dalla var meget yndet af den mægtige Skegge, Høvdingen i Midfjorden, og udvirkede at denne laante ham til Holmgangen ſit ypperlige Sverd Skafnung, ſom i ſin Tid havde tilhørt Rolf Krake, og hvilket han ſelv havde taget