gemunds hidsige og stridbare Søn Jakul, med hvem han altid havde Lyst til at prøve Kræfter. Ingemund saa sig derfor, skjønt han hidtil aldrig havde viist nogen fra sit Huus, nødt til at lade Ljot og Rolleif nedsætte sig paa en anden Gaard, der tilhørte ham. Her boede de længe, og viste sig fremdeles ondskabsfulde. Rolleif vilde ikke i nogen Deel give efter for Ingemunds Sønner. Disse vare fem i Tallet, smukke og dygtige Mænd, især udmerkede Thorstein sig ved sin Klogskab og Jakul ved sin Stridbarhed og Tapperhed. De toge sig nu, da Faderen var bleven saa gammel, meget ivrigt af Gaardens Drift, og havde derved desto mere Anledning til at komme i uvenskabelig Berørelse med Rolleif. Der var dengang rigt Fiskeri, især af Lax, i Vatnsdalsaaen, og Ingemunds fire ældste Sønner beskjeftigede sig ivrigt dermed, thi i den Tid, heder det, var det Skik for anseede Mænds Børn at tage sig noget Arbejde for. Ogsaa Rolleif havde Tilladelse til at fiske i Aaen, naar Ingemunds Sønner eller Folk ikke fiskede. Men denne Indskrænkning brød han sig ikke om, thi han hindrede Ingemunds Folk fra at sætte Garn ud, og da de bebrejdede ham dette, jog han dem bort med Skjeldsord og Steenkast. Da de kom hjem og klagede herover, sagde Jakul: „han vil nok gjøre sig til Vatnsdølernes Gode, og bære sig lige saa ilde ad mod os som mod andre, men den Djævel skal aldrig faa kuet Thorstein sagde at det var for galt, men at det dog var bedst at bære sig forsigtigt ad med Rolleif. Ogsaa Ingemund selv raadede sine Sønner til at handle med Sindighed, da Rolleif var en sand Helvedesmand; men Jakul sprang op fra Bordet og sagde at han dog vilde se om han ikke skulde faa jaget ham fra Aaen. „Min Søn Thorstein“, sagde Ingemund, „dig stoler jeg meest paa, følg du dine Brødre“. „Jeg veed ikke om det vil blive saa let at holde Jakul tilbage“, sagde Thorstein, „men jeg vil heller ikke staa ledig, hvis han slaas med Rolleif“. De ilede nu ned til Aaen og saa hvorledes Rolleif stod og fiskede. „Pak dig fra Aaen, dit Trold“, sagde Jakul, „og vov ikke at trodse os, ellers skulle vi for Alvor prøve Styrke med dig“. Rolleif svarede, at om de end vare tre eller fire, vilde han til Trods for dem vedblive sin Syssel. Jakul sagde: „Du stoler nok paa din Moders Troldskab“, og løb ud i Aaen mod ham, men Rolleif flyttede sig ikke. Thorstein opfordrede nu Rolleif til at give efter, men forgjæves. Da raabte Jakul: „Lad os dræbe dette Trold“. Rolleif drog sig tilbage paa den anden Side af Aaen, og de kastede en Stund Stene paa hinanden tvers over denne, uden at Rolleif fik nogen Skade. Jakul vilde at de skulde se at komme over Aaen for at faa fat paa ham. Thorstein meente, det var bedst at vende om, for ikke at komme i hans og hans Moders Kløer, men Jakul hørte ikke paa, hvad han sagde, og søgte et Vadested, medens hans Brødre vedbleve at kaste efter Rolleif. Imidlertid kom en Mand løbende op til Hov og fortalte Ingemund, hvad der var paa Færde. Ingemund
