Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/816

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
788
Haakon Adelſteensfoſtre.

gemunds hidſige og ſtridbare Søn Jakul, med hvem han altid havde Lyſt til at prøve Kræfter. Ingemund ſaa ſig derfor, ſkjønt han hidtil aldrig havde viiſt nogen fra ſit Huus, nødt til at lade Ljot og Rolleif nedſætte ſig paa en anden Gaard, der tilhørte ham. Her boede de længe, og viſte ſig fremdeles ondſkabsfulde. Rolleif vilde ikke i nogen Deel give efter for Ingemunds Sønner. Disſe vare fem i Tallet, ſmukke og dygtige Mænd, iſær udmerkede Thorſtein ſig ved ſin Klogſkab og Jakul ved ſin Stridbarhed og Tapperhed. De toge ſig nu, da Faderen var bleven ſaa gammel, meget ivrigt af Gaardens Drift, og havde derved deſto mere Anledning til at komme i uvenſkabelig Berørelſe med Rolleif. Der var dengang rigt Fiſkeri, iſær af Lax, i Vatnsdalsaaen, og Ingemunds fire ældſte Sønner beſkjeftigede ſig ivrigt dermed, thi i den Tid, heder det, var det Skik for anſeede Mænds Børn at tage ſig noget Arbejde for. Ogſaa Rolleif havde Tilladelſe til at fiſke i Aaen, naar Ingemunds Sønner eller Folk ikke fiſkede. Men denne Indſkrænkning brød han ſig ikke om, thi han hindrede Ingemunds Folk fra at ſætte Garn ud, og da de bebrejdede ham dette, jog han dem bort med Skjeldsord og Steenkaſt. Da de kom hjem og klagede herover, ſagde Jakul: „han vil nok gjøre ſig til Vatnsdølernes Gode, og bære ſig lige ſaa ilde ad mod os ſom mod andre, men den Djævel ſkal aldrig faa kuet Thorſtein ſagde at det var for galt, men at det dog var bedſt at bære ſig forſigtigt ad med Rolleif. Ogſaa Ingemund ſelv raadede ſine Sønner til at handle med Sindighed, da Rolleif var en ſand Helvedesmand; men Jakul ſprang op fra Bordet og ſagde at han dog vilde ſe om han ikke ſkulde faa jaget ham fra Aaen. „Min Søn Thorſtein“, ſagde Ingemund, „dig ſtoler jeg meeſt paa, følg du dine Brødre“. „Jeg veed ikke om det vil blive ſaa let at holde Jakul tilbage“, ſagde Thorſtein, „men jeg vil heller ikke ſtaa ledig, hvis han ſlaas med Rolleif“. De ilede nu ned til Aaen og ſaa hvorledes Rolleif ſtod og fiſkede. „Pak dig fra Aaen, dit Trold“, ſagde Jakul, „og vov ikke at trodſe os, ellers ſkulle vi for Alvor prøve Styrke med dig“. Rolleif ſvarede, at om de end vare tre eller fire, vilde han til Trods for dem vedblive ſin Sysſel. Jakul ſagde: „Du ſtoler nok paa din Moders Troldſkab“, og løb ud i Aaen mod ham, men Rolleif flyttede ſig ikke. Thorſtein opfordrede nu Rolleif til at give efter, men forgjæves. Da raabte Jakul: „Lad os dræbe dette Trold“. Rolleif drog ſig tilbage paa den anden Side af Aaen, og de kaſtede en Stund Stene paa hinanden tvers over denne, uden at Rolleif fik nogen Skade. Jakul vilde at de ſkulde ſe at komme over Aaen for at faa fat paa ham. Thorſtein meente, det var bedſt at vende om, for ikke at komme i hans og hans Moders Kløer, men Jakul hørte ikke paa, hvad han ſagde, og ſøgte et Vadeſted, medens hans Brødre vedbleve at kaſte efter Rolleif. Imidlertid kom en Mand løbende op til Hov og fortalte Ingemund, hvad der var paa Færde. Ingemund