Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/813

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
785
Høſkuld og Mælkorka.

ſkyldte ſig med at han havde ſaa travlt denne Sommer, iſær fordi han ſkulde ſkaffe ſig Huustømmer. Da Kongen hørte dette, lod han ham følge ſig til Viken paa ſit eget Skib, og gav ham ſiden det nødtørftige Tømmer, en fuld Stibsfarm. Da Høſkuld var rejſefærdig, ſagde Kongen: „jeg har i dig fundet en hæderlig Mand, men aner at det nu er den ſidſte Gang du ſejler fra Norge medens jeg endnu er Konge i Landet“; med disſe Ord gav han ham til Afſked en Guldarmring af en Marks Vegt, og et koſtbart Sverd. Høſkuld kom velbeholden hjem til Høſkuldsſtad, men hans Huſtru Jorunn var juſt ikke meget tilfreds med, at han havde bragt hende en Medbejlerſke, og end mere forundret blev hun, da hun hørte, at hun baade ſkulde være døv og ſtum, og at Høſkuld ej vidſte hendes Navn. Hiin maatte imidlertid finde ſig i, at Pigen blev paa Gaarden, og det var tydeligt nok, at denne havde god Forſtand, ligeſom hun og havde et fornemt Væſen. Mod Enden af Vinteren fødte hint Høſkuld en Søn, og alle fandt at de ikke havde ſeet ſmukkere Barn. Høſkuld kaldte ham Olaf, efter ſin Morbroder Olaf Feilan, og elſkede ham højt. Om Sommeren vilde Jorunn at Frillen ſkulde arbejde ſom det øvrige Tyende, eller ogſaa fare bort; Høſkuld ſatte hende da til at opvarte ham og hans Huſtru, og forreſten kun til at pasſe paa ſin Søn. Da denne var to Aar gammel, kunde han allerede tale og løbe om alene ſom fireaarsgamle Børn. En Morgen tidligt, da det var vakkert Solſkin og Høſkuld var gaaen ud før at ſe til ſin Gaard, hørte han Menneſkeſtemmer nede ved en Bæk, der løb under Tunbakken; han gik derhen, og ſaa at det var Frillen, ſom virkelig talte med Drengen: hun var altſaa ſlet ikke maalløs. Høſkuld gik nu hen til hende og ſagde at det ej kunde nytte hende længer at forſtilte ſig. Hiin gav ham Ret heri, og underrettede ham nu om, at hendes Navn var Mælkorka, og at hun var en Datter af den irſke Konge Myrkjartan (Muircertach), fra hvem hun var bleven røvet da hun var 15 Aar gammel[1]. Høſkuld fortalte Jorunn dette, men Jorunn ſagde at det kom hende ikke ved, og var ikke venligere mod Mælkorka end før. Ikke længe efter, da Jorunn en Aften ſkulde gaa til Sængs, og Mælkorka, der ſom ſædvanligt klædte hende af, lagde hendes Fodtøj paa Gulvet, tog Jorunn Sokkerne og ſlog hende om Ørene med dem. Mælkorka blev vred og ſatte ſin knyttede Næve i Næſen paa hende, ſaa hun blødte, og Høſkuld maatte komme og ſkille dem ad. Han maatte nu lade Mælkorka flytte bort

  1. Denne Muircertach kan ej være den Muircertach Nials Søn, der i Aarene 926 til 943 nævnes ſom Overkonge paa Island, og ſom dræbtes af Blakar i Dublin; thi Laxdølaſaga omtaler ham endnu ſom levende efter 961. Det maa derfor have været en af de irſke Smaakonger af dette Navn, og viſt er det, at Annalerne virkelig omtale en Muircertach, dræbt 963.