Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/812

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
784
Haakon Adelſteensfoſtre.

var rejſt til Viken. Han begav ſig derfor ikke ſtrax til ham, men forblev en Stund hos ſine Frænder, af hvilke han havde mange i den Egn. Aarſagen, hvorfor Kongen var rejſt til Viken, var den forhen omtalte[1], at det var Skik og Brug at Kongen og Høvdingerne i Norden hver tredie Sommer mødtes for at ordne de fælles internationale Anliggender. Mødet ſkulde denne Gang, ſom maaſkee og alle de øvrige Gange, holdes paa Brennøerne i Udløbet af Gøtelven, og hid var da Kongen dragen i Stevne-Leding, ſom det heder. Det tyktes, ſiges der og, en fornøjelig Rejſe at begive ſig til det Møde, thi did kom Folk næſten fra alle de Lande, hvorfra vi have Tidende. Høſkuld vilde ogſaa derhen, deels fordi han ej havde truffet Kongen om Vinteren, deels fordi der ved hiint Møde tillige var Kjøbſtevne. Han lod ſit Skib ſætte frem, og drog derned; Stevnen var meget talrig, og der var ſtor Lyſtighed, Drikkelag og Lege og alſkens anden Glæde; forreſten forefaldt ingen merkelige Begivenheder. Høſkuld traf mange af ſine Frænder, der havde hjemme i Danmark En Dag, da Høſkuld for Moro Skyld gik ud med nogle Venner, ſaa han et prægtigt Telt afſides fra de øvrige Boder; han gik derind og traf en Mand i Silkeklæder med en gerdſk (rusſiſk) Hat paa Hovedet. Paa Høſkulds Spørgsmaal, hvo han var, nævnte i han ſig ſom Gille den gerdſke, og Høſkuld erindrede nu, at han ofte havde hørt ham omtale ſom en af de rigeſte Kjøbmænd paa den Tid. Han ſpurgte ham, om han havde Trælkvinder at ſælge. Gille ſvarede ja, løftede et Forhæng op, og viſte ham tolv Piger, der ſad indenfor. Høſkuld valgte den, der ſad yderſt; hun var meget daarligt klædt, men ſmuk af Udvortes. Gille forlangte tre Mark Sølv for hende. Høſkuld ſagde at det var dyrt, da det var det tredobbelte af den almindelige Priis. Gille ſagde at han virkelig holdt hende tre Gange ſaa dyr ſom nogen af de øvrige: enhver af dem ſkulde han faa for een Mark Sølv. Høſkuld vilde dog helſt have den, han førſt havde valgt, trods den høje Priis, og bad Gille tage Vegten, for at veje Pengene. „En Lyde ved hende“, ſagde Gille, vil jeg dog underrette dig om, førend du kjøber hende, for at du ej ſkal ſige at jeg har bedraget dig, den nemlig, at jeg aldrig har kunnet faa hende til at mæle et eneſte Ord, ſaa at jeg maa tro hun er ſtum“. Høſkuld takkede ham for hans Redelighed, men kjøbte ikke deſto mindre Pigen, ſom han tog hjem med til ſit Telt. Han gav hende ſmukke Klæder og beholdt hende hos ſig. Da Høvdingerne vare færdige med de Sager, de havde at afgjøre, hævedes Mødet: da førſt gik Høſkuld til Kongen og hilſte paa ham. Denne tog vel imod ham, men lod ſig dog forſtaa med, at han ſyntes denne Opvartning kom noget ſeent; imidlertid tilbød han ham at gaa ombord paa hans eget Skib, og være hos ham, ſaa længe han opholdt ſig i Norge. Høſkuld und-

  1. Se ovf. S. 748.