Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/811

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
783
Laxdølinger.

rørte Blodet og Mulden ſammen; dernæſt faldt de paa Knæ, og ſkulde alle holde hinanden i Hænderne, idet de ſvore den (Eed, at enhver af dem ſkulde hevne den anden ſom en Broder. Men da de juſt ſkulde række hinanden Haanden, rykkede Thorgrim ſin tilbage med de Ord: „jeg udſætter mig for Fare nok ved at gjøre det ved mine Svogre Thorkell og Giſle, om jeg juſt ikke gjør det ved Veſtein“. „Da vil jeg gjøre det ſamme“, ſiger Giſle, og rykker ſin Haand tilbage; „jeg vil ikke binde mig til at dele Fare med den Mand, ſom ikke vil gjøre det ved min Maag Veſtein“. Til ſin Broder Thorkell ſagde han, at det gik, ſom han anede, ſiden dette Middel ſlog Fejl. Og Fremtiden viſte, ſom det herefter vil ſees, at han havde Ret[1].

Paa ſamme Tid, ſom Thorſtein Thorſkabit og Thorgrim boede paa Thorsnes, og Thord Gille paa Hvamm, boede ogſaa deres Frænde Høſkuld Dalakollsſøn paa Høſkuldsſtad i Laxaadalen ved Breidafjorden, og nød ſtor Anſeelſe. Hans Fader, Herſen Dalakoll, var, ſom forhen omtalt (S. 525), kommen til Island i Følge med Aude Ketilsdatter ſom hendes fornemſte Raadgiver, og var bleven gift med hendes Søn Thorſtein rødes Datter Thorgerd, der fødte ham Sønnen Høſkuld. Denne var altſaa Søſkendebarn til Thord Gille og Thorſtein Thorſkabits Huſtru Thora. Høſkuld blev efter Faderens Død Høvding i Laxaadalen. Hans Moder Thorgerd, der ikke kunde trives paa Island efter at have tabt ſin Mand, drog over til ſine mægtige Frænder i Norge, hvor hun forblev en Tid lang. Da hun endnu ſaa godt ud og ikke var gammel, bejlede en rig og mægtig Lendermand, ved Navn Herjulf, til hende. Hun egtede ham, og fødte ham Sønnen Rut, der tidligt begyndte at ſlægte ſin Morfader paa i Skjønhed og Styrke. Thorgerd havde den Sorg, ogſaa at miſte ſin anden Mand, og drog nu tilbage til Island, for at beſøge ſin ældſte Søn Høſkuld, medens Rut blev tilbage i Norge. Hun forblev hos Høſkuld til ſin Død, og Høſkuld tog hendes efterladte Gods i Beſiddelſe, idet han ogſaa forvaltede Ruts Deel. Han egtede Jorunn Bjørnsdatter, en anſeet Pige fra Steingrimsfjorden, og førte en prægtig Huusholdning. Efter nogen Tid ſyntes det ham dog, at hans Gaard ikke var ſaa vel bebygget ſom han ønſkede, og beſluttede derfor at drage over til Norge for at ſkaffe det nødvendige Tømmer. Han havde allerede tidligere været der, og var ved denne Lejlighed bleven optagen i Kong Haakons Hird[2]; han kunde derfor vente ſig den bedſte Modtagelſe af denne. Overladende Gaardens Beſtyrelſe til ſin Huſtru Jorunn, ſejlede han afſted, og landede i Hørdaland paa det Sted, hvor Bergen ſiden er anlagt. Der ſatte han ſit Skib op, og erfor at Kong Haakon

  1. Giſke Sursſøns Sagaer.
  2. Det er forreſten heel uviſt, hvor vidt dette forholder ſig rigtigt. Mødet ſynes at have fundet Sted omkring 950.