rørte Blodet og Mulden sammen; dernæst faldt de paa Knæ, og skulde alle holde hinanden i Hænderne, idet de svore den (Eed, at enhver af dem skulde hevne den anden som en Broder. Men da de just skulde række hinanden Haanden, rykkede Thorgrim sin tilbage med de Ord: „jeg udsætter mig for Fare nok ved at gjøre det ved mine Svogre Thorkell og Gisle, om jeg just ikke gjør det ved Vestein“. „Da vil jeg gjøre det samme“, siger Gisle, og rykker sin Haand tilbage; „jeg vil ikke binde mig til at dele Fare med den Mand, som ikke vil gjøre det ved min Maag Vestein“. Til sin Broder Thorkell sagde han, at det gik, som han anede, siden dette Middel slog Fejl. Og Fremtiden viste, som det herefter vil sees, at han havde Ret[1].
Paa samme Tid, som Thorstein Thorskabit og Thorgrim boede paa Thorsnes, og Thord Gille paa Hvamm, boede ogsaa deres Frænde Høskuld Dalakollssøn paa Høskuldsstad i Laxaadalen ved Breidafjorden, og nød stor Anseelse. Hans Fader, Hersen Dalakoll, var, som forhen omtalt (S. 525), kommen til Island i Følge med Aude Ketilsdatter som hendes fornemste Raadgiver, og var bleven gift med hendes Søn Thorstein rødes Datter Thorgerd, der fødte ham Sønnen Høskuld. Denne var altsaa Søskendebarn til Thord Gille og Thorstein Thorskabits Hustru Thora. Høskuld blev efter Faderens Død Høvding i Laxaadalen. Hans Moder Thorgerd, der ikke kunde trives paa Island efter at have tabt sin Mand, drog over til sine mægtige Frænder i Norge, hvor hun forblev en Tid lang. Da hun endnu saa godt ud og ikke var gammel, bejlede en rig og mægtig Lendermand, ved Navn Herjulf, til hende. Hun egtede ham, og fødte ham Sønnen Rut, der tidligt begyndte at slægte sin Morfader paa i Skjønhed og Styrke. Thorgerd havde den Sorg, ogsaa at miste sin anden Mand, og drog nu tilbage til Island, for at besøge sin ældste Søn Høskuld, medens Rut blev tilbage i Norge. Hun forblev hos Høskuld til sin Død, og Høskuld tog hendes efterladte Gods i Besiddelse, idet han ogsaa forvaltede Ruts Deel. Han egtede Jorunn Bjørnsdatter, en anseet Pige fra Steingrimsfjorden, og førte en prægtig Huusholdning. Efter nogen Tid syntes det ham dog, at hans Gaard ikke var saa vel bebygget som han ønskede, og besluttede derfor at drage over til Norge for at skaffe det nødvendige Tømmer. Han havde allerede tidligere været der, og var ved denne Lejlighed bleven optagen i Kong Haakons Hird[2]; han kunde derfor vente sig den bedste Modtagelse af denne. Overladende Gaardens Bestyrelse til sin Hustru Jorunn, sejlede han afsted, og landede i Hørdaland paa det Sted, hvor Bergen siden er anlagt. Der satte han sit Skib op, og erfor at Kong Haakon
