Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/809

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
781
Thorsneſinger og Kjalleklinger.

Thorsnesthing[1], deels den, der ſtammede fra Olaf Feilan paa Hvamm, Thorſtein rødes og Aude Ketilsdatters Søn[2]. Thorolf Moſtrarſkeggs Søn og Arving var Thorſtein Thorſkabit (fød 905), der egtede Olaf Feilans Datter Thora; hendes Broder, Olafs Søn og Arving, var den mægtige og af ſin vældige Stemme bekjendte Thord Gelle. Det er ovenfor berettet, hvorledes Thorolf Moſtrarſkegg havde lyſt hele Thorsneſet og Helgafell fredhelligt, ſaa at Jorden der ikke i mindſte Maade maatte beſudles. Herover, ſaa vel ſom over Thorsneſingernes Overmod og øvrige Anmasſelſer, ærgrede deres Frænder og Naboer Kjalleklingerne (ſe S. 527) ſig, og paaſtode ved et Vaarthing paa Thorsnes, at de i det mindſte vilde gaa ſine nødvendige Ærender paa Græsſet ved Thorsnes ſom andenſteds, om Thorsneſingerne endog gjorde ſit Land helligere end andre Jorder i Breidafjorden. For at hindre dette ſamlede Thorſtein Thorſkabit mange af ſine Venner om ſig, og pasſede paa, om Kjalleklingerne vovede at opfylde deres Truſel. Disſe forſterkede ſig ogſaa med Venner og Frænder, og gik en Aften temmelig mandſterke ud paa Neſet for virkelig at udføre deres Henſigt. Strax ilede Thorsneſingerne til, og der bliv en heftig Kamp, hvorved flere faldt paa begge Sider. Vel kom der Folk til og adſkilte dem, men Kjalleklingerne havde dog faaet deres Henſigt opfyldt, for ſaa vidt Jorden var bleven beſmittet med Blod, udgydt i Vrede. Herover opſtod et langvarigt Uvenſkab, der endelig bilagdes af Kjalleklingernes og Thorsneſingernes fælles Frænde, Thord Gelle. Da den hellige Grund nu var bleven ſpildt, flyttedes Thingſtedet længer ind paa Neſet, og Thord Gelle indrettede her et Fjerdingsthing (omkring 930). Der ſattes med Steen en Dæmning, hvor Mænd dømtes til Blot, og endnu flere Aarhundreder derefter viſte man en Steen, hvor Ryggen plejede at brydes paa disſe ulykkelige. Man troede endog at ſe uudſlettelige Blodſpor paa den. Den nye Thingplads var vel hellig, men ej i den Grad, ſom den forrige, at man ej torde forrette ſin legemlige Nødtørft der. Paa Helgafell lod Thorſtein Thorſkabit bygge ſig en ny, herlig Gaard, hvor han levede med megen Pragt; han havde ſædvanligviis om ſig ikke færre end ſexti frie Mænd. Han lagde iſær megen Vind paa Fiſkeri, hvilket vel og ſkaffede ham hans Tilnavn. Dette blev ogſaa omſider hans Død, thi han omkom paa en Fiſkefart ude ved Høſkuldsø i Breidafjorden, kun 25 Aar gammel, efterladende ſig to Sønner, Børk den digre og Grim, hvilken han kaldte Thorgrim og helligede Thor, idet han beſtemte ham, ſkjønt den yngſte — han var nemlig fød kun faa Uger for Faderens Død — til at blive Hovgode

  1. Se ovenfor S. 525.
  2. Se ovenfor S. 526.