Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/807

778

Haakon Adelsteensfostre.

Men Skegge havde to Sønner, Einar og Sigurd, der boede paa Flydrunes nordenfor Throndhjem. De vilde hevne sin Fader, og samlede om sig en Skare af henved 40 Mand, med hvilke de en Nat kom til Surendalen. De begave sig først til Baards Huus, og satte ham to Vilkaar, enten at ledsage dem paa deres Færd, eller at miste Livet. Baard sagde, at han vel ikke havde noget udestaaende med Thorbjørn og hans Sønner, men at han dog heller ikke vilde lade sig dræbe for deres Skyld; han gav sig derfor i Brødrenes Følge med 10 Mand, saa at de i Alt vare 50; med denne Hob kom de uventet til Thorbjørns Gaard, og omringede saavel Skaalen som Stokkehuset. Dette havde Gisle tømret nogle Aar i Forvejen, og meget hændigt indrettet det saaledes, at der i enhver af de fire Vægge var en Stok, i hvilken den nederste Deel var løs og kunde tages ud, skjønt man udenfra intet kunde se dertil. Denne Nat opholdt Thorbjørn og hans Familie sig i Stokkeburet. Der kunde ikke være Tale om at undløbe eller forsvare sig mod Overmagten. De Angribende lod drage Ved foran Skaalen og Stokkeburet, og tændte Ild derpaa, for at indebrænde dem. En hvas Vind blæste lige mod Stokkeburet, og lettede Ildspaasættelsen. De Indebrændte havde ikke Vand, men der stod to store Kar med Syre (suur Melk); denne sloge de paa Ilden og det lykkedes dem tre Gange at slukke den, men omsider begyndte dog Huset at brænde. Da gik Gisle til den Gavlvæg, der var lige over for Døren, og tog det løse Midstykke ud af Stokken, hvorved en Aabning fremkom, stor nok for et Menneske til at kunne komme ud. Paa denne Side af Buret stod der heller ikke nogen af Fienderne, da alle passede paa Døren, ligeledes lagde al Røgen sig til denne Side. Begunstiget herved, snege alle de Indestængte sig ud, fulgte Røgen saa langt som muligt fra Gaarden, og kom ubemerkede til Skoven, hvorfra de saa, hvorledes Bygningerne paa Gaarden opbrændtes i Bund og Grund. I Skaalen indebrandt 30 Mand. Deres Fiender, som ej forlode Gaarden, før den var forvandlet til Kul og Aske, troede naturligviis at alle dens Beboere vare indebrændte. Gisle og hans Ulykkesfæller holdt sig skjulte, indtil alle Fienderne vare borte. Da samlede de i al Stilhed Folk, og begave sig med dem først til Baards Gaard, hvilken de brændte med alle dem, som vare inde. De vendte derpaa tilbage til den afbrændte Gaard, som de for et Syns Skyld begyndte at opbygge paany, medens Gisle ganske hemmeligt byggede et Skib, thi deres Hensigt var at flytte over til Island. Om Vaaren solgte de Landejendommen, og gik ombord med Løsøret; de vare i alt tredive Mandfolk foruden Kvinderne. Først styrede de til Havs, men lagde bi under nogle Udøer for der, som det hed, at vente paa Bør. Men en Godvejrsdag, medens de laa der, gik Gisle og Thorkell, hver med 9 Mand, paa hver sin Baad og roede nordefter til Flydrunes for inden deres Afrejse at tage Hevn over Skegges Sønner. Da de kom til Flydrunes, erfore de, at Einar og