ham til Holmgang hvis han ikke godvillig vilde overlade ham hende. Are modtog Udfordringen, og faldt. Bjørn gjorde nu Fordring saavel paa hans Gaard, som hans Gods og hans Hustrue. Men Gisle, Ares Broder, udæskede ham til Holmgang næste Dag. Da Ingebjørg fik det at vide, raadede hun Giske til at henvende sig til hendes Træl Kol med Bøn om at denne vilde laane ham sit ypperlige Sverd Graasida, der, som man troede, ej kunde døves ved Trolddomskunster, og som sikkrede sin Herre Sejren. Gisle gjorde saa, men Kol vilde i Førstningen ikke ud med Sverdet af Frygt for ej at faa det tilbage igjen, naar Gisle havde overbeviist sig om dets Fortrinlighed. Men Gisle lovede paa det helligste, at han skulde give det tilbage, og fik det saaledes omsider. Han fældede nu Bjørn, egtede selv Ingebjørg og tiltraadte Gaarden efter Faderens Død, men gjorde ingen Mine til at levere Sverdet tilbage. Endelig forlangte Kol det. Gisle gjorde Udflugter, og bød ham Penge, Frihed og meget andet godt for det, men Kol vilde intet andet have end Sverdet, og det hjalp ikke, hvad Gisle bad eller bød. Da blev Gisle vred og sagde reent ud, at han aldrig vilde give Sverdet fra sig. Kol hævede forbittret sin Øxe, Giske drog Sverdet, og de hug til hinanden paa een Gang. Kols Øxe kløvede Gisles Hoved; Sverdet gik i Stykker mod Trællens jernhaarde Pandeskal, men denne brast dog og begge styrtede døde ned.
Den tredie Broder Thorbjørn, overtog nu Gaarden og Godset, giftede sig[1], og fik fire Børn, Datteren Thordis, og Sønnerne Thorkell, Gisle og Are. Det var paa den Tid, da Haakon Adelsteensfostre kom til Norge, og Erik Blodøxe forlod Landet. De tre Brødre vare større og sterkere end de fleste af deres Jevnaldrende; Gisle var dog den dygtigste af dem, og dertil meget øvet i alslags Smedearbejde. Der boede to Brødre i Surendalen, Kolbein og Baard, af samme Alder som Thorbjørns Sønner. Kolbein var en god Ven af Thorkell, og kom ofte til hans Faders Gaard, men det viste sig at hans Besøg end mere gjaldt Thordis, hvilket højligen mishagede hendes Fader, thi man troede at han blot søgte at bedaare hende,
- ↑ Der er to Bearbejdelser af den Saga, der omhandler disse Begivenheder (Gisle Surssøns), begge lidt forskjellige indbyrdes. Den ene lader Thorbjørn saa sin Hustru fra Fridarø, hvilket man vel maa forklare som en Skrivfejl for Frædø; den anden derimod nævner Frøsøen i Jemteland som hendes Hjem, og har endog en temmelig vidtløftig, men formedelst en Lakune ufuldendt Fortælling om et Æventyr, Thorkell bestod paa Skovene ved Kjølen, da han vilde besøge sine Frænder paa Frøsø. Man tør saaledes ikke slet hen benegte Rigtigheden af denne Beretning Den bestyrker Kongesagaernes Udsagn om den Forbindelse, som paa Kong Haakons Tid knyttedes mellem Jemteland og det øvrige Norge, og stemmer tillige med hvad der nævnes i den ældre Frostathingslov (VII, 27) om Frøsø, som et Sted, til hvilket hyppige Handelsrejser foretoges fra Throndhjem.
