Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/805

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
777
Surendølerne.

ham til Holmgang hvis han ikke godvillig vilde overlade ham hende. Are modtog Udfordringen, og faldt. Bjørn gjorde nu Fordring ſaavel paa hans Gaard, ſom hans Gods og hans Huſtrue. Men Giſle, Ares Broder, udæſkede ham til Holmgang næſte Dag. Da Ingebjørg fik det at vide, raadede hun Giſke til at henvende ſig til hendes Træl Kol med Bøn om at denne vilde laane ham ſit ypperlige Sverd Graaſida, der, ſom man troede, ej kunde døves ved Trolddomskunſter, og ſom ſikkrede ſin Herre Sejren. Giſle gjorde ſaa, men Kol vilde i Førſtningen ikke ud med Sverdet af Frygt for ej at faa det tilbage igjen, naar Giſle havde overbeviiſt ſig om dets Fortrinlighed. Men Giſle lovede paa det helligſte, at han ſkulde give det tilbage, og fik det ſaaledes omſider. Han fældede nu Bjørn, egtede ſelv Ingebjørg og tiltraadte Gaarden efter Faderens Død, men gjorde ingen Mine til at levere Sverdet tilbage. Endelig forlangte Kol det. Giſle gjorde Udflugter, og bød ham Penge, Frihed og meget andet godt for det, men Kol vilde intet andet have end Sverdet, og det hjalp ikke, hvad Giſle bad eller bød. Da blev Giſle vred og ſagde reent ud, at han aldrig vilde give Sverdet fra ſig. Kol hævede forbittret ſin Øxe, Giſke drog Sverdet, og de hug til hinanden paa een Gang. Kols Øxe kløvede Giſles Hoved; Sverdet gik i Stykker mod Trællens jernhaarde Pandeſkal, men denne braſt dog og begge ſtyrtede døde ned.

Den tredie Broder Thorbjørn, overtog nu Gaarden og Godſet, giftede ſig[1], og fik fire Børn, Datteren Thordis, og Sønnerne Thorkell, Giſle og Are. Det var paa den Tid, da Haakon Adelſteensfoſtre kom til Norge, og Erik Blodøxe forlod Landet. De tre Brødre vare ſtørre og ſterkere end de fleſte af deres Jevnaldrende; Giſle var dog den dygtigſte af dem, og dertil meget øvet i alſlags Smedearbejde. Der boede to Brødre i Surendalen, Kolbein og Baard, af ſamme Alder ſom Thorbjørns Sønner. Kolbein var en god Ven af Thorkell, og kom ofte til hans Faders Gaard, men det viſte ſig at hans Beſøg end mere gjaldt Thordis, hvilket højligen mishagede hendes Fader, thi man troede at han blot ſøgte at bedaare hende,

  1. Der er to Bearbejdelſer af den Saga, der omhandler disſe Begivenheder (Giſle Sursſøns), begge lidt forſkjellige indbyrdes. Den ene lader Thorbjørn ſaa ſin Huſtru fra Fridarø, hvilket man vel maa forklare ſom en Skrivfejl for Frædø; den anden derimod nævner Frøsøen i Jemteland ſom hendes Hjem, og har endog en temmelig vidtløftig, men formedelſt en Lakune ufuldendt Fortælling om et Æventyr, Thorkell beſtod paa Skovene ved Kjølen, da han vilde beſøge ſine Frænder paa Frøsø. Man tør ſaaledes ikke ſlet hen benegte Rigtigheden af denne Beretning Den beſtyrker Kongeſagaernes Udſagn om den Forbindelſe, ſom paa Kong Haakons Tid knyttedes mellem Jemteland og det øvrige Norge, og ſtemmer tillige med hvad der nævnes i den ældre Froſtathingslov (VII, 27) om Frøsø, ſom et Sted, til hvilket hyppige Handelsrejſer foretoges fra Throndhjem.