Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/804

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
776
Haakon Adelſteensfoſtre.

Vold, at han for at ſlippe Fredløshedsſtraf fandt ſig i at afſtaa Tveraa for den Priis, Glum ſelv beſtemte, og at forlade Heredet. Der fortælles, at Thorkell, da han ſkulde flytte, gik til Guden Freys Hov, medbringende en gammel Oxe, og ſagde: „Frey, du ſom ſaa længe har været min Trøſt og Støtte, og ſom har faaet ſaa mange Gaver af mig og lønnet dem vel; dig giver jeg denne Oxe for at Glum engang ſkal forlade Tveraa ligeſaa nødtvungen, ſom jeg nu; lad mig ſe et Tegn paa, om du modtager Gaven“. Oxen, heder det, brølede og ſtyrtede død ned, og Thorkell udlagde dette ſom et Tegn paa, at Frey havde modtaget Gaven. Paa ſin gamle Alder maatte Glum virkelig forlade Tveraa formedelſt de mægtige Brødre Gudmund rikes og Einars overlegne Indflydelſe, ſaaledes ſom det ſenere ſkal omtales; men i en lang Række af Aar var han den fornemſte Høvding i Eyjafjorden, og udmerkede ſig lige ſaa meget ved ſin Klogſkab, Lovkyndighed og Skaldedygtighed, ſom ved den Haandfaſthed og Tapperhed, hvormed han, naar det gjaldt, ſlog til og fældte ſine Modſtandere, hvis Drab gav Anledning til at man ſædvanligt kaldte vant Vigaglum (Drabs-Glum), under hvilket Navn han iſær er bleven bekjendt[1].

46. De ſidſte Landnamsmænd. Thorſtein Sur.


Den egentlige Landnamstid paa Island var nu forbi, thi man regnede at Landet var fuldbebygget i 60 Aar, altſaa omtrent mellem Aarene 875 og 935. De, ſom kom for at nedſætte ſig paa Island efter denne Tid, maatte ſædvanligviis kjøbe ſig Land; dog regnes flere af dem endnu i Landnamsmændenes Tal. Een enkelt ſaadan ſenere Nedſættelſe er af Vigtighed, ej alene fordi den vedkom Familier, der ſenere bleve de mægtigſte paa Øen, men ogſaa fordi den ſtaar i Forbindelſe med Begivenheder i Norge, hvilke i høj Grad tjene til at oplyſe Samfundstilſtanden i Landet paa hiin Tid.

I Surendalen i Norge levede Herſen Thorkell Skerauke med tre Sønner, Are, Giſle og Thorbjørn. Are var gift med Ingebjørg, en Datter af Iſe, der boede paa Fevelen i Aure paa Nordmøre; han havde faaet meget Gods med hende, og blandt dette ogſaa Trællen Kol, der havde været fangen i Krig, og var en ſtor og ſterk Mand. En Berſerk, ved Navn Bjørn blakke, fik Lyſt paa Ares Huſtru, og udfordrede

  1. Vigaglums Saga, Cap. 1—9. De islandſke Annaler henføre, uviſt efter hvad Autoritet, Sigmunds Drab til Aaret 942, hvorved altſaa Glum ſkulde være fød det allerſeneſte 936, hvilket er urigtigt, da det udtrykkeligt heder, at Haakon Adelſteensfoſtre herſkede i Norge, da Glums Fader Eyjulf blev gift. Sigmunds Drab falder ſnarere omkring 960.