Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/801

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
773
Eyjulf Ruga.

vrimlende Skov. Dog, da de juſt vilde til at gaa ud og ſøge efter ham, kom han, og fremviſte Bjørnens Tryne, til ſtor Forbauſelſe for Ivar, der nu erkjendte, hvor uvittigt det var at ſpotte ukjendte Mænd, og yttrede Tvivl om, hvorvidt han eller nogen af hans Mænd kunde have gjort Eyjulf dette efter. Da Reidar kom hjem, ængſtelig for hvordan Behandling hans Ven havde lidt, glædede Ivar ham med den Forſikkring, at han herefter vilde viſe Eyjulf det ſamme Venſkab, ſom han ſelv, og at Eyjulf nu ſkulde ſidde ved hans Side. Da Gjeſterne kom og man ſkulde ſidde Tolvmenning, det vil ſige tolv og tolv ſammen i Buntetrad, blev der efter Skik og Brug kaſtet Lod om, hvo der ſkulde ſidde nærmeſt Vigfus Herſes Datter Aaſtrid, og Lodden traf Eyjulf, hvilket gav Anledning til at man allerede da talte om, at der nok torde blive et Par af dem.

De fire følgende Somre tilbragte Eyjulf i Viking, men opholdt ſig om Vinteren paa Vors hos begge Brødrene. Da kom der delt fjerde Vinter en paa Oplandene boſat Frænde af Brødrene, ved Navn Thorſtein, og klagede ſin Nød for dem, at en Berſerk ved Navn Aasgaut havde udfordret ham til Holmgang for at tiltvinge ſig hans Søſter. Uden Brødrenes Hjelp vovede han ej at binde an med ham, og bønfaldt dem derfor om at ſtaa ham bi. De kunde ikke afſlaa ham Begjæringen, og fulgte ham, tilligemed Eyjulf og flere af deres Mænd, tilſammen 30, til Oplandene. Da de kom til Kampſtedet, ſpurgte de deres Mænd, om nogen af dem havde Lyſt at tilkæmpe ſig en Kone, ved at træde i Holmgang med Aasgaut, men Ingen vovede det. De bade nu Eyjulf om at holde Skjoldet for Thorſtein i Kampen Men Eyjulf ſagde at han heller vilde kæmpe med Berſerken i hans Sted, og derved blev det. Brødrene takkede ham meget for dette Venſkabsbeviis, og Ivar tilbød ſig at holde Skjold for ham, men Eyjulf afſlog det med de Ord: „det gamle Ordſprog er ſandt, at egen Haand er huldeſt“. Da han traadte ud paa Holmen, ſagde Berſerken: „ſkal denne Klump ſlaaes med mig?“ Eyjulf ſagde roligt, at det ſtod daarligt til med ham, ſom frygtede en ſtor, og ſpottede en liden Mand. Berſerken fremſagde Holmgangsloven, at den ſaarede ſkulde løſe ſig med ti Merker af Holmen Eyjulf undrede ſig over at han ſelv vurderede ſig ſaa ringe, „thi i vort Land“, ſagde han, „vilde den Sum kun anſees for Trællegjeld“. Eyjulf ſkulde hugge førſt, og hug allerede i dette Hug den nederſte Deel af Skjoldet og den ene Fod af Berſerken, der ſaaledes maatte løſe ſig af Holmen, og ſiden levede ſom Krøbling. Thorſtein bød Eyjulf meget Gods for Hjelpen, men Eyjulf ſagde at han havde ydet den hverken for at faa Gods eller for at faa Pigen, kun af Venſkab for Brødrene. Efter Tilbagekomſten til Vors bejlede han til Aaſtrid Vigfusdatter; Ivar og Reidar talte hans Sag, og han fik hende. Hans Fader Ingjald var imidlertid død; han vendte derfor tilbage til Island med ſin unge Kone, for at overtage Gaarden og Godordet. Men han levede ikke