Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/799

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
771
Hørde-Kaares og Vikinge-Kaares Æt.


Ja i en heldig Stund
den Herſker fødes,
ſom ſlig en Yndeſt naar;
hans Old
altid vorder
med Lov opløftet.

Ubunden
til Jordens Folk
Fenris-Ulven farer,
førend i Haakons
øde Fodſpor
jevngod Konge kommer[1].

Dør Fæ,
dø Frænder,
øde lægges Jord og Land;
ſiden Haakon drog
til hedenſke Guder,
har Folket Trældom og Tvang[2].

45. Anſeede Ætter. Hørde-Kaares og Vikinge-Kaares Ætlinger.


Af de mægtige Familier indenlands maa Hørde-Kaares paa Haakons Tid have haft den ſtørſte, eller i alle Fald meget ſtor Anſeelſe, thi den var beſlægtet med Kongen ſelv gjennem hans Moder Thora Moſterſtang, og til den hørte desuden hans Ven og Raadgiver Thorleif ſpake[3]. Ogſaa Vikinge-Kaares Ætlinger paa Oplandene og Vors ſynes at have haft ſtor Anſeelſe, thi vi erfare, at Kong Tryggve i Viken enten ſtrax før eller kort Tid efter Haakons Død egtede Aaſtrid, en Datter af Erik Bjodaſkalle paa Ofreſtad, Vikinge-Kaares Søn[4]. En anden Søn, eller, ſom det ogſaa etſteds heder, Sønneſøn af Vikinge-Kaare, ved Navn Vigfus, boede paa Vors og førte Herſenavn. Han var en god Ven af tvende Brødre, Reidar og Ivar, der boede tilſammen i Nærheden paa en Gaard ved Navn Nes; de ſtiftedes til at holde Julegjeſtebud hver ſin Vinter. Engang havde Reidar foretaget en Handelsrejſe til Eyjafjorden paa Island, hvor han blev kjendt med den unge Eyjulf, hvis Fader, Goden Ingjald, Helge magres Søn, boede paa Tveraa. Eyjulf fandt ſaadan Behag i Reidar, der var en raſk og hyggelig Mand, at han udvirkede ſin Faders Samtykke til at indbyde ham til at blive Vinteren over paa Tveraa. Reidar modtog Tilbudet, og

  1. Hermed menes, at Ragnarøkk eller Verdens Undergang før vil indtræffe, førend Haakons Mage kommer.
  2. Her ſigtes til den Undertrykkelſe, Folket led under Gunnhilds Sønnen. Merkeligt er Udtrykket „de hedenſke Guder“, der allerede vidner om Chriſtendommens Udbredelſe, thi det er kun med ſtadigt Henſyn til Chriſtendommen, at en Hedning ſelv vilde kalde ſin Religion hedenſk.
  3. Se ovf. S. 577, ſamt om Thorleifs Tilværelſe S. 408, 576.
  4. Om Vikinge-Kaares Herkomſt, Ætlinger og øvrige Frænder, ſe ovenfor S. 577. Ofreſtad laa paa Oplandene, dette ſiges udtrykkeligt baade i Ágrip (Cap. 14) og Historia Norvegiæ fol. 8l. h, men dets nærmere Beliggenhed kjendes ej nøjagtigt.