Ja i en heldig Stund
den Hersker fødes,
som slig en Yndest naar;
hans Old
altid vorder
med Lov opløftet.
Ubunden
til Jordens Folk
Fenris-Ulven farer,
førend i Haakons
øde Fodspor
jevngod Konge kommer[1].
Dør Fæ,
dø Frænder,
øde lægges Jord og Land;
siden Haakon drog
til hedenske Guder,
har Folket Trældom og Tvang[2].
Af de mægtige Familier indenlands maa Hørde-Kaares paa Haakons Tid have haft den største, eller i alle Fald meget stor Anseelse, thi den var beslægtet med Kongen selv gjennem hans Moder Thora Mosterstang, og til den hørte desuden hans Ven og Raadgiver Thorleif spake[3]. Ogsaa Vikinge-Kaares Ætlinger paa Oplandene og Vors synes at have haft stor Anseelse, thi vi erfare, at Kong Tryggve i Viken enten strax før eller kort Tid efter Haakons Død egtede Aastrid, en Datter af Erik Bjodaskalle paa Ofrestad, Vikinge-Kaares Søn[4]. En anden Søn, eller, som det ogsaa etsteds heder, Sønnesøn af Vikinge-Kaare, ved Navn Vigfus, boede paa Vors og førte Hersenavn. Han var en god Ven af tvende Brødre, Reidar og Ivar, der boede tilsammen i Nærheden paa en Gaard ved Navn Nes; de stiftedes til at holde Julegjestebud hver sin Vinter. Engang havde Reidar foretaget en Handelsrejse til Eyjafjorden paa Island, hvor han blev kjendt med den unge Eyjulf, hvis Fader, Goden Ingjald, Helge magres Søn, boede paa Tveraa. Eyjulf fandt saadan Behag i Reidar, der var en rask og hyggelig Mand, at han udvirkede sin Faders Samtykke til at indbyde ham til at blive Vinteren over paa Tveraa. Reidar modtog Tilbudet, og
- ↑ Hermed menes, at Ragnarøkk eller Verdens Undergang før vil indtræffe, førend Haakons Mage kommer.
- ↑ Her sigtes til den Undertrykkelse, Folket led under Gunnhilds Sønnen. Merkeligt er Udtrykket „de hedenske Guder“, der allerede vidner om Christendommens Udbredelse, thi det er kun med stadigt Hensyn til Christendommen, at en Hedning selv vilde kalde sin Religion hedensk.
- ↑ Se ovf. S. 577, samt om Thorleifs Tilværelse S. 408, 576.
- ↑ Om Vikinge-Kaares Herkomst, Ætlinger og øvrige Frænder, se ovenfor S. 577. Ofrestad laa paa Oplandene, dette siges udtrykkeligt baade i Ágrip (Cap. 14) og Historia Norvegiæ fol. 8l. h, men dets nærmere Beliggenhed kjendes ej nøjagtigt.
