nu øges Æsers Følge[1],
da de Haakon have
med Hær saa vældig
hjem til sig hentet.
Herskeren hørte
hvad Valkyrjerne mælte,
glade, fra Gangernes Rygge;
hugfulde de syntes,
hjelmede sad de
og havde Skjold ved Side.
Hvi monne du, Skagul,
saa skifte Kampen,
vare vi da ej Sejren værd?
Vi det voldte,
at du Valpladsen beholdt,
men Eders Fiender flygted.
„Ride vi nu skulle“,
kvad den rige Skagul,
„til Guders grønne Hjem,
Odin at sige,
at den ædle Fyrste
kommer, ham selv at se!“
„Hermod og Brage“,
kvad Hroptatyr[2],
„drager imøde Drotten;
thi den Konge,
som en Kæmpe er,
stevner til Hallen hid.
Kongen nu mælte,
var fra Kampen kommen,
stod heelt med Blod besprængt:
„ublid tykkes os
Odin at være,
se vi hans stolte Hu!“
„Einherjer her
alle dig Velkomst byde“,
drik du med Æser Øl;
Jarletvinger,
du har inde her
aatte Brødre“[3], kvad Brage.
“Vor Krigsrustning“,
kvad den gode Konge,
„ville vi selve have;
Hjelm og Brynje
bevarer vel;
godt er til Geir at tage“.
Da det kjendtes,
at Kongen havde
Helligdommen hædret,
da Haakon blev
hilset saa venligt
af Verdens vældige Guder.[4]
- ↑ Nemlig Einherjernes Skare, der skulde forsvare Guderne.
- ↑ Hroptatyr er et af Odins Tilnavne.
- ↑ Det sees heraf, hvad ogsaa Fagrskinna udtrykkeligt bemerker, at Eyvind regner 8 af Haakons Brødre som faldne før ham. Snorre regner egentlig flere, nemlig Halfdan Haalegg, Frode, Thorgils, Olaf, Bjørn, Sigfred, Guthorm, Halfdan hvite, Ragnvald og Erik Blodøxe. Men Thorgils er, som ovenfor viist, ved en Misforstaaelse kommen ind, og Frode er vel og en af de usikkre.
- ↑ Eyvind søger her aabenbart at frigjøre Haakon fra den Beskyldning, at han ikke skulde have holdt den hedenske Gudsdyrkelse tilbørligt i Agt og Ære.
