omgive Skagerrakkets indre Krog, vidne om at gotisk Indflydelse, følgelig ogsaa gautsk Befolkning, i sin Tid maa have strakt sig langs Bohuuslens og det nuværende Smaalenenes Kyst, hiinsides Christianiafjorden, hvis ydre Deel endog i et norsk Kvad fra det 9de Aarhundrede kaldes „den gautske Vove“. Langt op i Landet synes imidlertid denne Befolkning ej at have naaet. Men vist bliver det imidlertid, at den sydøstlige Deel af Norge i hine fjerne, før den egentlige norske Historie liggende Tider, laa indenfor den Kreds, hvor gotisk Kultur var den herskende.
Danerne nævnes allerførst af fremmede Skribenter fra det 6te Aarhundrede e. Chr. Jornandes omtaler dem blandt Skandja’s Folk, og lægger til, at det var dem, der uddreve Erulerne fra deres Hjem[1]. Hvorledes Prokop lader Erulerne paa deres Vandring mod Norden træffe Danerne ved Oceanet, og fra dem sejle over til Gauterne i Thule, have vi ovenfor berørt. Prokop omtaler dem her som bestaaende af flere Folkefærd [2]. Erulernes Tilbagetog falder i Slutningen af det 5te Aarhundrede[3]; deres Uddrivelse fra Hjemmet maa saaledes have foregaaet endnu tidligere; og Danernes Hjem maa dengang endnu have været paa den nordiske Halvø, i Gauternes Nærhed. Anastasius fra Sinai, Patriark) i Antiochia mod Slutningen af det 6te Aarhundrede, omtaler Goterne og Danerne som Beboere af de nordlige Landskaber, hvilke de Gamle under eet plejede at kalde Skythien[4]. Her see vi saaledes allerede Goter og Danske stillede sammen. En dansk Konge, ved Navn Chochilaik (Hugleik), foretog ifølge de frankiske Skribenter i Aaret 515 et Søkrigstog mod det frankiske Rige, hvor han plyndrede det attuariske eller hatvariske Distrikt (nærved det nuværende Nimwegen), men blev angreben og fældet af den austrasiske Konge Theoderiks Søn Theodebert[5]. Til denne Begivenhed hentydes der ofte i det overnævnte angelsaxiske Beowulf-Digt, men Chochilaik eller Hugleik (efter den angelsaxiske Form Hygelác), er der Gauternes Konge og Beowulfs Herre og Forgænger. Derimod nævner Digtet Danerne selv som et mægtigt, af flere Afdelinger, (Nord-, Syd-, Øst- og Vest-Daner) bestaaende
- ↑ Stedet er ikke ganske tydeligt. Det lyder saaledes: Suethidi, Cogeni (eller cogniti) in hac gente (nemlig Skandja’s) reliquis corpore eminentiores, quamvis et Dani ex ipsorum stirpe progressi, Herulos propriis sedibus expulerunt, qui inter omnes Scandjæ nationes nomen sibi ob nimiam proceritatem affectant præcipuum. Man seer ikke, om Ordene ex ipsorum stirpe gaar paa Suethidi eller paa Skandjas Folk i Almindelighed.
- ↑ Prokop har nemlig Fleertallet Δανῶν τὰ ἔθνη.
- ↑ Nemlig paa Kejser Anastasius’s Tid, ved 491, ifølge det foranførte Sted hos Prokop.
- ↑ Grimm, Gesch. der deutschen Sprache S. 731.
- ↑ Gregorius af Tours, hos Bouquet, II. p. 181; gesta regum Francorum, sammesteds II, 555.
