Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/788

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
760
Haakon Adelſteensfoſtre.

paa Flugten; nogle ſatte lige ned til Søen, andre op mod Bjerget, og endnu andre veſtover, til nogle bratte Fjeldhamre. Haakon ſatte efter dem og dræbte dem, for ſaa vidt de ikke omkom ved at ſtyrte ned af Fjeldhamrene; dog kom Gamle Eriksſøn ned til Fjæren, hvor han atter forſøgte at gjøre Modſtand, da nogle af hans Folk og hans Brødre ſamlede ſig om ham. Her blev han angreben af Egil Uldſerk, der med en Skare var ilet i Forvejen. Der blev en hidſig Kamp; Egil og Gamle ſkiftede Hug med hinanden, og Gamle fik ſtore Saar, dog maatte Egil og mange med ham bide i Græsſet. Nu kom Haakon ſelv til, og udbredte Ødelæggelſe til alle Kanter, ſaa at Eriks Sønner, der overalt ſaa ſine Mænd falde, atter maatte flygte til Skibene. Men her vare de tidligere Flygtninger komne dem i Forkjøbet, og havde lagt ud med flere Skibe; andre laa opfjærede paa Land, og der var ingen anden Udvej for de ſidſte Flygtninger, end at kaſte ſig i Vandet og forſøge at redde ſig ved Svømning. Derved druknede flere, hvoriblandt Gamle, der, haardt ſaaret baade af Egil og af Haakon ſelv, ſtyrtede ſig i Søen. Hans Brødre, Harald og Sigurd vare heldigere; de naaede Skibene. Under Forvirringen paa Stranden dræbte Haakons Mænd tre Skibes Beſætninger. Harald og Sigurd ſkyndte ſig med Levningerne af Hæren tilbage til Danmark, og Haakon forfulgte dem et Stykke Vej, men uden at kunne naa dem. Til Minde om dette Slag og til den tappre Egil Uldſerks Ære lod han de tre opfjærede Skibe drage paa Land, og Egils tilligemed alle ſine øvrige faldne Mænds Lig lægge deri, ſiden lod han Jord og Stene dynge derover, ſaa at de kom til at danne Gravhøje af det Slags, man kalder Skibshøje. Endog den Dag i Dag findes der flere Gravhøje der paa Stedet; i det 13de Aarhundrede vidſte man at paaviſe Egils Høj, kjendelig ved høje Bautaſtene[1].

Det er merkeligt nok, at det korte Udtog af Norges Kongehiſtorie, hvilket vi oftere have omtalt, fortæller om Gamles Endeligt paa en langt anden Maade. Ifølge dette flygtede Gamle ikke fra Landet, men derimod ind til

  1. Snorre, Haak. g. Saga. Cap. 22—27. Fagrſkinna Cap. 31. Historia Norv. fol. 8. b. Denne melder kun i al Korthed, at Gamle og den ſtørſte Deel af hans Hær blev ſtyrtet ned i Havet fra et Forbjerg. De tre Skibshøje, kjendelige ved deres langagtige Form, findes endnu nederſt ved Stranden mellem Freidarberget og Flatſetſundet, hvor den ſidſte Kamp ſtod, og hvor Egil faldt, ſe Beſkrivelſe og Plan over Slaget i Klüwers „norſke Mindesmerker“ S. 115—119. Den ene af disſe Skibshøje er 50 Alen lang, de to andre hver 70. Derforuden findes ogſaa 5 runde Høje, og nordenom Bjerget endeel mindre Høje. Bautaſtenene findes ikke nu længer, idetmindſte ikke paa deres Plads, med Undtagelſe af en, der ſtaar mellem Frei og Flatſet, men ſom ej kan være Egil Uldſerks. Fagrſkinna ſiger, at hans Bautaſteen ſtod hvor han faldt, Snorre, at den ſtod ved hans Leje, begge Udſagn kunne rimeligviis forliges ſaaledes, at han begroves, hvor han faldt, hvilket ogſaa de tre Skibshøjes Beliggenhed beſtyrker.