Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/787

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
759
Slag paa Frædø.

Bænkehalmen, jeg ſom intet heller ønſkede end at følge min Høvding og falde i Slag; men nu kan det dog nok være at jeg tilſidſt faar dette mit Ønſke opfyldt“. Eriks Sønner ſejlede med førſte gunſtige Vind nordefter; de havde flere end 20 Skibe, og lagde ſig paa den ſydveſtlige Side af Øen, veſtenfor Freidarbjerget, i Freidarſund, eller, ſom det ogſaa kaldtes, Fóeyarſund[1]. Haakon, ſom kun havde 9 eller 10 Skibe[2], lagde ſig paa den nordøſtlige Side af Freidarberget, ſendte Bud til Eriksſønnerne, og foreſlog dem at ſtride med dem paa Raſtarkalf (Sletten mellem Freidarberget og Roſteberget), hvor han havde ladet Vold haſle[3] paa Sletten nedenfor den Brink eller Hals, der danner den nordlige Afſkraaning af Freidarberget. De modtoge Tilbudet, gik over Halſen, og opſtillede deres Folk paa Raſtarkalf. Haakon opſtillede ogſaa ſine Folk, og havde ikke flere, end at man kunde regne ſex af Gamles Mænd mod hver af hans; han gjorde ſin Fylking ſaa lang ſom muligt, for ikke at omgaaes. Derpaa begyndte Striden, ſom blev meget heftig. Egil Uldſerk havde imidlertid ladet Kongen give ſig ti Mand med hver ſit Merke; med dem gik han ubemerket op under den Brink, der var bagenfor Eriksſønnernes Hær, og lod ſine Mænd rejſe Merkerne op og i nogen Afſtand fra hinanden indbyrdes gaa frem langs Brinken, ſaa at man fra Sletten alene kunde ſe Merkerne rage frem. Ved Synet heraf troede de, der ſtode øverſt i Eriksſønnernes Fylking, at det var en Hjelpehær, ſom vilde falde dem i Ryggen og afſkære dem fra Skibene. De begyndte derfor at raabe og advare de øvrige, og derpaa flygtede den hele Hær, ſaa at Høvdingerne maatte følge efter. Kong Haakon forfulgte de Flygtende, og nedlagde mange af dem. Da Gamle Eriksſøn kom op paa Halſen ſtrax nordenfor Freidarberget, ſaa han, at hans Folk vare blevne narrede ved et Krigspuds, og at de Forfølgendes Antal ej var ſtørre end før. Han gjorde derfor Holdt, lod atter blæſe til Angreb og fylkede ſine Mænd, men for ſilde, thi Mængden af Danerne flyede desuagtet til Skibene. Haakon havde nu Overmagten, og drev efter en ſkarp Strid Gamle og hans Mænd

  1. Strax udenfor Gaarden Flatſet paa den ſydøſtlige Side af Frædø ligger en liden Ø, der nu efter Flatſet kaldes Flatſet-Ø; det er denne, der i ældre Tider ſynes at have været kaldet Féey, og det nu ſaakaldte Flatſet-Sund Féeyjarſund. Længer mod Syd, nærmere Frædø Kirke, bliver Sundet bredere, og kaldes Freierſund (Freiðarsund), deraf rimeligviis den vaklende Skrivemaade mellem Féeyjarsund og Freiðarsund.
  2. Det vil ſige, afmerke med Hasſelſtænger, hvilket i de Tider ikke var ſaa ſjældent. Det var da ſandſynligviis en Æresſag at vælge en Plads, der ej frembød den Vælgende utilbørlige Fordele. Og naar Tilbudet var gjort, og Volden haſlet, var det tillige en Æresſag for den anden Part ikke at herje i Landet, førend efter Slaget, ſe Egils S. Cap. 52.
  3. Fagrſkinna og Flatøbogen nævne 10, Snorre og Ol. Tryggv. Saga kun 9 Skib.