mange Folk om ham. Dette var Tegn til Flugt for Erikssønnernes Hær, der skyndte sig ned til Skibene, og roede sydefter saa hurtigt som muligt, efter at have lidt et betydeligt Tab. Haakon ilede efter de Flygtende og forfulgte dem lige til Øster-Agder, eller forbi det nuværende Christiansand, hvor de satte til Havs og over til Jylland; da vendte han om, og drog atter nordefter[1].
Ifølge en enkelt Beretning skal ej alene Guthorm, men ogsaa to af hans Brødre, der rigtignok ikke nævnes andensteds, nemlig Halfdan og Eyvind, være faldne i dette Slag[2]. Som Stedet, hvor det har staaet, antager man den saakaldte Blodheid eller Blodteig nordvestenfor Agvaldsnes Gaard, hvor der endnu findes ikke færre end 50 større eller mindre Gravhøje af forskjellig Form [3].
Ifølge Snorre skal det have været efter dette Slag, at Haakon indførte Skibrede-Indretningen, og lod opføre Viter[4]. En anden Beretning lader det ske senere[5]. Det heder, at Eriks Sønner nu holdt sig rolige i Danmark en lang Stund; det kan dog ej have været saa længe, da Slaget paa Agvaldsnes, efter hvad der ovenfor er viist, forefaldt sandsynligviis i Haakons 19de Regjeringsaar, og i alle Fald ikke tidligere end hans 18de (953), medens deres næste Angreb allerede fandt Sted i hans 20de Aar (955) og i alle Fald ikke senere end i hans 21de (956)[6].
I dette Aar – efter de flestes Beretning det 20de – droge Erikssønnerne med en talrig Hær fra Danmark, for paa ny at angribe Haakon. Deres Hær bestod deels af deres egne Mænd, der plejede at følge dem i Viking, deels, og fornemmelig, af Hjelpetropper, som Kong Harald Gormssøn gav dem. Som Anførere paa dette Tog nævnes Gamle, Harald og Sigurd Sleva[7]. De sejlede ud fra Vendsyssel i Jylland[8], styrede med
- ↑ Snorre, Haak. den godes Saga,Cap. 20. Ol.Tr. S. Cap. 24. Ágrip Cap. 5. Fagrskinna omtaler ikke dette Slag, men lader, vistnok urigtigt, Guthorm falde i Austerveg (Cap. 35); den samtidige Guthorm Sindres Vise, anført hos Snorre, antyder bestemt, at en Fyrste faldt i Slaget ved Agvaldsnes.
- ↑ Ágrip Cap. 5.
- ↑ Se Krafts Topogr. statistisk Beskrivelse over Norge, 4de B. S. 267, 268.
- ↑ Snorre, Haakon den godes S. Cap. 21.
- ↑ Fagrskinna Cap. 32, der sætter det efter Slaget paa Frædø, men vistnok med Urette, da den Overraskelse, som her fandt Sted, netop skal have været bevirket ved Undladelse af at tænde Viterne tilbørligt.
- ↑ Thjodrek Munk, som henfører Krigens Begyndelse til Haakons 19de eller 20de Aar, maa regne det næste Slag til det 20de eller 21de Aar. Ogsaa Snorre siger, at Slaget paa Frædø stod efterat Haakon havde hersket i 20 Aar. Fagrsk. sætter det i hans 20de Aar; Ágrip „kortefter“ Slaget ved Agvaldsnes.
- ↑ Fagrskinna Cap. 31. Snorre nævner ikke udtrykkeligt nogen anden end Gamle.
- ↑ En Bestyrkelse paa, at deres Len laa i Jylland.
