Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/785

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
757
Slag ved Agvaldsnes.

mange Folk om ham. Dette var Tegn til Flugt for Eriksſønnernes Hær, der ſkyndte ſig ned til Skibene, og roede ſydefter ſaa hurtigt ſom muligt, efter at have lidt et betydeligt Tab. Haakon ilede efter de Flygtende og forfulgte dem lige til Øſter-Agder, eller forbi det nuværende Chriſtianſand, hvor de ſatte til Havs og over til Jylland; da vendte han om, og drog atter nordefter[1].

Ifølge en enkelt Beretning ſkal ej alene Guthorm, men ogſaa to af hans Brødre, der rigtignok ikke nævnes andenſteds, nemlig Halfdan og Eyvind, være faldne i dette Slag[2]. Som Stedet, hvor det har ſtaaet, antager man den ſaakaldte Blodheid eller Blodteig nordveſtenfor Agvaldsnes Gaard, hvor der endnu findes ikke færre end 50 ſtørre eller mindre Gravhøje af forſkjellig Form [3].

Ifølge Snorre ſkal det have været efter dette Slag, at Haakon indførte Skibrede-Indretningen, og lod opføre Viter[4]. En anden Beretning lader det ſke ſenere[5]. Det heder, at Eriks Sønner nu holdt ſig rolige i Danmark en lang Stund; det kan dog ej have været ſaa længe, da Slaget paa Agvaldsnes, efter hvad der ovenfor er viiſt, forefaldt ſandſynligviis i Haakons 19de Regjeringsaar, og i alle Fald ikke tidligere end hans 18de (953), medens deres næſte Angreb allerede fandt Sted i hans 20de Aar (955) og i alle Fald ikke ſenere end i hans 21de (956)[6].

I dette Aar — efter de fleſtes Beretning det 20de — droge Eriksſønnerne med en talrig Hær fra Danmark, for paa ny at angribe Haakon. Deres Hær beſtod deels af deres egne Mænd, der plejede at følge dem i Viking, deels, og fornemmelig, af Hjelpetropper, ſom Kong Harald Gormsſøn gav dem. Som Anførere paa dette Tog nævnes Gamle, Harald og Sigurd Sleva[7]. De ſejlede ud fra Vendſysſel i Jylland[8], ſtyrede med

  1. Snorre, Haak. den godes Saga,Cap. 20. Ol.Tr. S. Cap. 24. Ágrip Cap. 5. Fagrſkinna omtaler ikke dette Slag, men lader, viſtnok urigtigt, Guthorm falde i Auſterveg (Cap. 35); den ſamtidige Guthorm Sindres Viſe, anført hos Snorre, antyder beſtemt, at en Fyrſte faldt i Slaget ved Agvaldsnes.
  2. Ágrip Cap. 5.
  3. Se Krafts Topogr. ſtatiſtiſk Beſkrivelſe over Norge, 4de B. S. 267, 268.
  4. Snorre, Haakon den godes S. Cap. 21.
  5. Fagrſkinna Cap. 32, der ſætter det efter Slaget paa Frædø, men viſtnok med Urette, da den Overraſkelſe, ſom her fandt Sted, netop ſkal have været bevirket ved Undladelſe af at tænde Viterne tilbørligt.
  6. Thjodrek Munk, ſom henfører Krigens Begyndelſe til Haakons 19de eller 20de Aar, maa regne det næſte Slag til det 20de eller 21de Aar. Ogſaa Snorre ſiger, at Slaget paa Frædø ſtod efterat Haakon havde herſket i 20 Aar. Fagrſk. ſætter det i hans 20de Aar; Ágrip „kortefter“ Slaget ved Agvaldsnes.
  7. Fagrſkinna Cap. 31. Snorre nævner ikke udtrykkeligt nogen anden end Gamle.
  8. En Beſtyrkelſe paa, at deres Len laa i Jylland.