Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/784

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
756
Haakon Adelſteensfoſtre.
43. Eriksſønnernes Angreb Slag ved Agvaldsnes og paa Frædø.


Eriksſønnerne ſkulle have været paa Vikingetog i Auſterveg, førend de ret for Alvor begyndte deres Tog mod Norge. Den ældſte af dem hed Gamle, dernæſt fulgte Harald; de øvrige vare Ragnfred, Erling, Guthorm og Sigurd, med Tilnavn Sleva (Snog)[1]. Efter at have herjet i Auſterveg vendte de ſig mod Viken, hvor Tryggve var rede til at modtage dem, og holdt flere Slag med dem, hvori ſnart de, ſnart han ſejrede. Stundom herjede de i Viken, ſtundom han i Halland og Sjæland. Endelig lykkedes det Gamle og Guthorm[2] at overvinde ham ved Sotenes, hvor han blev nødt til at forlade ſine Skibe og frelſe ſig ved Flugten. De herjede derefter vidt og bredt i Viken, og en Mængde Folk underkaſtede ſig dem. Da Haakon hørte dette, havde han juſt, ſom der — dog neppe med Rette — fortælles, ſamlet Folk for at ſtraffe Thrønderne, fordi de havde tvunget ham til at blote, og han var allerede kommen ombord, men beſluttede ſtrax, heller at vende ſine Vaaben mod ydre Fiender. Han ſendte Bud til Sigurd Jarl og andre Høvdinger, at de ſkulde bringe ham flere Folk. Sigurd indfandt ſig ogſaa, og med ham de Thrønder, der tidligere meeſt havde tvunget ham til at blote; nu bleve de alle paa Jarlens Forbøn tagne til Naade. Da Haakon paa Sejladſen ſydefter kom forbi Stad, fik han høre, at Eriksſønnerne vare komne til den veſtligſte Deel af Agder; han fortſatte Rejſen, og traf Fienden ved Øen Karmt. Her gik man fra begge Sider i Land, og kæmpede med hinanden paa Agvaldsnes. Striden blev meget ſkarp, thi begge Parter havde en ſtor Hær. Kong Haakon ſøgte ivrigt frem og mødte Guthorm Eriksſøn, kæmpede med ham, og nedlagde ham med egen Haand. Guthorms Merke blev ogſaa nedhugget, og der faldt

  1. Saaledes opregner Snorre (Har. Haarf. S. Cap. 46) og Olaf Tryggv. S. (Cap. 12) Eriks og Gunnhilds Sønner Fagrſk. (Cap.24) nævner de ſamme, men ſætter Erling foran Ragnfred. Ágrip derimod opregner: Gamle, Guthorm, Harald, Erling, Sigurd Sleva, Gudrød Ljome, Ragnfred, Halfdan, Eyvind og Gorm (Cap. 5). Historia Norvegiæ har (fol. 7 b) Harald, Gamle, Sigurd Ljome, Gudrød, Erling, Gorm. Af disſe Navne er iſær „Gamle“ merkeligt, thi det er ſaa uſædvanligt, at man næſten ſkulde antage det for en Opkaldelſe efter Danekongen Gorms Tilnavn; i ſaa Fald vilde det indeholde et ſterkt Vidnesbyrd om Eriks formodede Forbindelſe med Danekongens Huus. Hvis det forholder ſig rigtigt med Angivelſen af, at Erik ogſaa havde en Søn ved Navn Gorm, da vidner dette Navn ligeledes om en ſaadan Forbindelſe. „Ragnfred“ er en Erindring om de ældre ſønderjydſke Konger, Erik Blodøxes mødrene Frænder.
  2. Af Fagrſkinnas Yttring (Cap. 28), at Harald Eriksſøn fordetmeſte opholdt ſig inden Danekongens Hird, medens Gamle og Guthorm herjede, førſt i Auſterveg, ſiden i Norge, kan man ſlutte, at det fornemmelig var Gamle og Guthorm, der foreſtod dette Tog.