Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/783

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
755
Vermeland undertvunget.

komne tilbage fra det uheldige Angreb paa Egil, havde ventet at dette Uvejr vilde komme over ham, flygtede bort, og ſynes fra denne Tid af at have levet ſom en fredløs Viking[1]. Kongen paalagde de Bønder i Vermeland, der havde gjort fælles Sag med Arnvid, ſtore Udredſler, og indſatte en anden Jarl, der, lige ſaa vel ſom Bønderne, maatte ſtille ham Giſler[2]. Det lykkedes ſaaledes Haakon virkelig at lægge Vermeland, om end kun for en kort Tid, atter under Norges Kongedømme. Dette Tog til Vermeland omtales vel, ſom om det havde fundet Sted førend han tiltraadte Toget til Gautland, men det ſandſynligſte er dog, at han efter Tilbagekomſten fra Danmark førſt herjede Gautland, og derpaa drog op til Vermeland[3].

Haakon, ſom paa disſe Tog havde gjort et ſtort Bytte, tilbragte Vinteren i Viken (951—952), for fremdeles at forſvare Landet mod Daner og Gauter[4]. Men den ſamme Vinter kom hans Broderſøn Tryggve Olafsſøn tilbage fra ſit Vikingetog til Irland og Skotland, og Haakon overdrog nu ham Kongedømmet i Viken, med den Forpligtelſe, at forſvare Landet mod Ufred, men ogſaa med den Net, at beholde ſom ſin Ejendom hvad han kunde ſkaffe ſig af de Lande i Danmark, ſom Haakon Sommeren i Forvejen havde ſkatlagt. Selv drog han atter tilbage til det Nordenfjeldſke. Og fra denne Tid ſynes han ganſke at have ophørt at befatte ſig med Viken, og Tryggve derimod at have herſket aldeles uafhængigt Vel er det muligt, ja endog ſandſynligt, at Tryggve har betalt ham, eller ſkullet betale ham Skat, men det vilde heller ikke være at undres over, om Skatten i de urolige Tider, ſom nu paafulgte, ikke blev ordentligt inddreven[5].

  1. Njaalsſaga Cap. 5 omtaler nemlig en Atle Arnvidsſøn, Søn af Arnvid Jarl fra „Øſtergøtland“, tilføjende at denne Arnvid Jarl havde tilbageholdt Skatten for Haakon Adelſteensfoſtre og derfor været nødt til at flygte med ſin Søn fra „Jemteland“ til Gautland; om Atle heder det ſiden, at baade Dane- og Svia-Kongen havde gjort ham utlæg. Da Jemteland førſt under Haakon forenedes med Norge, er det klart, at „Jemteland“ her maa være Skriv- eller Hukommelſes-Fejl for „Vermeland“.
  2. Egils Saga, Cap. 73—78.
  3. Det er Egils S. (Cap. 78), tom omtaler Vermelandstoget førend Gautlandstoget, og dette før Toget til Danmark. Men i de ſamtidige Vers af Guthorm Sindre, anførte i Snorres Haakon den godes S. Cap. 6—8, og i Ol. Tryggv. S. Cap. 17, 18, nævnes førſt Jylland, derpaa Sjæland og Skaane, og endelig Gautland.
  4. Snorre, Haakon den godes S. Cap. 9.
  5. I Historia Norvegiæ fol. 8, b. omtales Tryggve omtrent ſom en uafhængig Konge. Det heder her, at han førſt herſkede paa Raumarike, ſiden i Viken. Thjodrek Munk Cap. 4 (Langebeks Scriptores V. 316) kalder ham Konge paa Oplandene. Og rimeligviis har han foruden Viken ogſaa beherſket en Deel af Oplandene, fornemmelig Raumarike.