komne tilbage fra det uheldige Angreb paa Egil, havde ventet at dette Uvejr vilde komme over ham, flygtede bort, og synes fra denne Tid af at have levet som en fredløs Viking[1]. Kongen paalagde de Bønder i Vermeland, der havde gjort fælles Sag med Arnvid, store Udredsler, og indsatte en anden Jarl, der, lige saa vel som Bønderne, maatte stille ham Gisler[2]. Det lykkedes saaledes Haakon virkelig at lægge Vermeland, om end kun for en kort Tid, atter under Norges Kongedømme. Dette Tog til Vermeland omtales vel, som om det havde fundet Sted førend han tiltraadte Toget til Gautland, men det sandsynligste er dog, at han efter Tilbagekomsten fra Danmark først herjede Gautland, og derpaa drog op til Vermeland[3].
Haakon, som paa disse Tog havde gjort et stort Bytte, tilbragte Vinteren i Viken (951–952), for fremdeles at forsvare Landet mod Daner og Gauter[4]. Men den samme Vinter kom hans Brodersøn Tryggve Olafssøn tilbage fra sit Vikingetog til Irland og Skotland, og Haakon overdrog nu ham Kongedømmet i Viken, med den Forpligtelse, at forsvare Landet mod Ufred, men ogsaa med den Net, at beholde som sin Ejendom hvad han kunde skaffe sig af de Lande i Danmark, som Haakon Sommeren i Forvejen havde skatlagt. Selv drog han atter tilbage til det Nordenfjeldske. Og fra denne Tid synes han ganske at have ophørt at befatte sig med Viken, og Tryggve derimod at have hersket aldeles uafhængigt Vel er det muligt, ja endog sandsynligt, at Tryggve har betalt ham, eller skullet betale ham Skat, men det vilde heller ikke være at undres over, om Skatten i de urolige Tider, som nu paafulgte, ikke blev ordentligt inddreven[5].
- ↑ Njaalssaga Cap. 5 omtaler nemlig en Atle Arnvidssøn, Søn af Arnvid Jarl fra „Østergøtland“, tilføjende at denne Arnvid Jarl havde tilbageholdt Skatten for Haakon Adelsteensfostre og derfor været nødt til at flygte med sin Søn fra „Jemteland“ til Gautland; om Atle heder det siden, at baade Dane- og Svia-Kongen havde gjort ham utlæg. Da Jemteland først under Haakon forenedes med Norge, er det klart, at „Jemteland“ her maa være Skriv- eller Hukommelses-Fejl for „Vermeland“.
- ↑ Egils Saga, Cap. 73–78.
- ↑ Det er Egils S. (Cap. 78), tom omtaler Vermelandstoget førend Gautlandstoget, og dette før Toget til Danmark. Men i de samtidige Vers af Guthorm Sindre, anførte i Snorres Haakon den godes S. Cap. 6–8, og i Ol. Tryggv. S. Cap. 17, 18, nævnes først Jylland, derpaa Sjæland og Skaane, og endelig Gautland.
- ↑ Snorre, Haakon den godes S. Cap. 9.
- ↑ I Historia Norvegiæ fol. 8, b. omtales Tryggve omtrent som en uafhængig Konge. Det heder her, at han først herskede paa Raumarike, siden i Viken. Thjodrek Munk Cap. 4 (Langebeks Scriptores V. 316) kalder ham Konge paa Oplandene. Og rimeligviis har han foruden Viken ogsaa behersket en Deel af Oplandene, fornemmelig Raumarike.
