Skjolde, Hjelme, Hug- og Stikvaaben. Egil gik i Spidsen for dem, og tog den kortere Vej over Kleven. Da de vare midtvejs oppe i denne, kom syv Mænd frem af Krattet nedenfor, og begyndte at skyde efter dem, medens andre viste sig øverst oppe og kastede Steen ned paa dem. Egil bad nu sine Mænd vige tilside i Kleven og beskytte sig saa godt de kunde, medens han selv stevnede opad lige mod Angriberne. Han kom ogsaa op, men blev her omringet af dem, 8 i Tallet, dog fældte han dem alle, hvoriblandt Anføreren Ulf, gik derefter frem paa Bjerget, og kastede Steen ned paa de syv andre Forfølgere, hvoraf tre bleve liggende, men fire undkom saarede i Skoven. De skyndte sig strax hen til det andet Baghold, som nu, efter deres Beretning om hvorledes det første Angreb var løbet af, flyttede sig længer frem, for at angribe Egil baade for og bag, naar han kom ned af Aasen og skulde kjøre ad en smal Vej mellem en Klippevæg og Muren. Egil fortsatte imidlertid sin Vej uden at ane nogen ny Fare, indtil han kom til det Sted, hvor Bagholdet laa; her blev han først angreben i Ryggen, og da han havde vendt sig mod Angriberne, tillige af dem, der havde lagt sig foran Klippen. Dog kunde de intet synderligt udrette mod Egil, der i alt dræbte 11 Mænd, hvoriblandt den anden Ulf, medens hans Følgesvende forsvarede sig mod de 8; nu vendte han sig ogsaa mod disse, og dræbte tre; fem undkom, haardt saarede, til Skoven. Egil og hans Mænd havde vistnok ogsaa faaet mange Saar, men ingen store eller farlige; han forbandt sine Mænds Saar, og derpaa satte de sig i Slæderne og kjørte afsted, indtil de kom til Thorfinn som tog venligt imod dem. Her bleve Egils Saar forbundne, og de opholdt sig flere Dage hos ham for at udhvile sig. Ved Bortrejsen fulgte Thorfinn ham med sin Søn og nogle andre Mænd et Stykke paa Vejen for at staa ham bi, om Aarmod skulde ville efterstræbe ham, men denne, som havde hørt, mod hvilken Overmagt Egil nys havde kæmpet, vovede ej at angribe ham, og holdt sig hjemme. Ved Afskeden gav Thorfinn og Egil hinanden Gaver, og denne kom velbeholden til Thorstein, hvor hans og hans Mænds Saar bleve lægte. Egil opholdt sig hos ham til Vaaren, og gjorde sig rejsefærdig om Sommeren, for at forlade Norge for stedse. Langskibet, paa hvilket han var kommen fra Danmark, forærede han Thorstein, der ogsaa gav ham gode Gaver; men paa Kjøhmandsskibet sejlede han afsted, og kom i god Behold hjem til Borg. Thorstein sendte Skatten til Kongen som af Sendemændene fik nøjagtig Underretning om hvorledes Alt var gaaet til. Det blev ham nu klart, at Arnvid virkelig havde ladet de forrige Skatkrævere dræbe, og han besluttede at straffe ham alvorligt for denne Troløshed. Thorstein tog han til Naade igjen, gav ham Landsvist og skjenkede ham sit Venskab. Og om Sommeren, da han drog til Viken og hjemsøgte Danmarks og Gautlands Kyster, gjorde han ogsaa et Tog ind i Vermeland med en stor Hær. Arnvid, der allerede siden hans Mænd vare
